Sandheden om penge og lykke: Hvor meget skal der egentlig til?

Jeg kan ikke huske præcis, hvilket år jeg første gang stødte på påstanden om, at lykkefølelsen topper ved en årsindkomst på 75.000 dollars (eller godt 483.000 kr.), men jeg kan tydeligt huske, hvad den gjorde ved mig.

Den blev til et af de små mentale sikkerhedsnet, jeg hev frem i pressede perioder: de sene aftener, hvor jeg lå vågen og spekulerede på, om Female Invest overhovedet ville lykkes, eller de faser, hvor usikkerheden ved at være iværksætter føltes helt overvældende.

Tanken om, at lykken ramte et max ved en forholdsvis almindelig indkomst, var på en mærkelig måde beroligende.

Den antydede, at mennesker, der tjente langt mere, ikke nødvendigvis levede mere lykkeligt eller havde et følelsesmæssigt rigere liv.

I årevis lå den tanke stille i baggrunden og gav mig lidt perspektiv i perioder, hvor alt andet føltes uforudsigeligt.

Ligesom så mange andre, gentog jeg denne idé om de 75.000 dollars for mig selv igen og igen.

Den lød pæn og logisk. Tjen nok til at leve godt, og derfra bliver penge følelsesmæssigt irrelevante.

Bortset fra at det viser sig, at den idé – som så mange af os tog for gode varer – faktisk ikke holder.

Hvorfor nogle idéer spreder sig, selvom de er forkerte

“75.000 dollars-tesen” endte i samme kategori som andre kulturelle “fakta”, der spreder sig forbløffende let, selvom de ikke er rigtige: at sukker gør børn hyperaktive, at guldfisk glemmer alt på tre sekunder, eller at mennesker sluger edderkopper i søvne.

De her idéer rejser ikke rundt i verden, fordi det er sandheden, men fordi de er simple, lette at huske og nemme at fortælle videre.

Kahneman-studiet, hvor tallet 75.000 dollars stammer fra, havde oven i købet en ekstra fordel: troværdighed.

Studiet er udarbejdet af to nobelprisvindere, funderet på et enormt datasæt og med en konklusion med ét enkelt tal, der lignede en universel sandhed.

Journalister skrev om det. Selvudviklingsbøger citerede det. Arbejdsgivere brugte det til at legitimere lønstrukturer. Og utallige artikler gentog det, indtil det nærmest sivede ind i den kollektive bevidsthed.

Men studiet havde nogle ret væsentlige begrænsninger.

Hvad Kahnemans studie faktisk viste

I deres artikel fra 2010 skilte Daniel Kahneman og Angus Deaton trivsel op i to kategorier: livstilfredshed, som steg støt med indkomsten, og følelsesmæssig trivsel, som tilsyneladende fladede ud efter de 75.000 dollars.

Det var den flade kurve, der gik viralt.

Men måden, de målte følelsesmæssig trivsel på, er vigtig.

Deltagerne svarede ja eller nej til nogle enkle spørgsmål om, hvorvidt de dagen før havde følt glæde, stress, tristhed eller lykke.

En person, der tjente 40.000 dollars, kunne altså sætte kryds i det samme felt som en person, der tjente 400.000 – også selvom deres følelsesliv i praksis var meget forskelligt.

Dataene byggede på hukommelse og efterrationalisering, ikke på hvordan deltagerne havde det her og nu. Og skalaen var ikke kompleks nok til at opfange de mere subtile forskelle ved højere indkomster.

Det, studiet viste, var rigtigt nok – men det blev til noget meget større, end det faktisk kunne understøtte.

Øjebliksdata, der vendte op og ned på alt

Ti år senere greb økonomen Matthew Killingsworth spørgsmålet an på en helt anden måde.

I stedet for at spørge folk, hvordan de havde haft det i går, spurgte han dem, hvordan de havde det lige nu. Via en app fik titusindvis af mennesker små beskeder i løbet af dagen:

• Hvor glad er du lige nu?
• Hvor tilfreds føler du dig i dette øjeblik?
• Hvad laver du?

Metoden skabte mere end 1,7 millioner øjebliksbilleder af folks humør – det mest detaljerede følelses-datasæt, der nogensinde er indsamlet i den skala.

Konklusionen var tydelig.

Lykken steg med indkomsten, fortsatte med at stige og fladede ikke ud ved 75.000 dollars eller noget tal i nærheden. Der var aftagende “ekstra gevinst” pr. dollar, men ingen brat grænse.

Teorien om det berømte lykke-loft begyndte at krakelere.

Et særligt samarbejde

For at løse modsætningen slog Killingsworth sig sammen med Kahneman og psykologen Barbara Mellers.

Ved at kombinere datasættene og justere for forskelle i metoderne tegnede de det hidtil klareste billede.

De kom frem til:

1. For cirka 80 procent af befolkningen stiger lykken støt med indkomsten.
2. For de 20 procent mindst lykkelige stiger lykken med indkomsten op til cirka 100.000 dollars og flader derefter ud.
3. For de mest lykkelige stiger lykken endnu kraftigere ved høje indkomster.

Med andre ord: De 75.000 dollars var aldrig et universelt lykkeloft. Det var blot en konsekvens af den måde, følelserne blev målt på.

Hvorfor penge påvirker vores lykke mere, end vi troede

De nye resultater betyder ikke, at penge direkte “køber” glæde.

De gør noget andet: De tydeliggør, hvordan penge påvirker rammerne for, at trivsel kan opstå.

1. Penge sænker hverdagsstress

Økonomisk usikkerhed skaber konstant, let angst: regninger, tandlæge, uforudsete udgifter, ingen buffer, ingen plads til fejl.

Når de bekymringer fylder mindre, giver det et markant løft i vores følelsesmæssige overskud.

2. Penge øger autonomi – en af de stærkeste kilder til trivsel

Autonomi betyder, at du har reel kontrol over dit eget liv. Det påvirker, hvordan vi har det, langt mere, end de fleste tror.

At kunne forlade et giftigt job, have mere tid til sig selv eller sige nej til ting, der underminerer én, har enorme følelsesmæssige konsekvenser.

Det spejler noget, vi gentager igen og igen i Female Invest: værdien af en “fuck you-konto”.

Et par måneders opsparing er ikke bare økonomisk fornuftigt. Det er psykologisk stabiliserende, og gør, at du kan træffe beslutninger ud fra ro og integritet – ikke frygt.

3. Penge skaber en følelse af tryghed

Som mennesker er vi altid på vagt og udregner risiko. Når den økonomiske usikkerhed stilner af, kan vores indre alarmberedskab gøre det samme. Det giver plads til nærvær, kreativitet og dybere relationer til andre.

Det handler ikke om luksus. Det handler om stabilitet.

Hvad penge ikke kan

Selv med bedre metoder og langt større datagrundlag står én ting klart: Penge kan meget – men de kan ikke alt.

For vores lykke hviler på flere søjler: relationer, helbred, mening, fællesskab og tid til både ro og nysgerrighed. Penge kan skabe rammerne for alt det, men de kan aldrig træde i stedet for det.

Når jeg tænker tilbage på de mest kaotiske perioder i opbygningen af Female Invest, er der ingen lønseddel i verden, der kunne have taget den følelsesmæssige tyngde fra mig.

Det, der bar mig igennem, var menneskene omkring mig, formålet med det, vi byggede, og den modstandskraft vi fandt frem, når det hele brændte på.

Men penge spillede også en mere stille – og måske undervurderet – rolle.

Siden jeg blev mor, er jeg blevet langt mere bevidst om den ro, der ligger i at vide, at hvis virksomheden en dag skulle kollapse, så har min familie stadig økonomisk luft til at finde ud af, hvad der skal ske bagefter.

Vi ville ikke stå på kanten af en krise.

Den slags økonomisk tryghed giver mig et mentalt overskud, der kan mærkes. Det holder frygten ude af mine beslutninger.

Penge skaber ikke lykke i sig selv, men mangel på penge kan gøre vejen til lykke uendeligt meget længere.

Paradokset: Når jagten på penge underminerer lykken

Noget af det mest interessante i forskningen er, at mens det at have penge typisk støtter vores trivsel, så kan det at overvurdere penge skade vores trivsel.

Når økonomisk succes bliver en identitet i sig selv, bliver de ting, der faktisk holder lykken oppe – relationer, fritid, fællesskab, meningsfuldt arbejde – ofte skubbet ud til siden.

Penge fungerer bedst som et redskab – ikke som en definition af, hvem vi er.

Sådan kan du bruge penge på måder, der styrker din trivsel

Der er visse typer forbrug, som er særligt gode for vores trivsel.

1. Brug penge på oplevelser

Oplevelser er gode til at opbygge vores relationer og skaber minder, der bliver hos os meget længere, end ting gør.

2. Køb dig tid

At betale sig fra ting, du hader at lave, eller som dræner dig for energi, er en af de mest effektive måder at øge din trivsel på.

3. Brug penge på andre

Generøsitet øger vores følelsesmæssige velvære igen og igen. Vi er som mennesker skabt til at være forbundet med hinanden og til at bidrage.

Hvorfor penge betyder mest for dem, der har færrest

Én indsigt går igen på tværs af årtiers forskning: Pengenes følelsesmæssige effekt er størst for dem, der har mindst.

En lille økonomisk forbedring for en person, der lever fra lønseddel til lønseddel, kan ændre alt: sikkerhed, sundhed, muligheder.

Penge har ikke samme følelsesmæssige “værdi” for alle.

Køber penge lykke?

Efter år med modsatrettede overskrifter og forsimplede fortællinger tegner der sig nu et mere nuanceret billede på, om penge er lig med lykke.

For de fleste mennesker øger flere penge faktisk vores lykkefølelse – og det gælder også langt over 75.000 dollars om året.

Men de gør det indirekte: ved at skabe stabilitet, dæmpe stress, give os flere valgmuligheder og plads til at opbygge et liv, der føles meningsfuldt.

Forskningen viser, at penge påvirker vores lykke langt mere, end vi tidligere troede.

Men den viser også, at de øverste niveauer af trivsel kommer fra noget andet: vores valg, vores relationer, at vi gør en forskel – allesammen områder, hvor pengenes effekt gradvist toner ud.