Nyt år, nye pengevaner (del 3): Fra drømmeliv til konkrete mål

Lad os lige tage en hurtig opsummering.

I del 1 lavede du en status for året: dine sejre, dine udfordringer og de mønstre, der faktisk har styret dine pengevalg i 2025.

I del 2 kiggede du på din pengehistorie og fandt ud af, hvilke værdier der betyder mest for dig.

Tilsammen har det givet dig noget virkelig vigtigt: bevidsthed og klarhed.

Klarhed over hvor du står, hvad der motiverer dig, og hvad du vil have med dig ind i det nye år.

Og nu skal vi bruge den klarhed til at kigge fremad.

Et nyt år inviterer os til at drømme lidt større. Forestille os et liv, der føles mere rigtigt, mere bevidst og mere som dig.

Men drømme alene flytter ikke noget.

Det, der gør forskellen, er en plan, der omsætter intention til handling.

Ikke en lang liste nytårsforsætter, du glemmer i februar. Og heller ikke et løst håb om, at “det bliver anderledes i år”.

Men en konkret plan, der tager udgangspunkt i hvem du er, og hvor du gerne vil hen.

I dag tager vi et af de mest spændende skridt i denne mini-serie.

Vi sætter ord på dit drømmeliv og omsætter det til SMART-mål, så din plan bliver konkret nok til at følge.

For at gøre det nemt at omsætte til dit eget liv, bruger vi et eksempel undervejs.

Klar? Lad os komme i gang.

Fra vision til retning: Start med dit drømmeliv

Din økonomiske plan bliver stærk, når den stopper med at være abstrakt og i stedet bliver personlig og håndgribelig.

Før du sætter mål, skal du zoome ud og se på det store billede.

Og det starter med at forestille dig det liv, du faktisk gerne vil leve.

Et godt sted at begynde er dine værdier fra del 2 af denne serie.

Step 1: Forestil dig dit drømmeliv

Luk øjnene et øjeblik, og reflekter over hvordan dit drømmeliv ser ud.

Helt konkret kan du spørge dig selv:

• Hvor bor du?
• Hvordan arbejder du?
• Hvordan føles dine dage?
• Hvad bruger du tid på, der gør dig glad?
• Hvordan ser økonomisk frihed ud for dig?

Nu er det din tur…

Step 2: Skriv alle dine mål ned

Nu tager du alt det, der kører rundt i hovedet, og får det ned på papiret.

Ingen mål er for store eller for små.

Annas “brain dump” ser sådan her ud:

• Opbyg en nødopsparing til uforudsete udgifter
• Rejse 3–4 uger næste sommer
• Afbetale banklån
• Komme i gang med at investere
• På sigt købe en lejlighed
• Få mere ro i maven over penge

Din tur:

Lav en “brain dump” og forsøg at gøre helt uden filter: penge-mål, karriere-mål, livsstilsdrømme, små ønsker, store drømme. Bare skriv det ned, der kommer til dig.

Der er ingen struktur endnu. Det er meningen. Her må alt godt være med.

Step 3: Sortér i “must haves” og “nice to haves”

Nu gør vi dine mål nemmere at navigere i ved at sortere dem.

Must-have-mål = mål, der skaber stabilitet og økonomisk tryghed, eller som er helt i tråd med dine værdier.

Nice-to-have-mål = mål, der giver glæde og frihed, men som er mere fleksible.

Must-have

Must haves er det, der beskytter dig. Det reducerer stress og giver luft i økonomien.

Det kan fx være nødfond, afvikling af dyr gæld eller udgifter du ved kommer.

Nice-to-have

De her mål er også vigtige. De skaber glæde og frihed, men de er ikke nødvendige her og nu.

Anna sorterer sådan her:

Must-have-mål

• Nødfond
• Betale kreditkortgæld ned
• Komme i gang med at investere

Nice-to-have-mål

• Lang sommerrejse
• Købe lejlighed (om mange år)

Din tur (action):

Gå din liste igennem og skriv “must-have” eller “nice-to-have” ud for hvert mål.

Det her step er vigtigt, fordi det gør, at du stopper med at tænke at alt er akut.

Step 4: Giv hvert mål en tidshorisont

Nu hvor du har sorteret i nice to have og must have, skal du også sortere i tid.

En enkel måde:

• Kortsigtede mål (0–2 år) → typisk opsparing
• Langsigtede mål (2+ år) → typisk investering

Annas tidslinje ser sådan her ud:

• Nødfond → kortsigtet
• Banklån → kortsigtet
• Sommerrejse → kortsigtet
• Investering → langsigtet
• Lejlighed → langsigtet

Step 5: Gør dine mål til SMART-mål

Her sker magien: Din vision bliver til noget, du faktisk kan handle på.

Store mål fejler ofte af én grund: de er for uklare.

“At spare mere op” lyder godt, men hvad betyder det?

Hvor meget? Hvornår?

Og hvordan ved du, at du at du er nået i mål med dit mål?

Derfor anbefaler vi - og bruger selv - SMART-modellen til at sætte mål.

SMART-mål er:

• Specifikke: Hvad helt præcist sparer du op til?
• Målbare: Hvilket beløb kan du følge?
• Opnåelige: Er det realistisk i dit liv lige nu?
• Relevante: Passer det til dine værdier og prioriteringer?
• Tidsbestemte: Hvornår skal det være nået?

Anna laver sine mål om:

• “Spar 2.000 kr. om måneden i 10 måneder til en opsparing på 20.000 kr.”
• “Afbetal banklån med 15.000 kr. inden for 8 måneder.”
• “Invester 1.000 kr. om måneden i en global indeksfond fra januar 2026”
• “Spar 10.000 kr. op til sommerrejsen inden 1. juni.”

Nu har hvert mål tydeligt defineret med et tal og en deadline.

Nu er det din tur!

Step 6: Gør det realistisk: Hvad starter du med?

Til sidst skal du beslutte, hvordan dine mål spiller sammen.

Her er reglen: Du skal ikke forsøge at gøre alt på én gang.

• Vælg 1–2 “must-have-mål”, der vil gøre den største forskel lige nu
• Bryd dem ned til et simpelt månedligt beløb
• Vurder om der er plads til et “nice-to-have-mål”, der kan køre samtidig, hvis din økonomi er til det.

Anna beslutter:

• Opsparing + gæld først
• Investering kører parallelt, men i mindre beløb
• Rejseopsparing kører ved siden af, fordi glæde også betyder noget

Nu er det din tur:

Husk, en god plan er fokuseret, fleksibel og realistisk.

Fra mål til hverdagsvalg

Nu begynder din plan at tage form.

Du har gjort noget ret sejt: Du har taget en bevidst beslutning om, hvad dine penge skal bruges på, og hvad du drømmer om.

Vi vil elske, hvis du havde lyst til at dele et eller flere SMART mål med os i kommentarsporet. Det er så fedt med inspiration, når man skal sætte mål.

Så del endelig hvad du arbejder henimod.