27/2/26
Stjæl Gen Z-tricket: Sådan kommer du i gang med en penge admin night
Computer frem. Snack på bordet. Måske et glas vin. En aften dedikeret til din to-do-liste, der faktisk føles hyggelig
I sidste uge hørte jeg om Gen Z's “Admin nights" for første gang.
Idéen med en “admin night” er ret simpel: Du samler alle de små, kedelige ting og opgaver, du bliver ved med at udskyde og gør det til en hyggelig aften, hvor alle tingene på din to-do liste bliver klaret.
Computer frem. Snack på bordet. Måske et glas vin.
Alle sidder sammen, lidt i stilhed, og får styr på livet igen.
Ikke noget fancy. Bare virkelig tilfredsstillende.

Da jeg først hørte om admin nights, tænkte jeg: Det her er genialt.
Så her er min version: En “penge admin night.”
En aften, hvor du sætter dig ned med en kop te og dine yndlingssnacks og fixer de der små irriterende opgaver.
Det kan være at sætte betalingsserviceaftale op eller tjekke/rette din forskudsopgørelse eller sætte en automatisk overførsel fra din bank til dit investeringsdepot op.
Her får du opskriften på, hvordan du kan komme i gang med en penge admin night.
Først: sørg for stemning
Det her er ikke en dramatisk budget-session, hvor du skælder dig selv ud.
Din penge admin night skal være rolig og hyggelig.
Og når jeg skal i gang med min egen, ser mit ideelle set-up nogenlunde sådan her ud:
Computer og mobil. Mørk chokolade. Noget at drikke (en kop te eller et glas rødvin) og Mona Moroni på højttaleren.
Vigtigt at vælge en playliste, der gør dig i godt humør.
Sæt en timer på 20 minutter og telefonen på “Forstyr ikke”.
Så er du klar.

Del 1: Pengedagbog (5 minutter)
Sandheden om penge er, at de vækker følelser. Vi administrerer ikke bare penge.
Derfor er det første step at reflektere lidt over dit forhold til penge og økonomi generelt.
Så find en notesbog frem.
Skriv et par linjer til følgende:
- Har jeg haft negative og/eller positive tanker om penge på det sidste? Hvad handlede de om?
- Hvad er én økonomisk sejr fra den sidste uge? Små sejre tæller - faktisk er de små sejre de allervigtigste.
- Er der noget større ting, jeg allerede går og overvejer at købe? Rejser, tandlæge, fødselsdage, den frakke du “bare lige kigger på”.
Slut af med den her sætning:
Lige nu får penge mig til at føle mig: (indsæt dit ord… det kan være fx. spændt / urolig / stærk / undgående / neutral.)

Formålet med den her øvelse er at få øje på dine følelser og tankermønstre om dine penge og din privatøkonomi.
Når du kan identificere dem, kan du nemlig også arbejde med dem.
Del 2: Kig på udgifter og indtægter (10 minutter)
Vi lægger notesbogen til sidste, og skal i gang med et tjek ind på vores indtægter og udgifter - et slags ugentlig penge-debrief.
Åbn din bankapp og scroll de sidste 7 dage.
(image 3)
Nu skal du kigge efter 1 til 3 ting, der overraskede dig. En overraskelse kan være:
- Noget du havde glemt
- Et beløb, der var større, end du troede
- Noget du ikke engang kan huske at have købt
- Noget der var 100% det værd, og som du faktisk gerne vil have plads til igen i dit budget

Vælg derefter én enkel regel for næste uge.
Eksempler:
- Næste uge bestiller jeg takeaway to gange, fordi jeg arbejder længe. Og jeg gør det med vilje.
- Næste uge siger jeg ja til x fordi y
- Næste uge gemmer jeg de ting, jeg overvejer at købe på en ønskeliste.
- Næste uge giver jeg mig selv én bevidst treat.
Formålet med den her øvelse er at blive bevidst om, hvad dine penge går til. Måske du slet ikke har brug for den. Måske du ved 100% hvad dine penge bliver brugt på.
Perfekt.
For målet er som sagt at undgå at “køb bare sker” men det bliver noget du vælger aktivt.
Del 3: Mål og de næste større udgifter (5 minutter)
Den sidste del af din penge admin night handler om dit fremtidige jeg.
Lav to hurtige tjek:
- Er jeg nogenlunde på vej med det mål, jeg har sat? Opsparing, afdrag, buffer, investering, alt tæller.
- Er der udsigt til større udgifter snart? En ferie, en dyr reperation på bilen, en venindes fødselsdag, bryllupsgave…

Vælg så én handling:
- Skru ned for målet, hvis det er urealistisk lige nu (mindre er stadig fremgang)
- Sæt et nyt mål, hvis du ikke har et allerede
- Flyt penge allerede i dag til “kommende udgifter”, så det ikke sniger sig ind og vælter resten senere
Hvis du vil have en helt enkel måde at gøre det på, så kunne det fx se sådan her ud:
Inden [dato] vil jeg have [beløb] til [formål].
Mit ugentlige step er [beløb/handling].
Gør det socialt
Gen Z gør deres admin nights til en social ting, hvor de mødes i en gruppe og gør det hyggeligt (igen.. vigtigt med snacks og god musik, hvis du spørger mig).
Og du kan man også sagtens gøre din penge admin night til en hyggelig aften med veninderne.
Det kunne fx se sådan her ud:
Start med at alle skriver jeres tre “opgaver” ned seperat.
- Pengerefleksion
- Netbankstjek
- Mål + kommende udgifter
Og til sidst 2 minutter hvor I deler:
- Én pengesejr fra ugen
- Én ting I vil ændre i næste uge
- Fælles rundt om bordet, hvor alle deler deres finansielle mål
Hvornår er din næste penge admin night?
Jeg tror helt oprigtigt, at magien ligger i at gøre penge admin nights til et ritual og noget man gentager.
Tænd et stearinlys. Lav en kop te. Sæt playlisten på. Start timeren.
Og mind sig selv om, at det ikke handler om at være perfekt med sin økonomi.
Det handler om at være bevidst om, hvordan din økonomi har det, hvor langt du er fra dine mål og identificere dét, der skal fixes, så din økonomi kan føles lidt lettere at håndtere.
Du ser på, hvad der kom ind, hvad der gik ud, og hvordan penge faktisk fik dig til at føle undervejs.
Små justeringer. Planlægning med vilje. Mere ro, uden at du behøver at “fikse hele dit liv”.
Og her til sidst er jeg spændt på at høre, om du skal have en penge admin night i kalenderen?
