Toldkrig, gæld og tech-giganter holder investorerne til ilden

Trumps TACO-taktik og USAs gæld har skabt uforudsigelighed i markedet den seneste måned, hvor investorerne også har grebet regnskabstal fra verdens største selskaber.

Og så blev der midt i Kr. Himmelfartsferien smidt en toldbombe i Det Hvide Hus.

Maj måned var lidt af en rutsjebanetur!

Maj lagde ud med højt humør på finansmarkederne, og sammen med et stigende antal solskinstimer oplevede vi verdens vigtigste aktieindeks S&P 500 snige sig højere end før ”Liberation Day” den 2. april, hvor Trump sendte USA ud i en global handelskrig.

Den gode stemning voksede i takt med at regnskaberne fra især de store amerikanske tech-selskaber tikkede ind, og samtidig oplevede vi en positiv tone i handels- og toldkonflikten mellem især USA og Kina.

VIX-indekset, der måler volatiliteten i markedet, kravlede i løbet af måneden ned under 20 for første gang siden marts i år, og viste dermed at investorernes nervesystem er faldet lidt til ro efter aprils voldsomme udsving, hvor vi nærmede os samme nervøsitet i markedet som under pandemien og finanskrisen.

Men vi kan selvfølgelig altid regne med at den amerikanske præsident sætter skub i tingene, og i løbet af måneden trak der grå skyer ind over markedet i form af fornyet bekymring omkring USAs voksende gæld, og det viste sig også, at Trump har svært ved at holde fingrene fra toldkanonen.

Trumps taktik ift. toldforhandlingerne har banet vej for et helt nyt handelsmønster i markedet, som en klummeskribent hos Financial Times har døbt "TACO Trade" aka Trump Always Chickens Out.

Mønstret er kort fortalt, at først kommer Trump med en vild udmelding a la "Liberation Day" den 2. april, som han derefter kort efter trækker tilbage.

Det skaber først frygt i markedet og udsalg af aktier, og derefter følger et enormt lettelsens suk og aktierally, når den amerikanske præsident trækker sine vilde udmeldinger tilbage.

En kinesisk og europæisk TACO

Under et weekendmøde i Genève i Schweiz mellem USA og Kina midt på måneden indgik verdens to største økonomier en 90-dages våbenhvile i toldkrigen og sænkede markant de toldsatser, der blev indført på dramatisk vis i april.

Aftalen betyder, at USA midlertidigt sænker sin told på kinesiske varer fra 145 pct. til 30 pct., mens Kina reducerer sin told på amerikanske varer fra 125 pct. til 10 pct.

Inden for en måned er vi altså gået fra frontal krig til næsten fuld tilbagetrækning, og tempoet i aftalen tyder på, at begge parter er retorisk stærke, men står på et usikkert økonomisk fundament.

Aftalen løser da heller ikke de dybereliggende uenigheder mellem Washington og Beijing, men nedtrapningen af handelskonflikten mellem USA og Kina fik det globale aktiemarked til at stige, og angsten for en global recession faldt.

Nu var der midlertidig ro på én handelsfront, men blot 14 dage efter vendte den amerikanske præsident sig mod EU.

På sit sociale medie Truth Social truede Trump EU med en told på 50 pct. fra 1. juni, hvilket fik både de europæiske og amerikanske aktier til at falde.

I den efterfølgende weekenden havde Trump dog en telefonsamtale med EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og natten til mandag meddelte han i et opslag, at USA og EU var blevet enige om en toldpause frem til den 9. juli.

USA og EU står stadig langt fra hinanden i forhandlingerne, men udmeldingen skabte fornyet glæde i aktiemarkedet.

Et sekund i månedslut (den 28. maj) landede der så en bombe i Det Hvide Hus.

USAs specialdomstol for handelssager – Court of International Trade der ellers har forholdt sig stille indtil nu – har underkendt præsidentens toldsatser med den begrundelse, at Trump har overskredet sin konstitutionelle autoritet. Det betyder, at hele fundamentet for Trumps “Liberation Day” toldprojekt er revet væk under ham!

Jublen på diverse avisforsider varede dog under et døgn, da det derefter blev meldt ud, at en appeldomstol i USA havde genindført præsidentens toldsatser, mens en appelsag blev behandlet.

Amerikansk økonomi svækker verden

En truende global handelskrig er dog ikke det eneste, finansmarkederne har på paletten.

Den stigende bekymring omkring stabiliteten i verdens største økonomi fik i denne måned smit nyt brænde på bålet, da ratingbureauet Moody’s nedjusterede USAs kreditværdighed fra topkarakteren AAA til den næstbedste karakter AA1.

Alle lande får tildelt en økonomisk karakter, som har betydning, når de skal ud og låne penge.

Den højeste karakter eller ”rating” er AAA, der blandt andet er givet til Danmark, Schweiz, Tyskland og Canada.

Med nedjusteringen af USA er Moody's på linje med de øvrige store ratingbureauer, da Standard & Poor's fjernede deres topkarakterer allerede i 2011, og Fitch gjorde det samme i august 2023. (Hvis du vil have indsigt i ratingbureauernes rolle i det økonomiske system, kan jeg varmt anbefale filmen "The Big Short", der handler om finanskrisen i 2008).

Nedjusteringen af USA skyldes landets voksende gæld og stadig stigende overforbrug med underskud på statsfinanserne til følge.

USA har haft underskud på sit husholdningsbudget i mange år, men nu har handelskrig og Trumps nye, store lovgivningspakke gjort finansmarkederne ekstra nervøse.

Trump har selv navngivet sit lovforslag "The big, beautiful bill", og den indeholder blandt andet store skattelettelser, der vil være med til at forøge statsgælden. Lovpakke blev i maj knebent stemt igennem Repræsentanternes Hus med 215 stemmer for og 214 stemmer imod, og skal nu videre til afgørelse i Senatet, hvor vi nok får en afstemning i begyndelsen af juni.

Sidst på måneden skulle USA så igen ud og låne penge, og der blev derfor holdt auktion over 20-årige amerikanske statsobligationer, hvor der var en usædvanlig lav efterspørgsel.

Investorerne har simpelthen ikke lyst til at finansiere amerikanernes overforbrug, og det understreger samtidig den faldende tillid til USA som en solid økonomi og sikker havn for investorerne.

Jamie Dimon, CEO i den store investeringsbank JP Morgan, har i løbet af måneden været ude og advare om, at aktiemarkederne er for optimistiske, og ikke forholder sig realistisk til de pressede amerikanske statsfinanser, øgede toldsatser og geopolitiske spændinger.

Her trækker blandt andet fredsforhandlingerne mellem Ukraine og Rusland trækker ud, og konflikten mellem Israel og Palæstina forværres.

Ifølge Dimon afspejler de nuværende aktiekurser ikke risikoen for højere inflation og i værste fald stagflation, hvor vi både ser stigende priser og en faldende vækst, som er worst case scenario.

Flere nøgletal og tillidsindeks peger da også mod en svagere amerikansk økonomi – bl.a. oplevede USA for første gang i tre år en negativ vækst i første kvartal 2025 – og Maurice Obstfeld, tidligere cheføkonom i Den Internationale Valutafond og økonomisk rådgiver for præsident Obama, sagde i et interview til Børsen, at vi inden længe vil se en markant svækkelse af USAs økonomi i nøgletallene.

Holder AI vækstfortællingen?

Markedet har dog kunnet glæde sig over mange stærke regnskaber for første kvartal, der viser, at de globale selskaber står på et solidt fundament, og ikke – her og nu – bliver blæst omkuld af Trumps politik.

Den største opmærksomhed var naturligvis rettet mod Big Tech i USA og verdens mest værdifulde selskaber.

Microsoft, Alphabet og Meta leverede alle stærke regnskaber med vækst, især inden for AI og cloud. Dermed kunne de i første omgang berolige investorerne med, at AI-væksten ser ud til at fortsætte trods økonomisk og geopolitisk usikkerhed.

Chipgiganten Nvidia leverede også overraskende flotte tal, drevet af en solid efterspørgsel på AI-chips.

CEO Jensen Huang var i forbindelse med regnskabet også ude og understregede Nvidias rolle i hjertet af den igangværende AI-revolution og fremhævede, hvor grundlæggende kunstig intelligens er blevet i vores samfund.

Den igangværende handelskonflikt mellem Kina og USA påvirker dog også Nvidia, der forventer et tab på otte milliarder USD som følge af de restriktioner, Trump-administrationen har lagt på selskabets avancerede H20-chips, der er skræddersyet specifikt til Kina.

Jensen Haung påpegede, at begrænsning af Nvidias produkter ikke vil bremse Kinas AI-udvikling, men derimod accelerere Kinas indenlandske innovation, hvilket utilsigtet har styrket konkurrenter som f.eks. Huawei.

Spørgsmålet frem mod næste regnskab bliver blandt andet, om Nvidia kan omgå restriktionerne og fortsat bevare sin position på det kinesiske marked.

Regnskaberne fra Amazon og Apple var mindre positiv læsning, og begge selskaber er da også mere følsomme over for skiftende efterspørgsel fra forbrugerne og bøvl i de globale forsyningskæder end f.eks. Meta og Microsoft.

Det samme gælder Tesla, men her fokuserer investorerne på, at det ser ud til at Elon Musk er blevet træt af Trump, og derfor et på vej tilbage til CEO-skrivebordet.

Der er han i høj grad også savnet, for mens han har haft travlt med DOGE-relaterede projekter, har det kinesiske bilmærke BYD for første gang solgt flere biler i Europa end Tesla.

Generelt leverede over 70 pct. af selskaberne i S&P 500 en bedre indtjening end forventet. Ikke overraskende sneg ordet "tariff" sig ind omkring selskabernes fremadrette forventninger.

Ifølge en rapport fra IoT Analytics nævnte 43 pct. af de børsnoterede selskaber i deres earnings calls for 1. kvartal 2025 ordet "tariff", hvilket er en stigning på 190 pct. i forhold til 4. kvartal 2024.

Blandt andet var detailkæden Walmart - verdens største private virksomhed målt på omsætning og antal medarbejdere – ude at sige, at de vil lægge tolden på 30 pct. på varer fra Kina oven i deres priser, hvilket vil betyde markante prisstinginger på mange af amerikanernes vigtige supermarkedsindkøb (inflation).

Det fik Trump til at bede Walmart om at "Eat the tariffs", men da detailavancerne i forvejen er små, bliver Walmart nødt til at hæve priserne, hvis bundlinjen skal bevares.

‍

Sælg USA er stadig temaet

I Europa leverede selskaberne generelt også et fornuftigt første kvartal, hvor forsvars- og våbenindustrien stadig har momentum.

Det tyske DAX-indeks, som er steget næsten 20 pct. for året, lukkede maj med en stigning på omkring 6 pct.

Det engelske FTSE100 lukkede måneden med et plus på næsten 3 pct., og i Danmark præsterede C25 et plus på næsten 7 pct. – men er stadig nede med lidt over 2 pct. for året

Fortællingen i markedet er stadig, at pengene flyder væk fra USA og til Europa og Asien.

S&P 500 lukkede måneden med et plus på lidt over 6 pct. men er kun lige nøjagtig i plus for året, mens det tech-tunge Nasdaq-index er oppe med lidt over 9 pct. for måneden og 7 pct. for året.

Det er værd at bemærke, at de bedste tech-aktier indtil videre her i 2025 har været kinesiske, og “The Terrific 10” (de ti store kinesiske tech-selskaber med blandt andre Alibaba, BYD, Meituan, Tencent og Xiaomi) slår USAs "Magnificent 7” på afkast.

Med en afsluttet regnskabssæson vil markedets fulde fokus nu igen rette sig mod nøgletallene og renteudviklingen, og med den retslige underkendelse af Trumps gengældelsestold, går selskaber og investorer ind i juni med fornyet usikkerhed omkring rammer og retning.

Det bedste råd er: Træk vejret ned i maven og undgå paniksalg, gå din portefølje igennem, og tjek hvad dine selskaber har meldt ud om forventningerne til resten af året i deres regnskab for første kvartal – har en nedjustering af forventningerne f.eks. ændret investeringscasen markant – og fokuser på langsigtede strategier og diversificering.