Vi er vildt bekymrede for økonomien, siger vi. Og flyver til Mallorca

Du skal til at læse en Zetland-historie.

Det betyder, at den er lavet og udgivet af Zetland, og at vi har fået lov til at dele den med dig. Zetland er en anderledes avis, der giver dig mod og lyst til at forstå verden, så vi sammen kan tage ansvar for den.

Hvis du vil have adgang til alle Zetlands serier og historier, skal du blive medlem af Zetland.

Forleden så jegen to-go-kaffekop af plastik, der var delt i to separate rum, så man ikke behøvede at vælge mellem matcha latte og caffe latte.

For 90(!) kroner kunne man få begge dele i én kop!

Og da jeg først havde set den kop, kunne jeg ikke lade være med at gå og gruble over det. For imens der tilsyneladende er et marked for matcha-caffe-latte til 90 kroner, taler vi også konstant om, hvor dyrt det er blevet at gå ned og handle, og danskerne lægger også flere og flere penge til side.

Ifølge eksperter opfører vi os på nogle punkter lidt, som om vi er på vej ind i en krisetid. Altså bortset fra når vi køber matcha-caffe-latte. Eller hvad?

Jeg dækker ikke økonomi her på Zetland. Jeg dækker populærkultur, og her er første afsnit af serien Drømmeindekset, hvor jeg har sat mig for at undersøge vores kultur ud fra alt det, vi bruger penge på lige nu.

Jeg har nemlig en teori om, at den måde, vores økonomi opfører sig på lige nu – eller rettere den måde, vi opfører os på i økonomien – afspejler et potentielt ret vigtigt skifte.

Vi er ved at ændre vores idé om, hvad ‘det gode liv’ egentlig er i en uforudsigelig verden. Måske er det ikke bare vores forbrug, der ændrer sig i de her år – måske er det også vores drømme.

Men inden vi når dertil: I den her historie skal vi forstå, hvad det egentlig er for et skifte, vi lige nu kan se i vores forbrug. Og møde en kvinde, der har tænkt alle de her tanker før mig.

“Mange tror, at økonomi er noget med penge,” indleder hun.

“Det er jo penge, det drejer sig om, men det handler jo om vores valg, vores adfærd.” Ida Marie Moesby er 32 år og forbrugerøkonom i Nordea, hvilket vil sige, at hun til daglig sidder og kigger på, hvad alle Nordeas kunder bruger deres penge på.

“Hvor mange penge bruger vi? Hvad bruger vi dem på? Og hvilke drømme har vi?” spørger hun retorisk. Altså: Hvad er det, vi godt kunne tænke os at bruge vores penge på?

Hvad er det seneste, du har købt, hvor du tænkte, det var ‘money well spent’?

“Jeg har jo en søn på lidt over ni måneder. Så det er jo nyt for mig at være i det der game, hvor man skal købe alt muligt babyudstyr og legetøj,” svarer hun. “Men jeg synes, der er rigtig mange gode penge at spare ved at købe brugt, og jeg har lige købt ham en vinterjakke til 30 kroner.”

Ida Marie Moesby giver mig ret i, at der sker noget mærkeligt i økonomien lige nu.

Men … Inden vi dykker ned i det, skal du lige have konteksten, for som Ida Marie Moesby siger: I korte træk går det rigtig godt med dansk økonomi.”

For fem år siden var der ellers en del, der troede, at vi var på vej ind i en mulig recession. Altså – da vi lige skulle igennem en pandemi. “Mange var jo bekymrede for, om det hele ville gå galt i både dansk, europæisk og global økonomi,” husker Ida Marie Moesby.

Men det blev slet ikke så slemt.

“Vi så faktisk det modsatte. At vi kom godt ud af coronakrisen.” Lige indtil Rusland invaderede Ukraine. Så steg energipriserne, og “vi mærkede jo allesammen, at priserne steg på rigtig mange ting”, som eksperten udtrykker det.

Det fik inflationen til at stige helt vildt (du husker det, jeg husker det), energipriserne steg, og Nationalbanken hævede renterne for at styre inflationen. Og det løste faktisk inflationskrisen ret hurtigt igen. Så da inflationen faldt, satte man renten ned igen.

Og det er her, vi er nu.

Inflationen er faktisk tilbage på det niveau, den gerne skal være på, der er virkelig mange danskere, der har et arbejde lige nu – det er både godt for den enkeltes økonomi, fordi penge er lig med muligheder, og det er godt for statskassen, fordi der betales skat af lønindkomst.

Det booster økonomien. Og så har en del, især dem, der er ansat i det private, fået ret pæne lønstigninger i de år, hvor energipriserne steg, så der er i det hele taget bare ret mange penge i omløb lige nu.

“Men alligevel ser vi, at vi forbrugere er lidt bekymrede,” siger Ida Marie Moesby.

Det her er et paradoks.

“Vi bruger så ikke lige så mange penge, som man ellers generelt kunne have forventet, når man ser på, hvor godt det ser ud for dansk økonomi. Fordi når det går godt, når der er gode nøgletal og vækst, jamen så går vi forbrugere ud og bruger en masse penge,” siger Ida Marie Moesby.

Det her er værd at lægge mærke til. Med den tilstand, der er i økonomien lige nu, ville der godt kunne være det, som økonomer som Ida elsker at kalde for ‘forbrugsfest’.

Altså at vi bare fyrer penge af i vilden sky. Men det gør vi faktisk ikke. “Det kan man også se i forbrugertilliden,” siger hun.

Hver måned spørger Danmarks Statistik de danske forbrugere: Hvor bekymret er du for din egen økonomi?

Forbrugertilliden giver altså ikke et konkret svar på, hvordan det rent faktisk går i økonomien, men den viser, hvordan den generelle befolkning tænker om økonomien.

“Og i en del måneder i træk nu har vi set, at forbrugertilliden ligger utrolig lavt. Det kan man jo godt undre sig over, men jeg tror, at det er, fordi det i virkeligheden handler rigtig meget om følelser og adfærd,” siger Ida Marie Moesby.

Det her er altså ikke rationelt.

Vi er bekymrede, selvom økonomien har det godt. Og hvorfor så det?

Jo, fordi der er især ét sted, hvor økonomien er, ja, underlig, som vi støder på hele tiden – i supermarkedet. Da der for nylig kom nyt inflationstal for fødevarer, lød det på fire en halv procent, det er en del højere end den generelle inflation.

“Det påvirker os psykologisk,” siger Ida Marie Moesby. “Nogle har et meget, meget stramt budget og bliver nødt til at leve af havregryn, dåsemajs og pasta. Andre har stadig et fint madbudget, men kan bare se, at madbudgettet slet ikke rækker, fordi priserne bliver ved med at stige.”

Og fordi de fleste er konfronteret med fødevarepriserne flere gange om ugen, sætter det sig i vores tillid til økonomien.

Men der er formentlig også en anden og rimelig åbenlys grund til danskernes økonomiske påpasselighed. Den generelle stemning i samfundet lige nu. “Vi bliver jo opfordret til at preppe,” siger Ida Marie Moesby med henvisning til myndighedernes anbefalinger om at være klar til at klare os selv uden systemerne omkring os i tre døgn. “Nu er der også lige kommet anbefalinger fra Nationalbanken til prepping af ens privatøkonomi,” siger hun. Hver person bør have 250 kroner pr. dag liggende i kontanter.

Der er alt muligt, der stresser og bekymrer os. Og “hvis man er bekymret for fremtiden”, som Ida Marie Moesby siger, “så er det måske ikke lige der, man går ud og bruger alt det, man tjener, på fornøjelser. Så er det måske der, man skal lægge til side og skabe en økonomisk buffer.”

Okay, så langt, så godt.

‍Alt det her giver i og for sig god mening.

Men nu sagde Ida Marie Moesby jo de gyldne ord, som er med til at understrege, hvorfor det hele er lidt underligt.

Hvis man er bekymret for fremtiden, så er det måske ikke lige der, man går ud og bruger det hele på fornøjelser. Og nu er det jo heller ikke, fordi vi bruger det hele på fornøjelser, fordi vi sparer også virkelig meget op lige nu.

Meeen når det er sagt, så bruger vi så trods alt en hel del på biler, ferier og restaurantbesøg … altså, fornøjelser?

“Ja, det er meget sjovt,” siger Ida Marie Moesby.

I Nordea laver de løbende opgørelser over, hvordan deres kunder bruger penge, og fordi de har så mange kunder, er det faktisk en ret stor del af befolkningen, de kan følge med i, når de bruger deres betalingskort.

“Der må man bare sige, især i forhold til hvis man sammenligner med inden corona, så er der sket en meget markant udvikling. Så hvor vi er gået fra at bruge flere penge på varer, altså fysiske produkter, vi køber enten på nettet eller i butikker, det kan være sko og tøj og elektronik og hårde hvidevarer og alle de ting, så bruger vi altså nu proportionelt mange flere penge på oplevelser, på services, som vi kalder det,” siger hun.

Det er det her, der er mystisk. Noget af det kan forklares.

Vi købte for eksempel helt vildt mange nye senge og fjernsyn og køkkener under corona, fordi vi hele tiden var derhjemme og brugte en masse energi på at gøre vores hjem behagelige at være i – og det betyder sjovt nok også, at vi ikke køber så mange sofaer og køkkener lige nu, fordi … de holder længere end få år.

Men hvis man sammenligner, hvor mange penge vi bruger på ferier og restaurantbesøg i dag, med, hvor mange penge vi brugte på det før coronapandemien, ser billedet stadig lidt – ja, ret – vildt ud.

For eksempel bruger vi i dag 50 procent flere penge på flyrejser end i 2019.

Så selvom forbrugertilliden viser, at vi går rundt og er bekymrede – og vi bliver bedt om at preppe og lægge til side – valfarter vi altså stadig til Spanien (der i mere end 20 år har været danskernes yndlingsdestination).

Og siden den sidste coronanedlukning i slutningen af 2021 har mængden af penge, vi bruger på serviceydelser, overhalet fysiske varer – altså restaurantbesøg og hotelovernatninger og andre kulturelle oplevelser.

Og når jeg skriver ‘vi’, mener jeg os allesammen over en bred kam.

“Man kunne jo godt have den fordom, at det kun er dem, der har allerflest penge, der rejser endnu mere og bruger endnu flere penge på at rejse. Men vi kan faktisk se, at det bredt set er noget, danskerne prioriterer,” siger hun. “Og det synes jeg i sig selv er interessant. Men det er også sjovt, når vi ser på, at vi samtidig har sådan et sparefokus på de allermest basale ting, vi skal have: mad, transport til og fra arbejde og husleje. Oplevelser og fornøjelser er trods alt luksus. Men det prioriterer vi altså i højere og højere grad, når vi kigger på gennemsnitsdanskeren.”

Der er noget andet interessant her.

Selvom Ida Marie Moesby ikke kan gå ned og se direkte, hvor mange penge danskerne bruger hos de enkelte virksomheder, så er der et sjovt paradoks til vores sparetendens i supermarkedet, for man kan jo se, at takeawayvirksomheder bliver større og større for hvert år, der går.

Vi sparer på økologien i supermarkedet, men vi (læs: jeg) bestiller sushi og burgere … ret ofte.

“I det hele taget ser vi en tendens til at spare tid, både på ikke at skulle lave mad selv, eller om det er det her med at købe dagligvarer på nettet, det bliver mere og mere udbredt. Der sker rigtig meget i vores madvaner og kulturelle vaner,” siger Ida Marie Moesby.

Og samtidig sparer vi dobbelt så meget af vores indkomst op nu sammenlignet med inden corona. Så vi sparer virkelig meget op også.

Men hvorfor opfører vi os sådan? “Nu er jeg jo økonom, og der er mange, der tænker, at så handler det bare om tal og penge.

I virkeligheden for mig handler det om drømme,” siger Ida Marie Moesby til det spørgsmål og fortsætter: “Det handler om prioriteringer. Det siger noget om det samfund, vi lever i.

Det er derfor, det også er interessant i sig selv, at prisen på en ejerlejlighed i København er steget med 19 procent på et år. Hvorfor vil vi allesammen bo i byen? Hvorfor er det der, vi vil lægge så mange penge?”

Boligmarkedet er ret interessant at kigge på – men det er også næsten en historie i sig selv, hvorfor det opfører sig, som det opfører sig.

Så måske kommer jeg ind på det senere i den her serie i stedet.

Men det, Ida Marie Moesby siger her – om, hvorfor vi allesammen pludselig vil bo i byen – bringer mig faktisk tilbage til det, jeg omtalte helt i begyndelsen af det her afsnit: Min teori om, at vores drømme forandrer sig. Og om, at man kan bruge vores forbrug til at sige noget om det.

I de seneste år har Ida Marie Moesby nemlig arbejdet på det, hun kalder for Drømmeindekset: Hun har spurgt en repræsentativ gruppe af danskere om, hvilke drømme de sparer op til. “

Det er jo egentlig et relativt simpelt spørgsmål,” siger hun. “Men det afslører bare så meget om os.” På den måde kan Ida Marie Moesby ikke bare se, hvilke drømme folk sparer op til, men også hvem der har hvilke drømme – fordelt på aldersgrupper, indkomstgrupper, og hvor i landet folk kommer fra. “Og der synes jeg, der er nogle meget sjove ting, der går igen,” siger hun.

Og hvad går så igen? Trommehvirvel: rejser. Over halvdelen af den danske befolkning sparer aktivt op til at rejse. Og kigger man på den unge generation, gælder det næsten 70 procent af alle dem, der er under 30 år.

Og apropos de unge: Halvdelen af unge under 30 sparer op til at købe et hus eller en lejlighed. Hver fjerde i samme aldersgruppe sparer op til at få en hund.

Syv procent af alle danskere sparer op til klimasikring af deres hjem.

Fem procent af dem mellem 30 og 39 år sparer op til fertilitetsbehandling. 16 procent sparer op til at sætte deres hjem i stand – og en ud af ti sparer op til luksus og mærkevarer som et dyrt ur eller en dyr taske.

Det er ret sjovt at kigge ned i Ida Marie Moesbys undersøgelse her.

‍

Når jeg kigger på den, kan jeg ikke lade være med at tænke, at vi – måske – bruger sindssygt mange penge på fornøjelser, fordi det ikke længere er penge, men tid, der er vores knappe ressource.

Vi køber måltidskasser, så vi ikke skal gå i supermarkedet, vi køber takeaway, så vi ikke skal lave mad.

Vi går ud og spiser, fordi det er dén tid, vi har med hinanden, der føles mest kostbar.

Det er på en måde også bemærkelsesværdigt, når vi ved, hvor vildt bekymrede vi er for økonomien.

Vi får hele tiden at vide, at verden er voldsom med krigen i Ukraine og bombningerne af palæstinenserne og en ny politisk linje trukket ned igennem Europa – og kæmpemæssige brande og oversvømmelser mange steder på grund af klimaforandringer.

Og så vil vi bare gerne til Mallorca.

Eller Japan eller Mexico, eller hvor det nu er, vi vil hen.

Vi vil ligge og få noget sol og læse i en bog og drikke en matcha latte og spise en avocadomad og slappe af, have kvalitetstid. Måske fordi vi har følelsen af, at det er nu, man kan det.

Og alt det her tilsammen rejser et ret centralt spørgsmål. For nylig sagde statsminister Mette Frederiksen, at vi lever i en mellemkrigstid. Ikke længere en tid, der minder om Den Kolde Krig, men en tid, der minder om 1920’erne og 1930’erne, da Europa frøs til is med nazismens fremmarch.

‍Jeg har ikke kunnet lade være med at tænke på, om man kan se det i den måde, vi lever på, sagde jeg som det sidste til Ida Marie Moesby, hvortil hun svarede:

“Jamen det synes jeg godt, vi kan.”

Det skal vi dykke meget længere ned i i næste afsnit af Drømmeindekset.