Bedre løn, bedre jobs og bedre karakterer. Nu ved vi, hvilken effekt det kan få at fjerne mobilerne fra skolen

FRA 6. A ANKOM TIL FØDSELSDAGEN, til vi indsamlede deres smartphones i en kæmpe plastikbøtte, gik der cirka 15 minutter. 

På den tid var to forskellige grupper af piger gået i gang med at producere dansevideoer, og en gruppe drenge sammenlignede, hvem de fulgte på YouTube. 

“Hvem har det største forehead?” råbte børnene ud over bordet. 

Det var tilsyneladende en telefonrelateret challenge. Lydniveauet var højt, stemningen var god, men energien var spredt for alle vinde, ud over alle telefonerne. Tiden var inde. “Læg lige jeres telefoner her i bøtten, så får I dem, når festen er slut,” sagde vi. 

Det var overraskende problemfrit at indsamle telefonerne. 

Børnene afleverede dem beredvilligt. Jeg sendte deres mobilfri skole en kærlig tanke. Og tilsyneladende er det blevet ren rutine i mange 12-årige børns liv, at nogle rum er mobilfri. Det gælder ikke bare for de børn, der var samlet til børnefødselsdagen her — men for børn over hele landet, ja, faktisk hele verden. 

Det viser nye studier, som er landet de seneste år. Og de studier viser også effekterne af de telefonfri undervisningsrum. 

Kort sagt tyder det på, at de mobilfri rum kommer med en række fordele for både skoleeleverne og de lidt ældre studerende. 

Jeg har talt med en dansk professor, som sammen med en kollega har brugt det seneste år på at gennemgå den nyeste forskning på området.

Jeg har som journalist i flere år været dybt optaget af, hvordan smartphones, sociale medier og skærme påvirker børnelivet. Og den forsker, du nu skal høre fra, hedder Simon Calmar Andersen.

Han er professor i statskundskab på Aarhus Universitet, leder af TrygFondens Børneforskningscenter, og så var han medlem af den såkaldte Trivselskommission, der i begyndelsen af året anbefalede regeringen at gøre alle grundskoler i Danmark smartphonefri. 

Han har set på nye undersøgelser af effekterne af mobilfri rum på skoler og universiteter tværs over kloden. 

Vi skal igennem forskningsresultater fra hele verden, fra USA, Kina og Indien, inden vi vender tilbage til Danmark.

INDEN VI VIA SIMON CALMAR ANDERSEN rejser verden rundt i studierne, er der først noget, vi skal have på plads. 

I Danmark er det lige nu ni ud af ti skoler, der er mobilfri. Men fra skoleåret 2026/2027 kommer det til at gælde for alle skoler og fritidstilbud i Danmark.

Det besluttede et bredt politisk flertal tilbage i september. “Mobiltelefoner i skoler og fritidstilbud skaber uro og forstyrrelser i børn og unges hverdag. 

Jeg er glad for, at vi nu tager et opgør med dem, så vi kan fokusere på det vigtigste — nemlig fordybelse, fællesskab og ro,” sagde børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye, i forbindelse med at lovforslaget blev vedtaget. 

Politikerne fulgte altså Trivselskommissionens anbefalinger om at gøre folkeskolen mobilfri. 

Det har både før og efter givet heftige diskussioner om, hvad effekten af sådan et forbud overhovedet ville være. 

Var der overhovedet noget afgørende bevis? 

Den forskning, der fandtes på området, kunne nemlig ikke give nogen helt klare svar. 

Godt. 

Det spændende er nu, fortæller Simon Calmar Andersen, at dokumentationen for effekten af mobilfri skoler begynder at rulle ind. 

Der er kommet flere gode studier, som vi skal kigge på. Vi skal forbi tre stop. 

Og vi begynder i Florida i USA.

SIMON CALMAR ANDERSEN TAGER OS med til et geografisk stort skoledistrikt i Florida, der altså tæller en lang række skoler, hvor man politisk besluttede at forbyde mobiler i skoletiden. 

Og i begyndelsen gik det faktisk ikke specielt godt på de skoler, hvor eleverne var vant til at bruge deres mobiler meget.

“Det år, hvor forbuddet bliver indført, er der på den korte bane flere elever, som bliver ramt af sanktioner. Det kan være eftersidninger eller andre ting,” siger han.

Men efter to år begyndte forskerne at kunne se, hvordan sanktionerne aftog, og eleverne begyndte at klare sig bedre. 

“Året efter får de bedre faglige resultater og kommer mere i skole. Så det ser ud til, at der lige er en indkøringsperiode, hvor man skal vænne sig til at acceptere de nye regler. 

Men derefter så det set ud til at have en positive effekt på, hvor meget udbytte de får.”

To år efter reglernes indførelse kunne forskerne konstatere, at eleverne klarede sig bedre i deres testopgaver. 

De kunne også se, at fraværet faldt — hvilket kan være med til at forklare, hvorfor eleverne begyndte at få mere udbytte af deres skolegang. 

De positive effekter var mest tydelige for elever på mellemtrinnet og i udskolingen (high schools i USA), hvilket nok også klassisk er cirka de skoletrin, hvor telefonen fylder mest i elevernes liv. Teenagere.

‍

NÆSTE DESTINATION PÅ RUTEN ER: KINA. I det andet studie — som netop er publiceret i det meget anerkendte og fagfællebedømte tidsskrift Quarterly Journal of Economics — bruger forskerne detaljerede data fra et kinesisk universitet. 

Her opdagede forskerne, hvor afgørende ens værelseskammerats mobilforbrug var for ens egen relation til mobiltelefonen. 

Brugte værelseskammeraten mobilen meget, steg ens eget forbrug — og de begyndte at få dårligere karakterer. “Man fik simpelthen bare tilfældigvis en værelseskammerat, som brugte sin smartphone meget. 

Og den tilfældighed i værelseskammerater kan forskerne udnytte til at sige, hvad der så sker længere down the road efter noget tid. 

Og der kan de så se igen, at de studerende får bedre faglige resultater, når de bruger telefonen mindre.”

Til gengæld viste studiet også, at det ligeledes kan have en bemærkelsesværdig positiv effekt, hvis man kom til at bo sammen med en værelseskammerat med en lav skærmtid. 

Så var man mere i læsesalen, sov bedre og fik bedre udbytte af undervisningen. Effekterne fortsætter efter universitetet. 

“Efter at de er færdiguddannede, kan man se, at de studerende med en lavere skærmtid får mere i løn, så de bedre faglige resultater smitter også af, så de faktisk får bedre jobs og bedre løn.”

Altså dem, der bruger deres mobiltelefon mindre, får bedre jobs og bedre løn?

“I hvert fald bedre løn, ja. Formentlig gennem bedre jobs,” siger Simon Calmar Andersen. 

De møder også mere op til timerne om morgenen og møder mere op i læsesalen. 

Så man skal håbe på at få en roommate med en lav skærmtid, som gør, at man møder mere op til timerne og tilbringer længere tid i læsesalen. 

Det særlige ved Kina er også, at man allerede i 2019 forbød børn og unge under 18 at spille onlinespil mellem klokken ti om aftenen og klokken otte om morgenen — og i det hele taget højst måtte spille halvanden time på hverdage. 

I studiet kunne de derfor også se, at universitetsstuderende med venner under 18 år var mindre på deres telefon, fordi vennerne alligevel ikke måtte være på. 

Ud fra det vurderer forskerne i studiet, at de studerende ville stige cirka en procent i løn, hvis Kina udvidede begrænsningen på onlinespil til de universitetsstuderende. 

Det er da rimelig tankevækkende. 

Så summa summarum: Hvis du vil have et bedre job og en bedre løn, så er det et virkelig godt tip at bruge færre timer om dagen på din smartphone.

VI TAGER OGSÅ ET KORT SVIP til et andet gigantisk land, nemlig Indien. 

Her viser et forsøg med 17.000 skoleelever helt enkelt, at eleverne får bedre karakterer, når telefonerne bliver indsamlet. 

“Og selvfølgelig,” siger Simon Calmar Andersen, “er både det amerikanske, indiske og kinesiske skolesystem anderledes end det danske, men de tre er til gengæld også indbyrdes forskellige. 

Så når det nu tyder på, at den samme type af begrænsning af brug af mobiler i skoletiden virker i tre meget forskellige skolesystemer, så øger det også vores tro på det, vi snakker om.”

Altså det øger professorens tro på, at mobilforbud i skolerne har en gavnlig effekt. 

Tre studier fra tre vidt forskellige steder i verden. Kan det overhovedet give os indikationer om, hvilke effekter mobilfri skoler og uddannelser vil have i Danmark? 

Det er jo ikke de lande, vi normalt sammenligner os med. Kan de udenlandske forskningsresulater være et argument for, at det også i Danmark er en god idé med mobilfri skoler?

“Man kan sjældent være 100 procent sikker på, hvordan det vil virke. 

I hvert fald ikke hvis man har lavet meget lignende forsøg i Danmark. Så der er ikke en garanti for, at vi kan se de samme effekter,” siger Simon Calmar Andersen. 

“Men omvendt peger det i retning af, at vi har set i andre skolesystemer at indføring af begrænsninger har en positiv betydning for eleverne. Så hvor vi før stod med ret dårlige studier på det område, så er vi i den situation nu, at vi i hvert fald har noget bedre grundlag at stå på.”

Indtil videre er der ikke i Danmark lavet tilsvarende omfattende studier af effekten af mobilfri skoler, men den nye lov træder selvfølgelig også først i kraft til næste skoleår.

‍

EGENTLIG SYNES PROFESSOREN, at vi skal stræbe efter færrest mulige adfærdsreguleringer og forbud i den danske skole. 

Men lige i forhold til mobilerne viser forskningen faktisk, at de helt faste kollektive regler har den mest gavnlige effekt. 

Det var også en af konklusionerne i det indiske studie, vi talte om før. 

“Når man har den faste regel og ikke skal diskutere det hver morgen, ender eleverne faktisk med at være glade for det. 

Og nogle gange kan det være eleverne, der minder lærerne om at få indsamlet telefonerne, fordi de oplever fordelene ved det,” siger Simon Calmar Andersen. 

Effekten ved mobilforbuddet kan simpelthen vende. Effekten kan gå fra at være negativ til positiv, hvis alle i en klasse er med på at følge forbuddet.

Simon Calmar Andersen kalder det kammeratskabseffekten. 

De fleste børn vil gerne gøre det samme og have de samme regler som klassekammeraterne.

Derfor kan det føles positivt at lægge mobilerne væk sammen — og derefter koncentrere sig om at løse opgaverne i skolen. Sammen. 

Det interessante er, fortæller professoren, at de nye forskningsresultater passer sammen med forskning i unges evne til at koncentrere sig. 

Hjerneforskningen viser måske meget logisk, at man bedst kan koncentrere sig om én ting ad gangen. Og det er vi mange, der er blevet dårligere til. Collegestuderende i USA klarer i gennemsnit at holde koncentrationen på en opgave i 65 sekunder. 

I 2024 måtte undervisere i dansk litteratur på Københavns Universitet fjerne romanklassikeren Pelle Erobreren fra pensum, fordi den var for lang at komme igennem for de studerende, Flere svenske lektorer beretter om studerende, der har svært ved at læse lange tekster på Sveriges fineste universiteter. 

Selvom eleverne kommer ind med topkarakterer fra gymnasierne, har universiteterne været nødsaget til at forsimple undervisningen.

“Kan det vende igen, tror du, for eksempel ved hjælp af, at man nu via mobilforbud får mere fokus på at koncentrere sig?”

“Ja, det vil jeg bestemt tro og håbe. Det er også min fornemmelse, at der er mange forældre, som oplever, hvor ødelæggende det kan være for relationen til ens børn og deres evner til at koncentrere sig, hvis de hele tiden sidder med hovedet i telefonen. Og det samme, hvis forældrene sidder med hovedet i telefonen,” siger Simon Calmar Andersen.

‍

DER ER OGSÅ ET ANDET PUNKT, jeg bliver nødt til at vende med Simon, inden vi ringer af. 

I Danmark taler vi meget om dannelse, og flere kritikere med fokus på digital dannelse, frygter, at den digitale dannelse går tabt, når telefonerne ikke må være fremme.

 Og er der ikke noget, der går tabt der, hvis vi ikke kan kigge på det, vi taler om? 

Simon Calmar Andernsen synes, det er et meget relevant opmærksomhedspunkt. 

Og derfor er det, som Trivselskommissionen anbefalede, og det, som de her studier peger på, jo heller ikke, at der ikke må være skærme i skolerne. 

Så man kan jo godt forestille sig, at man kan have computere eller iPads, man bruger i noget af undervisningen og bruger til at lære og agere i den digitale verden. 

“Man kan jo også godt forestille sig, at mobiltelefonerne bliver gemt væk om morgenen, når børnene møder ind i skolen, men at man så tager dem frem, hvis man har et pædagogisk formål med det. 

Så på den måde kan man jo godt imødekomme det, så det er jo ikke et forbud mod skærme i det hele taget,” siger han.

Konklusionen fra de nye studier viser altså ikke, at alle skærme skal forbydes. Men at der er brug for rammer for at undgå den ukontrollerede brug af mobiltelefoner. 

Der er brug for rammer for sociale medier, gaming og gambling og sådan. “Så det er bare for at sige, at man kan godt være enig om målsætningen om, at den digitale dannelse skal være til stede. 

Og vejen til den digitale dannelse kan godt være gennem nogle regler og nogle rammer, og så efterhånden kan man slække på de regler,” siger professoren.

TILBAGE TIL FØDSELSDAGEN I 6.A. 

Da forældrene kom og hentede deres børn igen, var flere af dem forvirrede. “Jeg har siddet nede i bilen og ringet til dig. Hvorfor svarede du ikke?” spurgte en far sin datter. 

Han kunne selvfølgelig ikke vide, at vi var endt med en næsten mobilfri fødselsdag. 

Jeg sagde det ikke, men tænkte, at plastikbøttemodellen klart havde bidraget positivt til kammeratskabet. 

Det var et konkret bevis på kammeratskabseffekten. Når alle gør det samme, kan noget negativt pludselig vendes til noget positivt. 

Som jeg overhørte et barn sige til et andet: “Det var faktisk meget rart, at vi skulle lægge telefonerne væk.”

‍