Softwareaktier i frit fald: Hvorfor AI skræmmer markedet og hvad du kan holde øje med

Amerikanske softwareaktier har fået en tung start på 2026.

Store navne som Microsoft, Adobe, Salesforce og ServiceNow er faldet markant i år, og flere ligger langt under deres tidligere topniveauer.

Et godt pejlemærke for hele sektoren er en ETF (en børsnoteret fond), der følger softwareaktier, det kunne eksempelvis være iShares Expanded Tech-Software Sector ETF. Den ETF er faldet med omkring 22 procent siden årets start, selv efter et lille rebound. Samtidig ligger flere software-indeks i eller tæt på det, man kalder “bear market” (altså et fald på omkring 20% fra toppen), mens det brede aktiemarked samlet set er nogenlunde fladt eller ligefrem lidt oppe.

Det betyder noget, også selvom du ikke ejer softwareaktier direkte. Software- og cloudvirksomheder fylder nemlig meget i mange techfonde, vækstfonde og også i flere brede indeksfonde.

Og i denne uge fik investorerne endnu en grund til at blive nervøse: Anthropic lancerede nye automatiseringsværktøjer omkring deres AI-model Claude, som rammer lige ned i nogle af de områder, hvor softwarebranchen traditionelt har tjent rigtig gode penge.

Så hvis din portefølje har føltes lidt mere urolig, end overskrifterne om “markedet går fint” ellers kunne få det til at lyde som, kan software godt være en del af forklaringen. Lad os se på, hvad der helt konkret skræmte investorerne, og hvad det kan betyde, hvis du investerer langsigtet.

Hvorfor software pludselig er blevet upopulært

Den korte forklaring er: Investorer er begyndt at frygte, at AI kan udfordre den klassiske måde, software tjener penge på.

I mange år har software været svært at erstatte. Hvis et team brugte Adobe til design, Salesforce til salg, ServiceNow til interne arbejdsgange eller Duolingo til sprog, så var det ofte “standardvalget”. Den slags produkter bliver hurtigt en del af hverdagen, og når først de er rullet ud, skifter man dem ikke lige.

Netop derfor har investorer været villige til at betale høje priser for softwarevirksomhederne: Man forventede mange år med stabil vækst fra millioner af betalende brugere.

Nu lyder frygten mere direkte: AI-værktøjer kan begynde at løse de samme opgaver, enten som selvstændige programmer (for eksempel chatbots og billedværktøjer), eller som interne løsninger, virksomheder bygger selv, i stedet for at betale for et traditionelt abonnement.

Når store softwareselskaber samtidig signalerer i deres regnskaber og fremtidsudsigter, at væksten kan blive sværere at holde, og at konkurrencen bliver hårdere, giver det næring til en ny bekymring: at væksten kan bremse op, at virksomhederne får sværere ved at holde priserne, og at AI-baserede alternativer bliver bedre og billigere.

Her er de to scenarier, der fylder mest:

1. AI-værktøjer fra andre virksomheder kan i nogle tilfælde erstatte software helt. For eksempel hvis kreative i stigende grad bruger chatbaserede værktøjer eller billedmodeller i stedet for klassiske designprogrammer.
2. Virksomheder kan bygge egne AI-værktøjer, som erstatter dele af “enterprise software” (store softwaresystemer til virksomheder). For eksempel hvis en medarbejder bygger en simpel intern projektstyringsassistent, så man ikke behøver at betale for endnu en brugerlicens på en abonnementsplatform.

Hvis de etablerede softwarevirksomheder vil blive ved med at være attraktive, skal de typisk gøre to ting: De skal bygge stærke AI-funktioner ind i deres egne produkter, og nogle gange bliver de nødt til at acceptere lavere priser. Det kan være godt for brugerne, men det kan presse indtjeningen, hvis virksomheder ender med at sælge færre brugerlicenser, eller hvis der skal færre mennesker til at lave den samme mængde arbejde.

Det her handler derfor ikke kun om sidste kvartal. Det handler om, at forventningerne bliver nulstillet. Markedet justerer, hvor meget man er villig til at betale i dag for softwareindtjening i en fremtid, der i stigende grad formes af AI.

Claude-plugins gjorde frygten konkret

Den 3. februar blev noget, der før føltes lidt abstrakt, pludselig meget håndgribeligt.

Anthropic skrev i et blogindlæg, at de lancerer nye plugins, som kan tilpasse Claude og automatisere opgaver inden for blandt andet jura, salg, marketing og dataanalyse.

Det er vigtigt, fordi det er områder, hvor både softwareselskaber og rådgivningshuse traditionelt har tjent mange penge. Når AI-værktøjer rykker tættere på netop de opgaver, begynder investorer at regne på, hvem der kan blive presset.

Reaktionen kom hurtigt. Salget ramte først virksomheder, der blev set som sårbare inden for juridiske ydelser, data og analyse. Derefter bredte det sig til store enterprise-software-navne som ServiceNow og Salesforce.

En trader kaldte det “SaaSpocalypse”. SaaS er en forkortelse for “Software as a Service”, og betyder software på abonnement, hvor man betaler månedligt eller årligt, i stedet for at købe programmet én gang.

I USA var sell-off’et stort nok til, at der forsvandt hundredvis af milliarder dollars i markedsværdi på én dag, og svagheden spredte sig efterfølgende til Europa og Asien.

‍

OpenClaw og følelsen af “nu sker det”

Hvis man vil forstå, hvorfor stemningen kan blive så intens, hjælper det at se på, hvad der har tiltrukket opmærksomhed i AI-verdenen lige nu.

OpenClaw er et open source AI-projekt, der bliver omtalt som en AI-agent. En agent er noget andet end en chatbot: En chatbot kan svare og skrive. En agent kan også udføre handlinger.

Tanken er, at en agent kan følge instruktioner, koble sig til andre værktøjer og tage skridt på dine vegne.

OpenClaw blev lanceret for få uger siden af den østrigske udvikler Peter Steinberger og har allerede skiftet navn flere gange undervejs. Projektet har fået fart via sociale medier og ideen om, at AI kan bevæge sig fra at “svare på spørgsmål” til at “gøre arbejdet”.

Folk har blandt andet vist, hvordan den kan automatisere opgaver som e-mail og kalender, browse på nettet og interagere med online services. Der har også været tidlige integrationer på chat- og beskedplatforme, hvor man kan styre agenten med tekstkommandoer.

For investorer er pointen ikke, at OpenClaw erstatter alt i morgen. Pointen er, at den slags værktøjer får disruption til at føles tættere på. Hvis AI-agenter kan automatisere flere opgaver og arbejde direkte med online services, kan det ændre, hvordan software bruges, hvordan det prissættes, og hvem der ender med at tjene på værdien.

Stemningen skifter inde i AI-temaet

De største tech- og cloudspillere bruger enorme beløb på AI-infrastruktur. Samtidig begynder investorer at stille hårdere spørgsmål om, hvem der reelt får gevinsten, og hvem der bliver klemt.

Stemningen flytter sig fra “du må ikke misse AI” til “vis mig, hvordan det bliver til holdbar indtjening”.

Når markedet tænker sådan, ser man ofte, at investorer flytter penge rundt inden for AI-temaet. Nogle dele, tættere på den fysiske infrastruktur, kan klare sig bedre end dele, der er afhængige af, at softwarepriser og abonnementsmodeller kan holde niveauet, selv mens nye AI-værktøjer vælter ind.

Hvad betyder det, hvis du investerer langsigtet?

Her er de vigtigste pointer, hvis du investerer med en længere tidshorisont.

For det første: At en sektor er nede 20% til 30% betyder ikke automatisk, at den er “billig” eller “ødelagt”. Det betyder ofte, at forventningerne bliver justeret. Hvis markedet er mindre sikker på fremtidig vækst, betaler man typisk mindre for fremtidige overskud.

For det andet: AI er både en trussel og en mulighed for software. Nogle selskaber vil bruge AI til at gøre deres produkter stærkere og mere værdifulde. Andre kan få det svært, hvis AI gør deres produkt lettere at erstatte.

For det tredje: Hvis du investerer i brede fonde, har du sandsynligvis allerede eksponering mod software. Det er ikke nødvendigvis et problem. Det betyder bare, at du nogle gange vil kunne mærke bevægelserne i software, også selvom du aldrig har købt en softwareaktie.

For det fjerde: Du behøver ikke satse på én virksomhed eller ét bestemt AI-værktøj. Når man læser om nye projekter som OpenClaw, kan det føles som om alt ændrer sig fra den ene dag til den anden. Men langsigtet investering handler sjældent om at gætte næste virale tool. Spredning og tid i markedet betyder ofte mere.

Og til sidst: Hold øje med forretningsmodellen, ikke støjen. Et simpelt spørgsmål kan tage dig langt: Hvordan tjener virksomheden penge, og er det realistisk, at AI-værktøjer kan erstatte det, kunderne betaler for i dag, eller gør AI produktet endnu mere nødvendigt?

Med andre ord: I en AI-verden betyder “god software” stadig noget. Men investorer er mindre villige til at betale for fortællingen, før tallene beviser den.