Det danske demokrati er under pres. Vi zoomer ind på, hvordan magten i staten har forandret sig

Du skal til at læse en Zetland-historie.

Det betyder, at den er lavet og udgivet af Zetland, og at vi har fået lov til at dele den med dig. Zetland er en anderledes avis, der giver dig mod og lyst til at forstå verden, så vi sammen kan tage ansvar for den.

Hvis du vil have adgang til alle Zetlands serier og historier, skal du blive medlem af Zetland.

‍

Hvordan trives det danske demokrati? På nogle måder virkelig fint. Men på andre er det udfordret – på hele 27 områder. Sådan lyder det i en række foreløbige konklusioner fra en ny, stor magtudredning.

Magtudredningen består af en stor gruppe forskere, der kigger nærmere på demokratiets tilstand og magten i Danmark. Undersøgelsen kan sammenlignes med sidste gang, man lavede en lignende magtudredning, omkring år 2000. Den nye udredning løber over en femårig periode og engagerer et hav af forskere – og nu er de første tre bøger med foreløbige konklusioner kommet.

Konklusionerne rummer to historier. På den ene side har demokratiet i Danmark en stærk kerne, hvis man ser det ud fra en basal forståelse af demokrati. “I det lys går det faktisk rigtig fint – så er demokratiet intakt," siger Michael Bang Petersen, professor i statskundskab på Aarhus Universitet og leder af Magtudredningen.

Vi har frie og fair demokratiske valg. De basale institutioner i demokratiet har det godt. Udviklingen har været fin siden år 2000, og internationalt ligger vi godt, når man sammenligner med andre landes demokratier. “På de punkter er det en virkelig positiv historie,” siger han.

Men der er også en anden historie, som åbenbarer sig i Magtudredningen, nemlig at demokratiet samtidig er under pres. For hvis man opfatter demokratiet som mere end bare den allermest snævre definition – med fine folketingsvalg for eksempel – er der kommet trusler til. Michael Bang Petersen og de andre forskere deler de 27 udfordringer op i tre kategorier.

Lad os tage de tre trusler en for en.

‍

Den første trussel handler om borgernes deltagelse i demokratiet. Her siger forskerne, at der er sket nogle ret væsentlige forandringer. Uligheden er steget meget siden år 2000 i Danmark, og det skaber nogle skævheder i forhold til magt og adgang til demokratiet.

Flere føler sig fremmedgjorte over for det politiske system. Der er stigende mistillid til politikere. Et stigende antal føler sig ikke godt repræsenteret af de politiske partier.

Og så er Danmark blevet et mere mangfoldigt land – flere mennesker har udenlandsk baggrund – hvilket gør, at en mindreandel af befolkningen kan stemme.

“Det strider mod en grundlæggende idé om, at dem, der bliver påvirket af politiske beslutninger, også skal have mulighed for at udøve indflydelse på dem,” siger Michael Bang Petersen.

Det er således ret markant, at næsten ti procent af dem, der egentlig er i den stemmeberettigede alder, ikke kan stemme til folketingsvalget i Danmark.

‍

Det andet problem handler om kvaliteten af den offentlige debat. Her kan man have et demokratisk ideal om, at forskellige argumenter kan mødes, så folk kan spejle sig i debatten, siger han. Men der er udfordringer med debattens kvalitet.

Det handler om digitalisering, sociale medier, algoritmer og techgiganternes kontrol. Der er blevet større mulighed for helt at undgå nyheder og politisk information, pointerer forskerne. Andelen af borgere, der får nyheder hver uge, er faldende.

Undersøgelser har vist, at algoritmerne på platformene ofte fremmer udtalelser, som er skarpe og polariserende – og det kan få politikerne til at skrue op for den hårde tone i den digitale debat. Når det sker, følger kommentarerne ofte efter i den samme hårde tone. Så mange, der hellere vil have en mere rolig og rund debat, holder sig væk.

“Vi har fået et forum for offentlig debat, som mange ikke finder specielt attraktivt, og hvor vi som samfund har relativt begrænsede muligheder for at skubbe til rammerne. De rammer er nemlig dikteret af amerikanske techgiganter, som ikke bekymrer sig specielt meget om, hvad Danmark mener, og har et profitmotiv for øje,” siger han.

“Det vil sige, at vi siden årtusindskiftet har eksporteret en central del af magten over den offentlige samtale til udenlandske virksomheder. Det har nogle uheldige konsekvenser for den demokratiske debat.”

‍

Den tredje og sidste udfordring handler om presset  på det politiske beslutningssystem. Det er blevet mere uigennemskueligt og mere centraliseret. I dag er meget få mennesker medlem af et parti, så partiledelserne har fået større magt.

Centraliseringen gælder også på regeringsniveauet, hvor der siden 2000 er kommet mere magt i tunge udvalg som Koordinationsudvalget og Økonomiudvalget, hvor centrale ministre sidder. Det kan fjerne magt fra andre ministre, så man som borger kan blive usikker på, hvem der egentlig bestemmer – også over den enkelte ministers område, siger han. Vi så diskussionen meget klart omkring mink-sagen, da fødevareminister Mogens Jensen endte med at trække sig, men hvor det var uklart, hvem der egentlig traf beslutningen – var det på højere niveau i regeringen?

Endelig har vi fået en grundlæggende forandring i dem, der forsøger at påvirke politik. Lobby-interesserne er blevet langt stærkere og mere professionelle – og ikke mindst ofte svært gennemskuelige som almindelig borger. Det kan give en skævhed i, hvem der kan påvirke den demokratiske magt.

Derudover er der en tendens til, at mange af de lobbyister og andre, der arbejder i magtens maskinrum – såkaldte policy-professionelle – ligner hinanden meget med ens uddannelser og baggrunde – og skifter rundt mellem jobs i den samme sfære.

“Det kan være med til at skabe en distance mellem borgerne og det politiske system, fordi du har denne her klasse af policy-professionelle, som er meget ens og skifter fra den ene side af bordet til den anden.” Det kan skabe en nærmest demokratisk fremmedgørelse.

‍

Alt det kan varsle skrøbelighed i vores demokrati, som vi bliver nødt til at tale mere om. Michael Bang Petersen understreger, at det her kun er en foreløbig liste med velinformerede hypoteser. Først ved Magtudredningens slutning har man de endelige konklusioner. Men der er alligevel grund til at tage debatten om demokratiets tilstand nu.

For ja, demokratiets kerneinstitutioner er intakte, men mange af dem hviler på mere uformelle normer og traditioner i det politiske system end på hård jura, siger han. Grundloven giver ikke en specielt god beskyttelse af ytringsfrihed. Elementer af magtens tredeling mellem regering, folketing og domstole hviler også mere på traditioner end deciderede love.

“Dermed kan man sige, at hvis der kommer en leder med nogle stærke ikke-demokratiske visioner, som vi har set i USA og i Ungarn, så har vi heller ikke meget stærke institutioner til at sparke tilbage. Vi har traditionerne og normerne, men hvis man ikke føler sig forpligtet på dem, kan man sådan set gøre ret meget inden for de institutioner, der findes i dag," siger han.

"Når man så kobler det med de tre bekymrende udviklinger, vi ser her i den måde, som Danmark som demokrati fungerer på, så synes jeg, det er vigtigt at være opmærksom på udfordringerne for vores demokrati.”

‍

Udfordringerne i demokratiet mærker man også i staten – i eksempelvis ministerierne – som kan ses som de folkevalgte politikeres forlængede arm eller som demokratiets maskinrum. Også her fylder netop lobbyister – ikke mindst fra erhvervslivet og store erhvervsorganisationer – meget, viser en anden magtundersøgelse.

“Vi kan se, at staten er meget tæt på det store erhvervsliv og især på interesseorganisationer som Dansk Industri, Dansk Erhverv og Landbrug & Fødevarer,” siger sociolog og magtforsker Sarah Steinitz fra Københavns Universitet.

I en kortlægning af statens råd og udvalg kan man se, at Dansk Industri ser ud til at være den interesseorganisation, som klart sidder mest med om bordet på alle mulige områder. Landbrugets organisationer sidder også med i over 100 råd og nævn, udvalg og arbejdsgrupper.

Faktisk sidder landbruget med dobbelt så mange steder som Danmarks Naturfredningsforening – og har endda flere pladser i Miljøministeriet, oplyser Sarah Steinitz.

Her kunne hun godt ønske sig mere åbenhed og demokratisk debat. “Det fylder næsten ingenting, fordi det er meget svært at se og få overblik over.”

Michael Dithmer, der indtil sidste år var departementschef i Erhvervsministeriet, peger på, at det omvendt også er en fordel for Danmark, at vi har et godt og tæt samarbejde mellem det offentlige og det private erhvervsliv. Han har i en periode holdt faste frokostmøder med vigtige danske erhvervsorganisationer som Dansk Industri, ligesom han har været med til at oprette råd og andre fora, hvor eksempelvis erhvervsliv, stat og universiteter kan mødes.

Så hvordan ser han på magten i staten – og hvem staten lytter til? Og hvordan håndterer staten nogle af de demokratiske udfordringer, magtundersøgelserne viser?

I lydversionen af historien her kan du få svar på det – bare tryk på playknappen – og også høre to magtforskere gå dybere ned i både konklusionerne om demokratiets tilstand og magten i staten.

‍

Kunne du lide, hvad du læste? Hvis du vil have adgang til alle Zetlands serier og historier, skal du blive medlem af Zetland. Og fordi du er medlem af Female Invest, kan vi give de to første måneder for en 50'er.

Som medlem af Zetland får du…

• 🌞 Morgenoverblik – Et nyhedsoverblik på fem minutter
• 🚁 Vores daglige nyhedspodcast, Zetland Helikopter, der graver dybt i døgnets vigtigste begivenhed
• 📖 Tidens vigtigste historier, der giver mod og lyst til at forstå verden
• 🚀 100% journalistik, 0% blinkende annoncer
• 💬 Nysgerrige samtaler, hvor vi i fællesskab bliver klogere

‍