Vi taler sjældent om hedeture og tørre slimhinder.

Men nu vil en af landets største arbejdspladser hjælpe ansatte i overgangsalderen .“Det synes jeg er et nybrud i virkeligheden.”

Du skal til at læse en Zetland-historie.

Det betyder, at den er lavet og udgivet af Zetland, og at vi har fået lov til at dele den med dig. Zetland er en anderledes avis, der giver dig mod og lyst til at forstå verden, så vi sammen kan tage ansvar for den.

Hvis du vil have adgang til alle Zetlands serier og historier, skal du blive medlem af Zetland.

Alle skal igennem overgangsalderen på et tidspunkt. Alligevel er det en livsfase, som mange sjældent taler om. I hvert fald med deres kolleger og chefer. Men det skal der laves om på hos en af Danmarks absolut største arbejdspladser.

Som den første offentlige arbejdsplads herhjemme har Region Hovedstaden besluttet, at ansatte skal tilbydes særlig støtte i forbindelse med overgangsalderen.

Præcis hvordan – om det skal være ændringer i vagtplaner, mulighed for pauser eller noget tredje – er ikke bestemt endnu.

Men alene beslutningen synes jeg er ret vild. Potentielt revolutionerende. Og jeg tænkte også som en (relativt) ung kvinde, der ikke har oplevet overgangsalderen endnu: Kan det virkelig være generende, at man har brug for særlige rettigheder på arbejdspladsen? Dét handler den her historie om.

Idéen i region hovedstaden har en birth mother. Hun hedder Maria Gudme. Og da forslaget om at støtte ansatte i overgangsalderen blev stemt igennem i sidste uge, blev hun nærmest rørt, fortæller hun.

“Samtlige partier rejste sig op og sagde, at anerkendelse af det her var vigtigt, og det synes jeg er et nybrud i virkeligheden. I forhold til at tage kvinders sundhed, kvinders smerte og kvinders livsfaser alvorligt.”

Maria Gudme er regionsrådsmedlem for Socialdemokratiet i Region Hovedstaden. Derudover er hun forperson i et opgaveudvalg om kvindesygdomme, og hun deltog derfor sidste år under Folkemødet i en debat om netop overgangsalder. Her indså Maria Gudme, at hun vidste “absolut ingenting om overgangsalder".

Hidtil havde 36-årige Maria Gudme været bekendt med det gængse: at overgangsalder er noget med hedeture og menstruation, der holder op. Men i virkeligheden kan livsfasen være forbundet med langt flere og mere alvorlige symptomer. For kvinder byder overgangen på en “skøn” palet, der kan indeholde eksempelvis følgende:

Hovedpine, søvnløshed, svedeture, tørre og irriterede slimhinder, kløe, ledsmerter, svimmelhed, muskelsmerter, åreforkalkning, panikangst, hjernetåge og stress.

“Det er nogle ret vilde ting, som man bare har med i sin hverdag, og jeg synes, det er ret vildt, at vi bare har accepteret, at det er et vilkår,” siger Maria Gudme og forklarer, hvorfor symptomerne kan være særligt udfordrende for ansatte på et hospital.

“Her er de ansatte jo ofte i gang hele dagen. De skal håndtere tilspidsede situationer og arbejde meget relationelt med mennesker, hvor det kræver en form for overskud. Forestil dig at have alle de her symptomer oven i en nattevagt.”

For kvinder varer overgangsalderen typisk tre-fire år, mens det for mænd sker mere gradvist. For mænd kan også opleve gener, når de går i overgangsalderen, fordi deres testosteronniveau falder. For eksempel mindre energi, dårligere humør og mindre lyst til sex.

Af samme grund gælder initiativet i Region Hovedstaden alle i overgangsalderen, uanset køn. Regionen har cirka 44.000 ansatte, hvoraf tre ud af fire er kvinder.

Region Hovedstaden har cirka 44.000 ansatte, hvoraf tre ud af fire er kvinder

Dog er det nok vigtigt at sige, at det, ud fra hvad man ved på nuværende tidspunkt, oftest er kvinder, der oplever slemme gener. Sundhedsstyrelsen siger, at cirka 20 procent af alle kvinder har minimale gener, mens de resterende 80 procent har gener i forskellig grad.

Amerikanske undersøgelser har vist, at cirka en tredjedel bakser med så svære symptomer, både fysisk og psykisk, at de har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen og for eksempel forlader job og ægteskab.

Men den her viden var ikke nok til at få regionens politikere med på idéen, siger Maria Gudme. I begyndelsen blev hendes forslag om støtte mødt med skepsis og skudt til hjørne som noget “fluffy” og noget “ukonkret". Både af hendes eget og andre partier, fortæller hun.

“Der var ikke rigtig noget politisk sprog for det, vil jeg næsten sige. Eller forståelse for, at det jo som minimum er halvdelen af befolkningen, det drejer sig om."

Men i marts i år landede så en dansk undersøgelse, som kunne sætte skub i tingene.

Undersøgelsen var foretaget blandt 3.300 personer, der arbejder i sundhedssektoren herhjemme, og den viser blandt andet, at to ud af tre oplever, at overgangsalderen påvirker deres arbejdsliv negativt. Flere siger, at de har haft sygefravær på grund af gener, og at de af samme grund siger nej til nye opgaver og mere ansvar.

To ud af tre oplever, at overgangsalderen påvirker deres arbejdsliv negativt

"Det var fedt at få data på, at det her ikke bare er det her “nicheproblem” eller det her “fluffy problem”, men at det faktisk er rigtig manges hverdag, og at det har været tabubelagt."

At overgangsalderen skulle være tabubelagt, er en pointe, jeg har hørt før. Blandt andet da jeg deltog i en konference om kvinders sundhed for nylig, hvor jeg mødte Lasse Gliemann, lektor ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet. Han har brugt de sidste ti år på at forske i overgangsalder, selvom det ifølge ham er utroligt svært at skaffe opmærksomhed og forskningsmidler.

“Jeg kan ikke forstå, at noget, der med sikkerhed påvirker 100 procent af halvdelen af populationen, ikke skal have en større vidensbase. Lige nu har vi næsten ikke noget viden at levere. Det er et rigtig sløjt grundlag, vi leverer viden på,” fortæller han.

Collage: Nina Gantriis, Zetland

Lasse Gliemann siger, at mange lande er langt længere fremme end Danmark, når det kommer til overgangsalder. Og han tror i særdeleshed, det skyldes, at mange danskere synes, at emnet er for pinligt eller privat at tale om.

“Altså, nu har vi kørt sådan en spørgeskemaundersøgelse, der går på tværs af landet, og der ringer folk ind og siger, hvad pokker vi bilder os ind at sende sådan nogle spørgsmål ud om, hvornår man er gået i overgangsalder, og om man har gener i underlivet. Fordi det er en privat sag, og det skal man fandeme ikke snakke med nogen som helst om.”

“Folk kan eddermame ikke finde ud af at snakke om tørre slimhinder.”

Folk kan eddermame ikke finde ud af at snakke om tørre slimhinder

Også i den nye danske undersøgelse svarer en del sundhedsprofessionelle, at de har haft svært ved at tale åbent om deres overgangsalder med chefer og kolleger. Og ifølge Maria Gudme er det "meget sigende for et kvindeliv".

"Jeg var nærmest lige så chokeret, da jeg var i folkeskolen og fandt ud af, at menstruation var en ting. Og det samme med mine veninder nu, hvor det handler om fertilitet," forklarer hun.

“Det er meget symptomatisk for, hvor lidt vi har fortalt om det her kollektivt, og hvor meget det har været et individuelt problem og noget, man skal håndtere hen ad vejen. Og det synes jeg jo ikke er godt nok.”

Marie Gudme har undersøgt, hvad andre lande gør. For eksempel har hun set på det engelske sundhedsvæsen, som har implementeret forskellige rettigheder. Her har ansatte i overgangsalderen for eksempel mulighed for fleksible vagter og individuelt aftalte vagtplaner. I andre lande har man arbejdet med oplysningskampagner, rådgivning og efteruddannelser.

“Så der er forskellige tiltag at tage ned fra hylderne," siger hun.

Herhjemme skal et udvalg nu undersøge, hvor mange penge regionen har til initiativet her og nu, og hvor mange penge der skal bruges på det fremadrettet. Og så skal udvalget undersøge, præcis hvilke tiltag regionens ansatte har brug for.

Kommer det overhovedet til at få en reel betydning for de ansatte på gulvet?

“Ja, altså jeg synes i hvert fald, at der er gode erfaringer fra både fra England og Sverige. Og så er det jo vigtigt, at det her ikke bare er noget, vi har sat et kryds ved i regionsrådssalen. Det skal jo være et arbejde, hvor der også bliver fulgt op på, om indsatserne virker, og hvad de ansatte synes."

På Hvidovre hospital virker initiativet til at blive modtaget positivt. På Infektionsmedicinsk Afdeling fanger jeg sygeplejersken Jane Archer Nielsen, som siger, at hun synes, det er en god idé med ekstra opmærksomhed og støtte.

“Det er jo ikke så oplyst, at der er nogle kvinder, som har det helt forfærdeligt i overgangsalderen,” siger hun.

Jane ved selv, hvordan dårlig nattesøvn på grund af overgangsalderen kan påvirke de travle og lange arbejdsdage negativt.

“Nogle gange, når man skal på arbejde, så er man rimelig udkørt. Og så er der det der med at have ondt i kroppen. En generel smerte i kroppen, lidt uoplagthed. Og det er svært at sige, hvad det drejer sig om, men man kan bare mærke, at man nogle gange er uoplagt.”

Også Stine Ravn, der er ergoterapeut på Hvidovre Hospital, er glad for forslaget.

“Og det er, fordi jeg selv står lige midt i det og har haft rigtig svært ved at finde ud af, hvad jeg skulle gøre,” fortæller hun.

For Stine Ravn begyndte overgangsalderen med mange slemme migræneanfald. Og i dag døjer hun indimellem også med nattesved.

“Og jeg kan også få sådan en hedetur, mens jeg er på arbejde og står sammen med en patient. Så det er da sådan lidt svært nogle gange,” fortæller hun.

Både Stine Ravn og Jane Archer Nielsen tror, at ekstra støtte kan være med til at fastholde dem selv og kolleger, der lider af slemme symptomer.

“Jeg tror da godt, det kan have en effekt. Hvis man bliver lyttet til, og man … Det er jo ikke ligesom at have barn syg, men hvis man har haft en helt skør nat, hvor man så kan ringe og sige: 'Jeg er faktisk ikke syg, men min krop er så dum i dag, så jeg magter faktisk ikke at komme på arbejde,'” siger Jane.

I sit arbejde har Maria Gudme mødt særligt ét modargument, nemlig det synspunkt, at hun og de andre politikere sygeliggør kvinder ved at sætte fokus på overgangsalderen som et problem. At de tydeliggør, at visse generationer er mindre attraktive end andre.

"Men jeg synes jo, at det er det modsatte, vi gør," siger Maria Gudme.

"Nej, den enkelte kvinde er ikke svag. Det er bare sådan, livet er. Og vi er nødt til at insistere på, at det er et kollektivt ansvar at sørge for, at der er regler og retningslinjer, som gør, at folk selvfølgelig ikke sættes ud på bænken, fordi de er i overgangsalderen. Ligesom man engang satte fødende ud på bænken."

Maria Gudme mener selv, at beslutningen i Region Hovedstaden markerer et slags paradigmeskifte, og at hun er del af en bevægelse, "hvor kvinders sundhed bliver taget alvorligt".

Derfor mener hun heller ikke, at forslaget skal begynde og slutte ved Region Hovedstaden, men at det skal forplante sig til de andre regioner og Christiansborg.

"Det skal være noget, der bliver skrevet ind i arbejdsmiljøloven, og jeg synes, at det er en sag for folketingspolitikerne, for sundhedsministeren og for beskæftigelsesministeren. Og jeg prøver i hvert fald at presse på med alt, hvad jeg kan, for at initiativet spreder sig."

Kunne du lide, hvad du læste? Hvis du vil have adgang til alle Zetlands serier og historier, skal du blive medlem af Zetland. Og fordi du er medlem af Female Invest, kan vi give de to første måneder for en 50'er.

Som medlem af Zetland får du…

  • 🌞 Morgenoverblik – Et nyhedsoverblik på fem minutter
  • 🚁 Vores daglige nyhedspodcast, Zetland Helikopter, der graver dybt i døgnets vigtigste begivenhed
  • 📖 Tidens vigtigste historier, der giver mod og lyst til at forstå verden
  • 🚀 100% journalistik, 0% blinkende annoncer
  • 💬 Nysgerrige samtaler, hvor vi i fællesskab bliver klogere