Sygdommen blev kaldt “en del af at være kvinde”. Nu taler forskere om et gennembrud

Du skal til at læse en Zetland-historie.

Det betyder, at den er lavet og udgivet af Zetland, og at vi har fået lov til at dele den med dig. Zetland er en anderledes avis, der giver dig mod og lyst til at forstå verden, så vi sammen kan tage ansvar for den.

Hvis du vil have adgang til alle Zetlands serier og historier, skal du blive medlem af Zetland.

SIMONE ASLAK VAR 15 ÅR og lå og sov i sengen på sit teenageværelse, da det ramte hende første gang: voldsomme kramper i maven af en styrke, hun aldrig før havde oplevet. “Jeg vidste ikke, hvad der var galt, og humpede ind til min mor og bankede på hendes soveværelsesdør. Hun fik gelejdet mig ned på en sofa nedenunder i stuen, hvor jeg bare lå i flere timer og græd, hulkede og havde det virkelig slemt,” fortæller Simone.

Efter et par timer gik smerterne i sig selv. Men de kom igen. I starten ramte anfaldene cirka hver anden måned, men med tiden blev de hyppigere og voldsommere. “Man kan slet ikke være til stede i verden,” siger Simone om smerteanfaldene. “Man sveder helt vildt, og man ligger bare og knuger sig sammen.”

I løbet af de næste år blev Simone tre gange hentet af en ambulance og måtte overnatte på hospitalet, fordi lægerne var bange for, at hendes blindtarm var sprunget. Flere gange tog hun til sin praktiserende læge og fortalte om de ubærlige smerter, der særligt kom, når hun havde menstruation.

“Han slog det bare hen uden at undersøge noget som helst,” fortæller Simone om besøgene hos sin praktiserende læge. “Han sagde bare, at det gør jo ondt at være kvinde – at nogle gange gør det ondt at have menstruation.”

Han slog det bare hen uden at undersøge noget som helst

Tredje gang Simone røg på hospitalet med mavesmerter, var der en læge, som nævnte, at problemet måske kunne være i hendes underliv, og rådede hende til at opsøge sin praktiserende læge igen. Men Simones læge gav hende ikke en scanning eller en henvisning.

“Min praktiserende læge sagde til mig, at han syntes, jeg skulle stoppe med at komme hos ham. Han sagde, at jeg var hysterisk, og der ikke var noget galt,” siger Simone.

Men der var noget galt. Efter ti år med uforklarlige smerter fik Simone diagnosen endometriose. Vi vender tilbage til, hvad sygdommen består i. Det vigtigste at forstå nu er, at Simones historie langtfra er unik.

Han sagde, jeg var hysterisk, og at der ikke var noget galt

ENDOMETRIOSE ER NEMLIG PÅ INGEN MÅDE en sjælden sygdom. Man anslår, at hver tiende kvinde har den – omkring lige så mange kvinder, som har diabetes. Alligevel kender mange ikke til sygdommen og lever i årevis med den, uden at den bliver opdaget. Det har virkelig store konsekvenser, ikke kun for de kvinder, som lever med kroniske smerter, men også for samfundet, som mister milliarder af kroner i tabt arbejdsfortjeneste.

Da jeg første gang hørte, hvor udbredt endometriose er, troede jeg nærmest ikke på det. Jeg forstod ikke, hvordan en så omkostningsfuld sygdom kunne være forbundet med så meget uvidenhed, så meget afmagt.

Danmark er førende inden for sundhedsforskning og medicinalindustri, Novo Nordisk skovler penge ind til statskassen – hvordan kan der ikke findes en løsning på en sygdom som endometriose? tænkte jeg. Det lød simpelthen som en gylden mulighed for forskere og for virksomheder. Det viser sig, at der faktisk er flere, som er begyndt at se det som netop det – det vender vi tilbage til.

I de seneste år er vi nemlig begyndt at tale mere om ulighed i lægevidenskaben.

Endometriose er af mange blevet set som præmieeksemplet på kvindesygdommes problem: Den lever et liv i skyggen og bliver ikke set som en alvorlig sygdom. Derfor bliver der ikke givet penge til at forske i den, og derfor bliver behandlingen heller ikke bedre.

Men noget er i gang med at rykke sig nu i synet på endometriose, fortæller de fagpersoner, jeg taler med. Den ændring er et udtryk for noget større: en ændring i, hvad vi ser som naturligt, og hvad vi ser som sygdom, der kan behandles. Men det er også en ændring, der ikke kommer af sig selv.

‍

EN TING AD GANGEN. Når jeg har forklaret kolleger og venner af begge køn, at jeg arbejdede på en historie om endometriose, har mange svaret “endo-hvad-for-noget?”.

Så lad os lige få det på plads.

Endometriose er en kronisk sygdom, hvor samme slags væv som livmoderslimhinden vokser forkerte steder i kroppen. Det kan skabe en lang række problemer som voldsomme smerter, der bliver værre, når man har menstruation, dyrker sex eller går på toilettet.

Endometriosen kan vokse mellem ens organer og få organerne til at “klistre” sig sammen, hvilket kan give kroniske smerter og ekstrem træthed. Det kan også gå ud over ens evne til at få børn, og over 30 procent af patienter på landets fertilitetsklinikker lider af endometriose.

Det er vigtigt at sige, at endometriose kan variere ekstremt meget. Nogle har stort set ikke symptomer, andre har smerter, som gør dem ude af stand til at passe et arbejde eller studie. Et internationalt studie har vist, at kvinder med endometriose i gennemsnit mister 11 produktive arbejdstimer om ugen.

Sygdommen koster den danske stat seks mia. kr. om året

Det vurderes, at sygdommen koster den danske stat seks milliarder kroner om året, alene i tabt arbejdsfortjeneste, når kvinderne bliver hjemme på grund af smerter. Alligevel bliver sygdommen i mange tilfælde aldrig opdaget. Man regner med, at op mod hver tiende danske kvinde i den fødedygtige alder lider af sygdommen, men i Danmark er under to procent diagnosticeret.

‍

SIMONE ASLAK ER I DAG 30 år gammel, og det er fem år siden, hun fik en forklaring på de smerter, der havde præget hendes hverdag siden den nat på teenageværelset: Hun led af endometriose.

“Alene det at komme ind på en afdeling, hvor man får at vide, at ‘her er vi specialister i sygdommen, og nu vil vi gøre, hvad vi kan, for at det er så lidt invaliderende for dig som muligt’, er jo vanvittigt, når man har siddet over for alle mulige læger, som slet ikke engang har troet på, at man fejlede noget,” siger Simone om oplevelsen af at få diagnosen og møde læger, som tog hendes smerter alvorligt.

“Det føltes jo som en vildt lang kamp, fordi jeg også har kæmpet med mig selv og med at tage mig selv seriøst.”

En del tyder på, at Simone desværre ikke er alene med sine oplevelser af at blive kastet rundt i sundhedssystemet uden at få svar. Sidste år viste et dansk studie, at kvinder med endometriose er mere i kontakt med sundhedsvæsnet end gennemsnittet, i op til ti år før de får stillet diagnosen.

Dorte Rytter er lektor på Aarhus Universitet og en af medforfatterne på studiet. Hun fortæller, at der er sket en stigning i diagnoser i de sidste årtier, men der er stadig rigtig mange, som først bliver diagnosticeret efter mange år eller aldrig får diagnosen.

En del af forklaringen kan være, at de fleste symptomer kan forveksles med andre sygdomme, og for at se selve endometriosen – altså det væv, der vokser forkerte steder i kroppen – skal man som regel have en scanning eller endda en operation.

Derfor kan symptomerne måske lettere afskrives som “naturlige smerter”, man bare må acceptere, fortæller Dorte Rytter.

“Jeg tror, der er mange kvinder derude, hvor det bliver negligeret, og man får at vide, at ‘sådan er det at være kvinde’. Så vender man det måske indad og tænker: ‘Er det bare mig, der bilder mig det ind? Er jeg bare pylret?’ Det kan have store konsekvenser for, hvordan man ser sig selv, ens mentale helbred og livskvalitet generelt,” siger hun.

Der findes endnu ikke en kur som sådan, kun måder at lindre smerterne på i form af hormonbehandling eller en operation. Simone har i dag kroniske smerter, og i gennemsnit må hun blive hjemme fire dage om måneden, når smerteanfaldene kommer og midlertidigt sætter hende ud af spil.

‍

NÅR JEG TALER MED Simone, har jeg svært ved at forstå, hvorfor vi ikke er bedre til at opdage og behandle endometriose.

Når 190 millioner kvinder på verdensplan lider af sygdommen, må der vel være stort potentiale for at forbedre deres liv – også et forretningspotentiale?

Derfor ringer jeg til én, der ved, hvordan medicinalindustrien tænker, og hvordan investorer tænker. Trine Bartholdy er innovationschef hos BioInnovation Institute, et nonprofitinstitut finansieret af Novo Nordisk Fonden, hvor de lige nu hjælper startups med at udvikle deres idéer og forskning inden for kvindesygdomme.

Trine Bartholdy hjælper dem blandt andet med at skaffe kapital.

“Det allerstørste hul er, at der mangler forskning,” siger hun. “Der mangler investorer i området.”

Der mangler forskning. Der mangler investorer

Trine Bartholdy henviser til flere nyere undersøgelser fra blandt andet McKinsey, som viser, at kvinders helbredsproblemer er underfinansierede.

Det betyder, at der bliver brugt færre penge på at bekæmpe sygdomme, som særligt rammer kvinder, end på andre sygdomme, der udgør en sammenlignelig byrde for patienterne og for samfundet omkring dem.

Den kønsmæssige skævhed viser sig også i sygdomme, der rammer begge køn, hvor meget behandling traditionelt er blevet testet på og udviklet til mænd. Det kan betyde, at kvinder ikke bliver diagnosticeret eller behandlet optimalt, fordi deres kroppe reagerer på en anden måde.

“Det var jo først i 1993, at de amerikanske nationale sundhedsmyndigheder begyndte at kræve, at man inkluderede kvinder i kliniske forsøg,” siger Trine Bartholdy. “Indtil da havde man jo bare tænkt på kvinder som små mænd.”

‍

HUN FORTÆLLER, at hun stadig blandt nogle investorer møder en opfattelse af, at kvindesygdomme er et besværligt og dyrt område at lave forskning og udvikling indenfor, fordi kvinder har en cyklus og kan blive gravide, hvilket kan påvirke forsøgene. En anden “udfordring” for mange kvindesygdomme, inklusive endometriose, er, at de ikke er noget, man dør af. Det gør, at de ofte bliver omtalt som “godartede” og kan blive set som mindre alvorlige.

Som Trine Bartholdy siger: “Det har gjort, at man som kvinde har fået at vide, at du skal leve lidt længere af dit liv i dårlig livskvalitet – 25 procent længere end mænd. Det har ligesom bare været accepteret, at det er normalt, at ‘du har lidt kraftig menstruation’, eller hvad det nu kan være, uden at man faktisk gør noget ved problemet.”

Hun tilføjer: “Tømmermænd er jo anerkendt som en sygdom i USA, og der er masser af medicin mod det. Eller mod mænds seksuelle insufficiens med de små blå piller (Viagra, red.). Så den holder jo ikke. Jeg synes – hvis jeg skal være helt ærlig – at vi er blevet holdt hen.”

Trine Bartholdy holder en pause og griner lidt. “Det er ikke, fordi jeg normalt er aktivistisk, men jo mere jeg kommer ind i det her område, jo mere irriteret bliver jeg.”

‍

HVIS VI VENDER TILBAGE til Simones historie, så var det også det, hun fik at vide hos sin læge: Det er normalt, at det gør ondt at have menstruation – det er naturligt, at det gør ondt at være kvinde. “Det er jo et af de argumenter, der er mest provokerende, synes jeg,” siger Henriette Svarre Nielsen, overlæge på Hvidovre Hospital og professor i kvindesygdomme.

Det er naturligt, at det gør ondt at være kvinde

“Fordi vi laver ikke andet i sundhedsvæsnet end at bekæmpe ‘det naturlige’. Altså dybest set er det ‘naturligt’, at vi får kræft, det er ‘naturligt’, at vi får hjertesygdom – det er en del af menneskelivet. Men det bruger vi rigtig, rigtig meget krudt på at ændre til gavn for os allesammen.”

Hun tilføjer: “Hvorfor skal det (at det er naturligt, red.) så være et argument, der bruges, når det omhandler reproduktion, og når det omhandler kvindesygdomme? Det forstår jeg bare ikke. Og jeg møder det stadig.”

Hvis du tror, at de slemme smerter, du oplever, er naturlige, er du nok også mindre tilbøjelig til at gå til lægen med dem. Det kan også være en del af forklaringen på, at mange endometriosepatienter først opdager, at de har en sygdom, efter mange år. I mellemtiden kan endometriosen vokse og blive mere kompliceret, siger Mikkel Seyer-Hansen, som er overlæge på Aarhus Universitetshospital og en af de få læger i landet, som kan lave de mest avancerede endometrioseoperationer.

“Der er en del af den tid, som ligger hos patienten selv, som siger: ‘Det er jo bare menstruationssmerter, og det har min mor også haft, da hun var ung,'” siger han om den tid, der går fra patienten begynder at opleve de første symptomer, til hun får stillet diagnosen og kan blive tilbudt behandling. “Altså der ligger noget socialisering, noget opdragelse i, hvad det vil sige at have menstruation. Det er jo nedgroet på en eller anden måde: ‘Sådan har det altid været i vores familie, sådan er det at være en af os.’ Så går man jo ikke til egen læge og siger: ‘Jeg er ligesom de andre kvinder i min familie.'”

Det her synes jeg er virkelig interessant. Man ved ikke, hvad årsagen til endometriose er, men man ved, at der i nogle tilfælde er en arvelig komponent. Har din mor endometriose, er du altså ikke bare mere disponeret for selv at få det, du kan også være mere tilbøjelig til at se det som noget naturligt, fordi du er vokset op med, at sådan er det bare at være kvinde.

‍

MEN DER ER NOGEN, der i de her år arbejder på at vende genetikken i endometriose til et våben mod sygdommen. Her kommer vi ind på det fremskridt, jeg lovede i starten. Forskning i endometriose er underfinansieret, men det betyder ikke, at forskningen står stille. Mette Nyegaard er professor på Aalborg Universitet og afdelingschef på Statens Serum Institut. Hun er genetiknørd.

“Da jeg var ung, arbejdede jeg som postdoc i et laboratorium. Det var på Stanford University, der er et af verdens bedste inden for endometriose – jeg kendte faktisk ikke sygdommen dengang,” fortæller hun om sit første møde med sygdommen. “Dér gik det op for mig, at det er også en sygdom, der er rigtig meget genetik i. Halvdelen af risikoen kommer fra vores gener, og jeg besluttede mig for, at de gener ville jeg være med til at finde. Så det har været sådan en slags kald, da jeg kom hjem.”

Efter et par år vendte Mette Nyegaard hjem til Danmark, fast besluttet på at forstå generne bag sygdommen. Men det var svært at finde andre, som delte hendes ambition, fortæller hun.

“Da jeg kom hjem som ung forsker her i Danmark, ledte jeg faktisk efter nogen, der forskede i endometriose, det molekylære aspekt. De var der bare ikke. Det var fuldstændig som at komme til en bar mark. Så i de forskellige laboratorier, jeg blev ansat i, prøvede jeg at sige: ‘Jeg synes, det kunne være en god idé, at vi også startede lidt op omkring endometriose.’ Men det var jo typisk mænd, der havde de laboratorier, og det syntes de overhovedet ikke var en god idé,” siger Mette Nyegaard. “Så jeg besluttede, at den dag jeg fik mit eget laboratorium, og jeg selv kunne bestemme, så ville jeg simpelthen forske i endometriose. Og det har jeg holdt.”

Mette Nyegaard blev ved med at grave i endometriosens gåde, og undervejs kom der nye metoder, som førte til det, Mette Nyegaard og mange andre forskere kalder et regulært gennembrud. Det er ret teknisk, men tidligere måtte man blende vævsprøver fra endometriosepatienter og gætte på, hvilke gener der hang sammen med sygdommen. Som Mette Nyegaard beskriver det: “Det svarede måske lidt til at prøve at gætte, hvilke bær og frugter der i en milkshake.” De nye teknologier gør, at man i dag kan undersøge generne på intakt – altså ikkeblendet – væv. “Nu kan man simpelthen se hele frugttærten med de enkelte bær, hvordan de ligger ved siden af hinanden,” forklarer Mette Nyegaard.

‍

DET LYDER MÅSKE IKKE helt vildt for en lægperson som mig, men det er det. “Det bliver et kæmpe gennembrud,” siger Mette Nyegaard. “Det er som en åbenbaring, det ser overhovedet ikke ud, som vi har regnet med.”

Sidste år udgav Mette Nyegaard sammen med en lang række forskere fra hele verden en artikel i tidsskriftet Nature med titlen Det genetiske grundlag for endometriose. Det var det hidtil største studie nogensinde af genetikken bag endometriose, baseret på dna fra mere end 760.000 kvinder, og det fandt sammenhænge mellem endometriose og en række andre smerte- og betændelsestilstande.

Det gennembrud kan få betydning for diagnosticering, behandling og – på sigt – måske endda helbredelse af sygdommen, fortæller Mette Nyegaard.

“Det er jo nøglen til det hele, også nøglen til, at vi måske endda kan kurere det. Det ligger selvfølgelig langt ude i fremtiden. Men hvis man vil kurere, er man nødt til at forstå.”

Det er simpelthen endometriosens tid nu

Hvis man virkelig vil forstå endometriosens væsen, er man nødt til at lave mange flere forsøg med mange flere kvinder, siger Mette Nyegaard. Det kræver først og fremmest penge at forske for. “Det er utroligt rasende dyrt. Men jeg vil sige, at tiden er kommet. Det er simpelthen endometriosens tid nu.”

‍

DET ER ENDOMETRIOSENS TID. Det har jeg faktisk hørt fra flere af de fagfolk, jeg har talt med. De udtrykker en form for optimisme omkring, at de fremskridt, de har ventet på i mange år, nu er på vej.

Trine Bartholdy fra BioInnovation Institute ser også tegn på, at de store investorer og farmaselskaber er ved at bløde op over for at investere i forskning og udvikling inden for kvindesygdomme. Det hænger til dels sammen med, at markedet for sygdomme som diabetes og kræft er ved at være udtømt.

Netop fordi kvindesygdomme er et så relativt uudforsket land, kan der altså potentielt være virkelig mange penge at tjene for industrien. Det kræver en større risikovillighed, men det er muligt at få succes med produkter på et helt nyt marked. Trine Bartholdy fortæller, at hun har set det ske i sit tidligere job hos Novo Nordisk, hvor hun lavede businesscases på, om der egentlig var nogen, der ville betale for slankemedicin – altså inden Novo Nordisks ekstremt indbringende vægttabsmedicin, Wegovy, kom på markedet.

“Dengang var der jo heller ikke noget, der hed et vægttabsmarked, der var jo ikke rigtig nogen produkter. Så det var lidt ‘hvem vil betale for det?’,” fortæller hun og tilføjer grinende: “Der kan man så sige, at det jo er gået meget godt.”

Ja, det er gået … meget godt med den vægttabsmedicin, kan man vist roligt sige. Novo Nordisks markedsværdi ligger i skrivende stund langt over Danmarks bruttonationalprodukt for 2023.

Behandlingen mod fedme udsprang af Novo Nordisks forskning i diabetes. Det er let at forestille sig, at forskning i endometriose kan føre til opdagelser, der kan bruges på andre felter, siger Trine Bartholdy. “Der ligger så meget viden, som kan bruges i andre sygdomme. Hvad enten det er inflammation eller cellevækst, eller hvad det er.”

‍

DET VILLE IKKE KUN VÆRE GODT NYT for kvinder. Selvom der er kamp om forskningsmidler, skal det ikke ses som et nulsumsspil, hvor den ene gruppes gevinst er den anden gruppes tab, siger hun.

“Det er ret vigtigt at sige til specielt dem, som siger: ‘Hvad så med mændene?’ I mit hoved skal vi jo ikke tage pengene væk fra mændenes sundhed. For de har også nogle specifikke sundhedsproblemer, der skal håndteres. Rent faktisk kommer pengene jo tilbage igen, for hvis kvinderne får øget livskvalitet, så har det jo en positiv afsmitning.”

Generelt er de fagfolk, jeg har talt med, præget af en form for forsigtig optimisme. Når det kommer til forskning og finansiering, er der meget at indhente, og man starter fra et lavt udgangspunkt, siger de. Men de oplever en helt anden lydhørhed og interesse for deres felt.

“Det er gået fra, at når man siger, man forsker endometriose, så ser folk meget, meget trætte ud, eller også ved de slet ikke, hvad det er,” fortæller professor Mette Nyegaard. “Til, at det er blevet en smule upcoming, måske næsten ved at blive en lille smule hot.”

Opfattelsen af, at smerter er en naturlig del af at være kvinde, er også ved at ændre sig, siger de. Professor Henriette Svarre Nielsen har oplevet en kæmpe forandring i de år, hun har forsket i kvindesygdomme:

“Fra, at vi var en lille gruppe, der gik og interesserede os for det her, til, at der bliver talt om det nu. Det er på en meget større agenda i befolkningen, og patienterne tør stå frem og sige, hvilke symptomer de har. Den øgede bevidsthed er med til at nedbringe antallet af folk, der bare synes, at 'jamen sådan er det’.”

‍

ALT DET HER VISER, at vores forståelse af, hvad der er naturligt, og hvad der er sygdom, kan ændre sig. Smerter, som mange før har set som en del af livet, behøver ikke nødvendigvis at være det – det er noget, vi selv kan være med til at bestemme. Nogle gange kræver det, at vi ser bedre efter, for så kan selv usynlige sygdomme blive synlige.

Flere fagfolk nævner, hvordan det ændrede syn på endometriose som en sygdom, og ikke bare som noget naturligt, blandt andet skyldes, at mange patienter er trådt frem. Nu håber de, at de store investeringsfonde kommer med på vognen, og at der kommer et politisk fokus. I de sidste par år har flere lande lavet handleplaner for kvindesygdomme, og statsoverhoveder som USA's Joe Biden og Frankrigs Emmanuel Macron har talt om behovet for at prioritere feltet, fortæller Trine Bartholdy fra BioInnovation Institute:

“Der mærker jeg helt klart en bevægelse, som i den grad overgår Danmark. Jeg synes virkelig, at Danmark halter bagud, og jeg synes ellers, at vi har alle muligheder. Vi har nogle gode farmaselskaber, vi har rigtig meget ekspertise i vores område. Så jeg synes faktisk, at det er en rigtig god mulighed for os, også økonomisk.”

Jeg synes virkelig, at Danmark halter bagud

I Danmark har der i løbet af det seneste år været høringer i Folketingets Sundhedsudvalg om endometriose, men der er endnu ikke kommet noget ud af dem. I april holdt statsminister Mette Frederiksen tale til regionernes topmøde, og der udbrød klapsalver i salen, da hun sluttede talen af med at sige, at kvindekroppen har været underbelyst i sygdomsforskning i Danmark, og hun specifikt nævnte endometriose.

‍

SIMONE ASLAK OPLEVER OGSÅ, at hun møder en helt anden forståelse, når hun fortæller om sin sygdom nu end for bare et par år siden. Der er flere af hendes veninder, der har fået diagnosen nu, endda også hendes mor. “Så tør man også insistere på behandling, og det har givet mig et andet mod på at kæmpe for at få det godt,” siger hun om den øgede opmærksomhed på sygdommen.

Jeg spørger Simone, hvad hun håber, der kommer til at ske herfra. Hun håber på bedre behandlingsmuligheder, siger hun, men hun håber også, at forståelsen af, at slemme smerter ikke bare er en naturlig del af at være kvinde, siver ud i alle dele af samfundet. Hvis hun en dag får en datter, der arver sygdommen, håber hun, at skiftet fra at se smerterne som noget naturligt vil gøre, at datteren hurtigere får hjælp, end hun selv gjorde.

“Da jeg var 15 år gammel, vidste min mor ikke, hvad hun skulle gøre – hun holdt mig bare i hånden og aede mig på kinden. Så hele vejen rundt håber jeg, at der er større fokus på det. Men først og fremmest håber jeg, at vi bliver lyttet til – at vi bare bliver taget seriøst.”

‍

Kunne du lide, hvad du læste? Hvis du vil have adgang til alle Zetlands serier og historier, skal du blive medlem af Zetland. Og fordi du er medlem af Female Invest, kan vi give de to første måneder for en 50'er.

Som medlem af Zetland får du…

• 🌞 Morgenoverblik – Et nyhedsoverblik på fem minutter
• 🚁 Vores daglige nyhedspodcast, Zetland Helikopter, der graver dybt i døgnets vigtigste begivenhed
• 📖 Tidens vigtigste historier, der giver mod og lyst til at forstå verden
• 🚀 100% journalistik, 0% blinkende annoncer
• 💬 Nysgerrige samtaler, hvor vi i fællesskab bliver klogere