Der er kommet langt flere kvinder i magteliten. Hvad er hemmeligheden bag den “bragende fremgang”?
Magteliten har til gengæld næsten ingen etniske minoriteter – og meget få med arbejderbaggrund
Du skal til at læse en Zetland-historie.
Det betyder, at den er lavet og udgivet af Zetland, og at vi har fået lov til at dele den med dig. Zetland er en anderledes avis, der giver dig mod og lyst til at forstå verden, så vi sammen kan tage ansvar for den.
Hvis du vil have adgang til alle Zetlands serier og historier, skal du blive medlem af Zetland.
Der er markant færer kvinder end mænd i den danske magtelite. Men forskellen er blevet klart mindre de seneste år. Det viser en ny stor kortlægning af, hvilke 400 personer der udgør den danske magtelite.
Til gengæld optræder næsten ingen personer med anden etnisk baggrund på magtlisten. Og når det gælder social klasse, er repræsentationen i magtens top stadig meget skæv. Hvis din far er tømrer, er oddsene utroligt meget dårligere for at komme ind i magtens netværk, end hvis din far er direktør.
Men lad os begynde med kvinderne. Omkring en tredjedel af personerne i Danmarks aktuelle magtelite – 31 procent – er i dag kvinder. Kvinderne er således stadig i klart undertal. Men det er samtidig en markant fremgang fra sidste gang, forskere lavede en lignende kortlægning for 12 år siden. Dengang var 19 procent af personerne på magtlisten kvinder.
“Vi er blevet overraskede over, hvor meget det er gået fremad på de år,” siger Sarah Steinitz, sociolog på Københavns Universitet og en af forskerne bag den nye undersøgelse. “Det er jo en bragende fremgang.”
Vi bringer her resultaterne af den historisk store kortlægning af magten i Danmark, som ikke har været fremme før. Steinitz og to andre magtforskere har analyseret 50.000 personer og kommer så frem til de 400 danskere, de definerer som magteliten. Det er målt ud fra, hvor stærke og magtfulde netværk personerne har.
Det stigende antal kvinder i magteliten sker på tværs af sektorer – politik, fagbevægelse, staten og så videre. “Men der er stadig nogle, der hænger lidt i bremsen,” siger Anton Grau Larsen, lektor på Roskilde Universitet og en anden af magtforskerne bag undersøgelsen.
Når det gælder erhvervslivet i magteliten, ligger andelen af kvinder for eksempel nede på en fjerdedel – 25 procent. Ser man på ledere for store virksomheder, ligger kvinder også lavere end ellers på magtlisten. “Så det er ikke en jubelhistorie, men vi er på vej i den rigtige retning.”
Så hvorfor er den udvikling sket? Hvilke barrierer er der for, at der kan komme en mere lige kønsfordeling i magteliten? Og hvorfor er der så ekstremt få med minoritetsbaggrund eller fra lavere sociale klasser i magtens top-400?
Den skævhed er nemlig, siger forskerne, et kæmpe problem – for os allesammen.
Hvem har egentlig magten i Danmark? Det har kæmpestor betydning for samfundet – og for dit liv. Men mange af os aner reelt ikke, hvem de mennesker er, og hvordan de tænker. I serien her dykker vi ned i en ny kortlægning af den danske magtelite. I hvert afsnit kan du lytte til en dyb samtale med forskerne – bare tryk på playknappen – og vi bringer samtidig selvstændige interview med de mennesker i magteliten, vi taler om, i dag en af de højest placerede kvinder, Camilla Haustrup Hermansen, om køn og magt.
Men vi begynder med kvinderne. En afgørende grund til fremgangen blandt kvinder i magteliten er pres udefra. “Det er det ydre pres,” siger Anton Grau Larsen. “Det ses ikke som naturligt eller forsvarligt, at man har en ren mandeklub i en bestyrelse. Her har været et tryk udefra som del af en bredere dagsorden i Danmark.”
Også udviklingen blandt de yngre generationer, der efterhånden gør deres indtog i magtens netværk, har nok betydning, vurderer Sarah Steinitz. “Der er kommet nogle nyere generationer, som er vokset op med bølger af MeToo og har haft en samfundsdebat om, hvordan vi tænker om hinanden. Hvad er stereotyper for noget? Hvilke normer og forventninger har vi?”
Man kan også forestille sig, at det at flere kvinder er kommet ind i magteliten, i sig selv får endnu flere kvinder til at forsøge at følge trop – fordi de ser sig spejlet i flere forbilleder, der viser, hvad der er muligt.
Sådan et muligt forbillede er Camilla Haustrup Hermansen, der ligger nummer 11 på magtlisten – og tredjeøverst blandt kvinder i magteliten.
Hun er vicedirektør i emballagevirksomheden Plus Pack og er så højt placeret, fordi hun er med i en række magtfulde fora og bestyrelser. Hun fortæller, at hun også oplever en klar positiv forskel for muligheden for at komme helt til tops som kvinde – men hun oplever også stadig vigtige barrierer.
Eksempelvis får hun stadig nedværdigende kommentarer fra mænd. Som da hun holdt en tale for kongeparret og andre prominente gæster – og en mand så spurgte, da hun var på vej ned på sin plads, om hun ikke ville sidde på hans skød.
“Det er da ikke mere end to uger siden, jeg fik en kommentar,” siger Camilla Haustrup Hermansen.
Forskeren Sarah Steinitz har interviewet en række kvinder, der er kommet til tops, og flere af dem fortæller om lignende oplevelser og kommentarer – og om at de, som Haustrup Hermansen også fortæller, måtte ryste dem af sig. Her havde det betydning, hvor sent i deres karrierer de mødte den slags i forhold til, hvor let eller svært det var at være ligeglad eller sige klart fra, siger hun.
En anden barriere ifølge forskerne er nogle andre forventninger fra omverdenen til, hvordan kvinder skal balancere en topkarriere med et familieliv. Her møder kvinderne ofte et hårdere blik på den balance end mænd, siger Sarah Steinitz, ligesom de typisk laver mere omsorgsarbejde i hjemmet.
Der er nogle andre forventninger fra omverdenen til, hvordan kvinder skal balancere en topkarriere med et familieliv.
“Det er oftere kvinder, der tager barnets første sygedag, henter tidligt eller går på deltid for at få det hele til at hænge sammen. De løfter arbejdet i hjemmet en time mere om dagen – altså en arbejdsdag mere om ugen i hjemmet,” siger hun. “Så når man som kvinde vælger at gøre noget andet – og det gør man, når man skal til tops i samfundet – vil man se mange omkring sig sige: ‘Hvorfor i alverden gør hun det? Har hun nogensinde været nede at hente i institutionen?’”
Der kan også være særlige krav om ikke at vise svaghed som kvinde. Den tidligere fagforeningsformand Lizette Risgaard, der også har været en del af magteliten, fortalte Steinitz, hvordan hun holdt det hemmeligt, da hendes mand døde. “Der var ikke nogen, der skulle have den svaghed på hende.”
En nøgle til at få den familie-arbejde-balance til at fungere? Måske simpelthen bare en god mand. Det er i hvert fald, hvad Camilla Haustrup Hermansen fortæller har været vigtigt for hende – og det samme har flere andre fra magteliten fortalt forskerne.
Tag bare Karen Hækkerup, tidligere toppolitiker og nu bestyrelsesmedlem. “Hun sagde, lidt provokerende, at hendes bedste karriereråd var: ‘Gift dig godt.’ Og så kan man godt tænke som ung kvinde i 20'erne, der drømmer om at komme til tops: ‘Har du ikke noget bedre at sige? Skal jeg bare finde mig en rigtig partner?’ Men en god partner, der har lyst til at tage en god del af omsorgsarbejdet, er bare vigtigt,” siger Sarah Steinitz.
Forskning fra Copenhagen Business School har vist, at karrierekvinder skal gå en linedans mellem på en gang at være en likeable kvinde med de forventninger, nogle har til kvinder, og så på den anden side være chef og kunne tage hårde beslutninger – uden at blive set kyniske, kolde isdronninger, siger hun: “Man skal ikke falde i mor-kategorien, men heller ikke i isdronninge-kategorien. Det kan kræve en linedans.”
Man skal ikke falde i mor-kategorien, men heller ikke i isdronninge-kategorien.
Som sagt er det ikke alle steder, fremgangen blandt kvinder er lige stor. Toppen af erhvervslivet er stadig noget bagefter. Og selv om rene mandebestyrelser er på vej væk, er det stadigvæk 21 procent af bestyrelserne i hele magtnetværket i undersøgelsen, som kun består af mænd. Dansk Industri lavede for nylig en analyse, der viste, at næsten hver anden bestyrelse i erhvervslivet kun består af mænd.
Når andelen af kvinder alligevel er vokset til 31 procent, er det især trukket af brancheforeninger, interesseorganisationerne og fagbevægelsen. Det er ofte i sektorer, hvor man bliver valgt til posten, at fremgangen blandt kvinder er størst, siger forskerne.
“Det er lidt bemærkelsesværdigt, at i politik og fagbevægelse, hvor der er flere kvinder, bliver man i højere grad valgt til posterne – mens besætningen af poster i erhvervslivet jo mere sker gennem netværk,” siger Sarah Steinitz.
Man taler om såkaldte selvsupplerende netværk, hvor en begrænset kreds af mennesker vælger, hvem der skal inviteres ind. “Her ser man en tendens til, at man vælger nogen, der passer ind eller ligner én selv – Rip-Rap-Rup-effekten. Her har mænd en tendens til at vælge andre mænd,” siger Anton Grau Larsen. "Selvsupplerende netværk er meget stabile i den måde, de er sammensat på.”
I USA har der den seneste tid været en modreaktion mod større diversitet i virksomheder og på topposter – fra Donald Trumps regering, men også fra dele af erhvervslivet. Magtforskerne er usikre på, om den tendens vil sprede sig til Danmark og Europa (deres data er fra 2024), men regner med, at presset for flere kvinder på vigtige positioner og i centrale netværk stadig vil være relativt stærkt, også fordi der efterhånden er etableret en del programmer, der fremmer den sag.
Men de påpeger samtidig, at Danmark trods fremgangen stadig halter efter andre nordiske lande, når det gælder ligestilling blandt kønnene på lederposter.
“Det matcher måske ikke helt vores selvbillede af, at det hele går supergodt,” siger Sarah Steinitz. “Og det kan man måske godt blive lullet lidt i søvn af.”
NOGET, DER TIL GENGÆLD IKKE GÅR SUPERGODT, er andelen af personer med etnisk minoritetsbaggrund i magteliten. Her er næsten ingen. Der er ganske få undtagelser – som Nana Bule, tidligere direktør for Microsoft Danmark og nu rådgiver for Goldman Sachs, hvis forældre kommer fra det nuværende Kroatien. Men generelt er der forsvindende få personer med etnisk minoritetsbaggrund i magteliten, hvilket er påfaldende, når så mange med anden etnisk baggrund gennem en årrække har fået lange uddannelser og virkelig gode jobs, også på højt niveau, overalt i samfundet – en af de seneste års store succeshistorier. Men i den absolutte top, magteliten, lader den succes til at vente på sig.
“Den etniske repræsentation er jo nærmest helt fraværende,” siger Sarah Steinitz.
Den etniske repræsentation er jo nærmest helt fraværende
Det er et problem, påpeger Anton Grau Larsen. Den manglende repræsentation af de etniske minoriteter i Danmark kan gøre, at nogle perspektiver ikke kommer med i de magtfulde fora og netværk, hvor vigtige beslutninger bliver truffet.
“Samtidig kan den danske elite risikere ikke at blive opfattet som legitim – ikke som en, man kan have tillid til,” siger han. For lytter magteliten overhovedet til mig som dansker med anden etnisk baggrund? Og er der overhovedet adgang for en som mig? “Og vi kan jo se, hvad tillidskrisen betyder i andre lande,” advarer han. “I Danmark har vi meget høj tillid, også til vores elite, men det er jo ikke givet, at det vil blive ved med at være sådan.”
Også når det gælder social klasse, er magteliten skæv. 60-70 procent af personer i magteliten kommer fra de øverste 10 procent af befolkningen. Altså langt de fleste på magtens top-400-liste kommer fra øvre middelklasse eller den deciderede overklasse. Og ret få kommer fra den nederste del, siger Anton Grau Larsen. “Hvis man har arbejderklassebaggrund, er det rigtig, rigtig svært at komme til tops i magteliten. Det er selvfølgelig et kæmpe problem.”
Du har 160 gange så stor sandsynlighed for at komme ind i magteliten, hvis din far er direktør, som hvis han er tømrer, oplyser Sarah Steinitz: “Nogen har fået en VIP-billet til magten, som du ikke har, hvis du starter med en tømrerfar.”
Problemet er, at hvis du som søn af arbejderforældre kan se, at det ikke lykkes for dig at komme helt til toppen, ser du måske på toppen med skepsis. “Du kan være urolig for, om de ved, hvad jeg tænker. Forstår de, hvilke udfordringer jeg står med?” siger Anton Grau Larsen.
Han laver et tankeeksperiment. Forestil dig, at hele magteliten bestod af bornholmere. Bornholmerne sad på det hele. Ude i Østersøen tog de alle beslutningerne. Helt klart ofte fine og velovervejede beslutninger. “Vi lytter, og vi hører alle,” sagde bornholmerne. “Men ville man i Nordjylland eller Nordsjælland så ikke tænke, at det er mærkeligt, at det altid er de bornholmere, der er de bedste til at komme i magteliten?” siger Anton Grau Larsen (der i øvrigt selv er bornholmer).
Noget lignende kan man sige om den reelle magtelite: stadig primært mænd trods kvindernes fremgang, typisk med forældre fra den øverste del af samfundet og næsten altid uden anden etnisk baggrund.
“Større diversitet i magteliten er vigtigt, fordi det er et spørgsmål om, hvorvidt befolkningen bredt set føler sig set og hørt i samfundet og af dem, der tager beslutningerne på den øverste hylde,” siger Sarah Steinitz.
Derfor skal man interessere sig for sammensætningen af magteliten – og de 400 personer, der indgår dér. “Det er en vigtig ting i demokrati, at der er en bred repræsentation på de øverste poster i samfundet.”
Men historien om kvindernes fremgang viser også, at tingene kan ændre sig, tilføjer Anton Grau Larsen.
“Ja, der er en stor ulighed i, hvordan man kan komme til tops, men udviklingen blandt kvinder viser også, at det er noget, der faktisk kan forandre sig. Det er ikke 100 procent stabilt. Det nytter noget at prøve at rykke på en dagsorden. Og der er lang vej igen, men det kan godt lade sig gøre.”
Du kan lytte til tidligere afsnit i serien, hvor vi møder nogle af de personer, der ligger højest i magteliten, og taler om, hvem der har magten på vigtige områder, fra vores arbejdsliv til den grønne omstilling. For at lytte til dem, er du nødt til at blive medlem af Zetland.
Som medlem af Zetland får du…
- 🌞 Morgenoverblik – Et nyhedsoverblik på fem minutter
- 🚁 Vores daglige nyhedspodcast, Zetland Helikopter, der graver dybt i døgnets vigtigste begivenhed
- 📖 Tidens vigtigste historier, der giver mod og lyst til at forstå verden
- 🚀 100% journalistik, 0% blinkende annoncer
- 💬 Nysgerrige samtaler, hvor vi i fællesskab bliver klogere