Den nye trend blandt kvinder: At romantisere patriarkatet

Jeg sad i toget og scrollede på min Instagram, da algoritmen serverede mig en video, som jeg i første omgang troede var satire.

Nu hvor 4B-bevægelsen tager fart, skal du vide, at jeg i hvertfald kommer til at gøre min del for at holde fødselsraten oppe.

4B-bevægelsen er en feministisk protest, der afviser ægteskab, dating, sex og at få børn med mænd som en måde at gøre oprør mod patriarkalske strukturer

Så naturligvis var jeg paf.

Det måtte da være for sjov? Eller...

Opslaget kom frem i mit Instagram feed, fordi jeg var i gang med at arbejde på en anden artikel om online-subkulturer.

Og nu var mit feed altså begyndt at vise mig de mørkeste afkroge af internettet.

Når man bruger størstedelen af sin arbejdsdag på at skrive om kvinders ligestilling, føles det næsten som at træde ind i en parallel virkelighed, når man pludselig falder over indhold med hashtagget #tradwife.

Lad os lige starte med at få på plads hvad en tradwife er…

Du kan kalde det morbid nysgerrighed.

Eller research.

Men jeg trykkede på hashtagget.

Jeg trak vejret tungt, men blev ved.

Et andet opslag viste en AI-genereret kvinde med en stor sløjfe i håret med teksten:

“Hvis det at være husmor er et arbejde, burde hun også have uniform på.”

For hver video, jeg så, voksede knuden i min mave.

“Traditionelle ting jeg vil gøre for min kommende mand: Få 7-12 børn, kærne smør, være i køkkenet, underkaste mig hans kærlighed og autoritet, kun gå i kjoler.”

‍

‍

De polerede videoer, med blødt fokus, pastelfarver og slow motion kamerabevægelser over hjemmebagt brød, lignede reklamer for et livsstilsbrand.

Pænt ser det ud på overfladen, men en følelse af ubehag bredte sig hos mig.

Det var som at overvære en bevægelse rekruttere nye medlemmer i realtid.

For det her er ikke bare æstetisk livsstilsindhold - det er en bevidst afvisning af alt det, vi arbejder for.

Spørgsmålene, jeg ikke kunne slippe

Jeg kunne ikke bare scrolle videre.

Jeg måtte forstå og få svar på, hvad der får nogen til frivilligt at give afkald på den personlige frihed?

Hvem der identificerer sig med den her bevægelse – og hvorfor?

Hvor skadelig er tradwife bevægelsen for vores feministiske fremskridt?

Og vigtigst af alt: Hvad kan kvinder gøre for at beskytte deres frie valg?

For at få svar ringede jeg til Dr. Rebecca Stotzer, professor og ledende forsker ved University of Hawai‘i.

Sammen med sin kollega Ashley Nelson har hun i år udgivet to banebrydende studier om tradwife-fænomenet.

Hun fortæller:

“De seneste fem år har vi set, hvordan der opstår onlinefællesskaber, hvor køn diskuteres på ekstremt tilbageskuende måder.”

Hun fortsætter:

“Kvinders fællesskaber er blevet alt for lidt undersøgt. Det er sådan, jeg bevægede mig fra social retfærdighedsforskning ind i de her meget kønnede onlinefænomener, og hvordan de påvirker virkeligheden uden for skærmen – ikke kun den digitale verden.”

Sådan ser tradwife-ideologien ud

Stereotypen på en tradwife er let at genkende: en kvinde, der træder ind i en 1950’er-fantasi set gennem det mandlige blik – lydig, afhængig og altid smilende iført et forklæde

Men Dr. Stotzers forskning viser, at virkeligheden er langt mere kompleks.

“Ja, der var dem, der fulgte de forventede ideologiske tendenser – hvid nationalisme, racisme, ’red pill’-tænkning, konservativ, anti-trans ideologi,” forklarer hun.

“Men cirka 40 procent af vores deltagere identificerede sig ikke som hvide, og overraskende mange placerede sig faktisk på den mere liberale del af spektret.”

Alligevel løber én fortælling som en rød tråd gennem det hele: At man må vælge – mellem feminisme eller det feminine

Det falske valg

Jo længere man scroller, jo mere ekstremt bliver indholdet.

Det går fra blødt livsstilsindhold til benhård ideologi.

Og her fremstilles feminismen ikke bare som overflødig – men som selve problemet.

Hun forklarer, at de fleste af de kvinder, hun studerede, faktisk ikke kendte særlig meget til feministisk teori.

“De afviser ikke feminismen, som den er – de afviser en karikatur af den,” siger hun.

I det tomrum opstår et sæt velkendte klager:

• At feminismen har “ødelagt mænd” ved at gøre dem svage.
• At den har “ødelagt kvinder” ved at tvinge dem ud på arbejdsmarkedet og væk fra deres “sande natur”.
• At den har “ødelagt parforholdet”, fordi kvinder har lært ikke at underkaste sig mænd.

Dr. Stotzer peger på, at den negativitet der om feminismen på de sociale medier, kun gør kløften større: hun siger

“Deres følelse af at være under angreb bliver i praksis bekræftet af online-trolls. Det gør kun, at de føler sig endnu mere berettigede i deres overbevisning om, at feministerne vil kontrollere dem. Og vi skal også være bevidste om, hvor meget lettere det er at kritisere kvinder end mænd – det er en dobbelt morale, vi alle bør være varsomme overfor.”

Hun tilføjer:

“Mange tradwives ser faktisk sig selv som beskyttere af kvinder – som nogen, der prøver at ’redde’ os fra alt det, feminismen har ødelagt.”

Men det, der forsvinder i den fortælling, er selve kernen i feminismen:

Den handler ikke om at begrænse valgmuligheder – den handler om frie valg og flere muligheder

For selvfølgelig kan der være mening og glæde i at gå hjemme og skabe et hjem.

For nogle familier er det det rigtige valg – og ofte et praktisk et, styret af omsorgsbehov, helbred eller andre livsomstændigheder.

Men når det kobles sammen med en ideologi, der aktivt vender sig mod ligestilling, bliver det farligt.

Algoritmernes magt

Du behøver ikke engang at lede efter tradwife-indhold - for algoritmen serverer det for dig.

Hvis du ser et par uskyldige bagevideoer, går der ikke længe, før dit feed begynder at fyldes med tradwife-profiler, influencerer som bedst kan kategoriseres som alfamænd og et drys af manosfærens propaganda indhold.

Som Dr. Stotzer forklarer:

“Hvis du selv opsøger information, så tager du et aktivt valg. Men hvis informationen bliver serveret og skubbet ud til dig, så er det ikke længere dit valg.”

Det, der starter som et livsstilshashtag, kan på få dage forvandle sig til et kulturformende narrativ, hvor vi er vidne til digital rekruttering til et højreradikalt verdenssyn, forklædt som uskyldig hverdagsæstetik og “ægte kvindelighed”.

“Meget af det, kvinder poster, er ‘blødt’ indhold,” siger hun.

“Opskrifter. Rengøringsvideoer. Klip af hjemmebag. Det ser harmløst ud, men fungerer som en port ind i noget langt mere ideologisk.”

Hun peger på, at forskning i ekstremisme viser det samme mønster:

“De fleste bliver ikke født med ekstreme holdninger. Det er noget, der bliver indlært. Og når kvinder møder den her verden først, trækker de ofte deres mænd med sig.”

Indholdet taler sit tydelige sprog.

Eller den her video med opmuntring til at "dele det vildeste du har gjort.."

Det er engagerende indhold forklædt som underholdning, men under overfladen flytter det grænserne for, hvad der virker normalt.

Likes og kommentarer bliver ytringer af accept, som gradvist gør ekstreme idéer mere spiselige.

Dr. Stotzer kalder det for et reguleringsproblem:

“Techindustrien har modsat sig regulering med henvisning til ytringsfrihed, men spørgsmålet er - hvordan vejer man det op mod de reelle risici?”

Et romantisk ideal – med virkelige konsekvenser

Et gennemgående tema i tradwife-universet er idéen om at “romantisere sit liv” – at få selv de mest rutineprægede gøremål til at virke poetiske og drømmende.

Men den glitrende æstetik skjuler ofte noget helt andet.

“Der er enormt meget slid i tradwife-livet,” forklarer Dr. Stotzer. “Men når man romantiserer det, bliver det pludselig mere attraktivt.”

På overfladen ligner det harmløs inspiration. I praksis kan det skjule økonomisk og juridisk sårbarhed:

Manglende økonomisk kontrol.

Social isolation.

Og fraværet af reelle rettigheder, hvis forholdet bryder sammen.

For når du ikke har penge på en opsparing, erfaring fra arbejdsmarkedet og en løn der kommer ind hver måned, så bliver det næsten umuligt at gå.

Dr. Stotzer fandt en opsigtsvækkende og bekymrende tendens i sin forskning:

“Der var stort set ingen snak om, hvad der sker, hvis partneren dør, bliver syg eller forlader dig. Mange afviste idéen om overhovedet at have en plan B.”

Dermed hviler din sikkerhed og den stabilitet på én faktor alene: At man har valgt den rigtige mand.

Men som Stotzer siger:

“Det tager ikke højde for, at mennesker kan snyde, manipulere – eller ændre sig. Og det tager slet ikke højde for, at selve livsstilen i sig selv kan skabe risiko.”

Ironien i det hele er, at mange kvinder søger mod tradwife-livet netop for at føle sig trygge.

Flere kvinder beskrev verden som farlig, fortæller Stotzer.

Men den boble kan blive et fængsel.

“En mand kan ikke beskytte det, han ikke har autoritet over.”

‍Ordene går igen i hundredvis af opslag – som et mantra.

Men det, tradwives søger som tryghed, er netop det, de risikerer at miste: deres sikkerhed.

For økonomisk afhængighed er en af de største risikofaktorer for vold i hjemmet og for manglende mulighed for at forlade et dårligt og usundt forhold.

En stor undersøgelse fra 2011 viste, at 99 procent af kvinder, der oplevede partnervold, også var udsat for økonomisk kontrol – altså at deres partner styrede adgangen til penge, job eller basale ressourcer.

Alligevel italesatte mange tradwives det som noget, der “kun sker på TV”.

Men kommentarsporene fortæller en anden historie.

Under opslag med #tradwife advarer ex tradwives imod bevægelsen og deler deres personlige erfaringer med kontrol, økonomisk afhængighed og manglende frihed.

Dr. Stotzer fortæller, at omkring en fjerdedel af de kvinder, hun fulgte i studiet, havde forladt tradwife-livet igen inden for halvandet år.

Denne kollektive tilbagetrækning fra autonomi afspejler et langt dybere systemisk svigt – et samfund, hvor kvinder konstant presses til bristepunktet, og hvor det bliver deres udbrændthed der styrer livets største beslutninger.

Den urimelige byrde af at skulle det hele

Det kommer næppe som en overraskelse: Kvinder er trætte. Rigtig trætte.

Vi jonglerer arbejde, børn, parforhold, husholdning og den usynlige mental load, der får det hele til at hænge sammen.

Det er en urimelig byrde – og det er netop den, der får tradwife-livet til at virke fristende for nogle.

“Flere kvinder fortalte, at det simpelthen var nemmere at vende tilbage til et mere traditionelt liv end at lære deres mænd at tage reelt ansvar derhjemme,” fortæller Dr. Stotzer.

“Vi har været gode til at styrke kvinder til at tage plads på arbejdsmarkedet – men vi har ikke været lige så gode til at styrke mænd i at tage deres del i hjemmet. Det er mentalt opslidende konstant at skulle ‘træne’ sin partner i at tage ansvar.”

Hendes forskning viste, at mange tradwives valgte økonomisk afhængighed, selv når familiens økonomi i forvejen var stram.

“De vælger faktisk økonomisk usikkerhed for at kunne blive hjemme. Det siger noget om, hvor udmattede kvinder er blevet,” siger hun.

Ifølge McKinsey oplever 42 procent af kvinder udbrændthed – næsten dobbelt så mange som mænd.

Især under pandemien steg forskellen markant. Mange kvinder, der præsterer højt, føler, at de konstant må gå på kompromis med sig selv for at kunne levere både på jobbet og derhjemme.

Dr. Stotzer formulerer det klart:

“Det er hårdt at gå på arbejde og føle, at man ikke kan give alt dér – og så komme hjem og føle, at man heller ikke kan være den bedste mor eller partner. Så begynder tanken at snige sig ind: ‘Hvis jeg bare kunne fokusere på én ting – bare være mor – så kunne jeg gøre det ordentligt.’”

Hun tilføjer:

“Presset for at være fuldtidsmor og fuldtidsansat på én gang er ikke bæredygtigt. Vi mangler de sociale strukturer, der tidligere støttede familier med børn – og uden dem står kvinder alene med regningen.”

Et populært opslag i tradwife-miljøet rammer følelsen præcist:

Kvinder begynder at indse, at de ikke blev befriet – de blev rekrutteret til hverdagens rotteræs.

Og ja, den rammer et ømt punkt.

Men løsningen er ikke at vende tilbage til fortiden.

For mens tradwife-livet kan ligne en vej ud af presset, er prisen ofte friheden selv.

Moderne liv kræver moderne sikkerhedsnet

Jeg forstår det godt. Jeg er også træt.

Og der er faktisk noget smukt i at skabe et hjem. Jeg er selv ekstremt huslig – jeg laver mad næsten hver dag, bager for at koble af og finder ro i at gøre rent. Det er min måde at vise kærlighed på.

Men det står ikke i modsætning til mit ønske om økonomisk frihed.

Det ene udelukker ikke det andet. Du kan sagtens nyde feminine værdier og et æstetisk liv – uden at sætte din fremtid på spil.

Som Dr. Stotzer siger:

“Vi træffer alle valg, der både er feministiske og ikke-feministiske. Spørgsmålet er ikke, om valget er perfekt – men om du er beskyttet, hvis det går galt.”

Hun uddyber sin bekymring:

“Rent feministisk er jeg bekymret over, at kvinder trækker sig fra lønarbejdet. Det kan være et legitimt valg at blive hjemme, men der skal være sikkerhedsnet. Selv hvis man ikke er hovedforsørger, bør man sikre sig økonomisk.”

At beskytte sig selv handler ikke om mistillid. Det handler om respekt for den værdi, ens arbejde i hjemmet faktisk skaber.

Hvis du overvejer at træde ud af arbejdsmarkedet og leve af din partners indkomst, kan du tage nogle enkle, men afgørende forholdsregler:

• Sørg for, at dit navn står på store aktiver som bolig eller bil.
• Hav komplet indblik i familiens økonomi og udgifter.
• Bevar din joberfaring – freelancearbejde holder dørene åbne.
• Overvej, at din partner betaler dig en løn for husarbejdet, så du har din egen økonomi.
• Sørg for, at der indbetales til din pension.
• Opbyg din egen kreditværdighed – selv en lille konto i eget navn kan gøre en forskel.
• Og vigtigst: bevar dit netværk uden for hjemmet.

For sandheden er, at dit arbejde i hjemmet muliggør din partners karriere.

At sikre dig selv er ikke grådighed.

Det er det, der gør et valg frit i stedet for farligt.

Hvad gør vi herfra?

Når tusindvis af kvinder frivilligt opgiver deres selvstændighed, er det mere end et individuelt valg. Det er et hint om et samfund i ubalance.

Som Dr. Stotzer siger:

“Vi kan både se det med fascination og med bekymring – men det er et tegn på, at der er noget grundlæggende, der ikke fungerer.”

Det er et advarselssignal.

Kvinder trækker sig ud af et system, der kræver alt og som ikke giver nok tilbage. De vælger at overleve på bekostning af deres frihed.

Algoritmerne forstærker det pres. De serverer glansbilleder af et andet liv, der virker fredeligt og trygt – men som i virkeligheden kan være farligt.

Og techindustriens modstand mod at regulere indhold på sociale medier, i ytringsfrihedens navn, gør kvinder særligt sårbare over for manipulerende fortællinger.

Men der er håb.

For når vi forstår, hvorfor kvinder søger væk, og hvordan udbrændthed, ulighed og digitale idealer spiller ind, kan det blive et fælles udgangspunkt for forandring.

“Hvis vi kan blive enige om at forstå problemet,” siger Stotzer, “så har vi allerede et fælles sted at starte dialogen. Hvordan støtter vi kvinder, der vil blive hjemme? Kvinder, der vil have karriere? Og kvinder, der vil begge dele?”

Løsningen er ikke simpel.

Den kræver politiske reformer, kollektiv indsats og kulturel forandring.

Men én ting er sikker: frihed skal ikke forsvares – den skal beskyttes.

At bytte arbejdspres og usikkerhed ud med et romantiseret hjemmeideal er ikke en kur mod moderne stress.

Og som Stotzer formulerer det skarpt og præcist: En mand er ikke en plan.

“Vi står ved en skillevej” siger hun. “Spørgsmålet er, om vi vil falde tilbage i gamle, binære kønsroller – eller fortsætte bevægelsen mod reel ligestilling.”

Deltag i samtalen

Hvordan kan vi gøre frie valg muligt for alle kvinder? Del dit perspektiv i kommentarfeltet.

‍

Kilder:

1. https://www.hawaii.edu/news/article.php?aId=13805
2. https://www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/09546553.2025.2463588
3. https://www.unwomen.org/en/articles/faqs/faqs-types-of-violence-against-women-and-girls
4. https://www.forbes.com/advisor/personal-finance/signs-of-financial-abuse-domestic-violence-awareness/
5. https://www.mckinsey.com/featured-insights/diversity-and-inclusion/the-state-of-burnout-for-women-in-the-workplace