Viktor spillede sin børneopsparing væk til en studenterfest. Sådan blev en generation af unge mænd gamblere

TUE ER LÆRER PÅ EN EFTERSKOLE, og en dag midt i undervisningen sker der noget dramatisk. På en gang tager alle drengene sig til hovedet, de stirrer ned på deres telefoner, panik i øjnene, den er helt galt. Så Tue spørger: “Hvad sker der, boys?” Og svaret, drengene giver Tue, er så bizart, at han måtte skrive til mig.

Jeg har undersøgt sagen. Og jeg vil gå så langt som til at sige, at scenen i Tues klasse udspillede sig i klasselokaler over hele landet, ja, over hele verden, for i de minutter crashede markedet for skins i skydespillet Counter-Strike, og skins er kosmetik til de våben, man pløkker med, som handles i en virtuel milliard-økonomi. Og det, Tues elever så, var værdien af deres dyrekøbte skins gå i rødt. De så deres lommepenge forsvinde. Og i elevernes paniske øjne finder vi en større historie, nemlig at unge mænd gambler som aldrig før.

På skins, onlinekasinoer, lottokuponer, sportsbetting, og de unge danske mænd bruger dobbelt så mange penge på gambling som for fem år siden. I snit 800 kroner om måneden, ifølge Danske Bank. Derfor handler dagens afsnit om kapitalismens nyeste mutering, kasino-kapitalisme, som er ved at overtage verden og forleden gjorde en ung brasiliansk balletdanser til milliardær.

Hvis du vil høre mig forklare Lea Korsgaard, Zetlands ansvarshavende chefredaktør, hvordan verden er ved at blive ét stort kasino, skal du høre lydudgaven af dette afsnit af Frederik forklarer internettet. I programmet forklarer jeg internetfænomener, man er nødt til at forstå for at forstå den verden, vi lever i.

Hvis der er noget, du gerne vil have forklaret, eller hvis du har en vild historie, så send en mail til mig på [email protected]. Du kan finde tidligere afsnit i bunden af denne artikel.

TIL DAGENS AFSNIT HAR JEG INTERVIEWET en ung mand, Viktor Lassen, hedder han. Han går i 7. klasse, da han gambler første gang. Han gambler ikke med penge, det ville være ulovligt, men spilindustrien har fundet et loophole, så det, Viktor gambler med, er et skin til en sniper-riffel i Counter-Strike.

Skinnet farver Viktors sniper hvid med orange stribe. Det gør ikke sniperen bedre, det er kun pynt, og Viktor har selv betalt 450 kroner for det her skin.

“For en dreng i 7. klasse er det rimelig mange penge. Det er måske tre måneders lommepenge,” siger han. Viktor kan godt lide tanken om, at andre spillere kan se, han er sådan en med et sejt, dyrt skin, og skinnet har Viktor købt for penge, han har fået af sin far i julegave. “Det var jeg rigtig glad for.”

Alligevel er Viktor villig til at satse skinnet på udfaldet af en Counter-Strike-kamp en dag, han kommer hjem fra skole. Han kan miste skinnet, men vinder han, får han sit skin tilbage plus et nyt skin. Og Viktors hold vinder faktisk, han får sit sniper-skin tilbage plus et andet skin til en værdi af 230 kroner. “Der sker et eller andet i hjernen på mig. Jeg satser noget og får mere tilbage.”

Året efter begynder han at spille mere kasino-agtige spil, men hvor indsatsen stadig er skins. En aften på børneværelset lægger han sit dyreste skin som indsats, en kniv-udsmykning til omkring 1.000 kroner, som han smider i en pulje til et spil, der hedder Crash. I spillet flyver en lille raket op, og jo højere den kommer, jo større gevinst. Men på et tidspunkt er der ikke mere gas i raketten, og den crasher, og har man ikke trukket sig før styrtet, mister man alt.

Så da Viktor ser raketten flyve op, dirrer alt i ham. Hans puls stiger. Han er all in, raketten er nu højt til vejrs, han bliver den rigeste 8.-klasseselev. Men i et splitsekund styrter raketten. Æv. “Jeg endte med at tabe det hele og begyndte at græde. Min far kom ind og spurgte, hvad der dog skete, og jeg fakede, at jeg havde ondt i maven. Han mærkede på min mave og sagde, at det sikkert var en forstoppelse. Så jeg fik kørt sveskejuice og sort kaffe ned og tænkte: ‘Jeg kan ikke mere.’”

Viktor har lyst til at sige til sin far, at han har tabt 1.000 kroner i skins. At det er derfor, han græder. Men han siger intet, og da Viktor fylder 18 år, kan han spille for rigtige penge. I Viktors klasse på HTX spiller flere af hans venner på onlinekasinoer. De har også spillet med skins som børn, men nu stiger indsatsen.

Jeg pauser lige Viktor, for skins og onlinekasinoer er ikke det eneste, de unge mænd spiller på. Det helt nye er at spille på begivenheder ude i verden.

DER ER DEN HER APP, KALSHI, HEDDER DEN, hvor jeg har fundet de her væddemål, som brugerne selv opretter: Bliver 2025 det varmeste år nogensinde målt? Går Zelenskyj selv af, eller bliver han væltet? Vil Trump deportere Zohran Mamdani? Og den her: Vil flere end 2.500 amerikanere få mæslinger i 2025?

Som der står på Kalshi: “Sundhedsmyndighederne opfordrer alle til at blive vaccineret, men vil det være nok til at forhindre et udbrud?” Sæt din penge på ja eller nej.

CNN har for nylig indgået partnerskab med Kalshi, så du også kan bette, mens du ser nyheder. Så kan man følge fredsforhandlingerne i Ukraine, som var det en sportsbegivenhed med vindere og tabere. Det elsker især de unge mænd verden over, de gambler for over seks milliarder kroner om ugen på Kalshi, og Kalshi er værdisat til 70 milliarder kroner. Det har gjort Kalshis to unge grundlæggere til mangemilliardærer. Den ene af dem hedder Luana Lopes Lara, og hun er en 29-årig brasilianer og tidligere ballerina, som Forbes netop har kåret som verdens yngste kvindelige self-made dollarmilliardær.

Ballerinaen tilhører en ny generation af unge, smarte milliardærer, der tjener penge på folks antagelser om fremtiden. Drømmen, siger Kalshi-folkene, er at gøre enhver uenighed om fremtiden til et finansielt produkt, du kan spekulere i. Det er meget late stage capitalism coded. Og jeg er da også stødt på kritikere, der kalder Kalshis forretningsmodel for kasino-kapitalisme, hvor verdens kriser og menneskelige tragedier behandles som væddemål.

Nu skal vi tilbage til Viktor igen, som er blevet student. Og til en studenterfest skal drengene naturligvis gamble. “Vi hygger og drikker. Risikovilligheden bliver boostet, og jeg er en af dem, der har penge.” Viktor har en børneopsparing. “Min mormor og mor har sparet op til mig i 18 år.” Han kan godt bruge lidt af opsparingen. “I første spil vinder vi 12.000 kroner, og der står bare 11 drenge og råber: ’JAAAA. Vi smider flere penge i, men taber så lidt … og taber så lidt mere. Ja, vi taber de 30.000 kroner. Mine 30.000 kroner.”

Nogle dage senere lægger Viktor en redningsplan. “Jeg vil gerne vinde det tilbage. Så jeg sætter resten af min børneopsparing ind.” Viktor vil vinde det tabte tilbage. Han har stadig 23.000 kroner på børneopsparingen. I kælderen hos sin mor spiller han i timevis. Han vinder lidt, taber lidt, tyller energidrik, spiller lidt mere. “Og ender også med at tabe.”

Klokken er to om natten, da Viktors børneopsparing er væk. “Og så logger jeg af og kan virkelig mærke en ensomhed, der bare rammer mig. Jeg har det virkelig nederen.” Viktor tager sin telefon og filmer en video-dagbog. “Jeg vil ikke sidde i min mors kælder længere,” siger han i videoen. Fra dags dato, siger han, vil jeg ud at lave store penge. Det går ikke, han gambler penge væk. “Lige nu har jeg 17 kroner på kortet, så der er ikke meget at gøre godt for.”

Viktor koncentrerer sig i stedet om det, han altid har haft held med: matematik. På TikTok deler han matematik-explainer-videoer, unge flokkes til, og inden længe udgiver han matematikbøger.

Viktor er i dag 23 år og har omsat for 10 million kroner per dags dato og har for nylig ansat en kollega. (I lydversionen siger jeg 1 million kroner, men det rigtige tal er ifølge Viktor 10 milioner.)

Viktor er tilmeldt ROFUS, som er Spillemyndighedens Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere, en slags gambler-cølibat, og da jeg talte med Viktor, talte vi om, hvorfor så mange unge mænd gambler, og vi talte om et børne- og ungdomsliv med corona og meget alenetid foran skærmen, som et endeløst loop af endorfin-sukkerknalder, der æder ens koncentrationsevne og slukker lysten til at komme ud at se andre. Selv i dag kan den fysiske verden være lidt angstfuld for Viktor at bevæge sig i. Han er nok ikke alene.

Undersøgelser viser, at unge danske mænd ses med færre venner, drikker mindre og dyrker mere motion alene i fitnesscenteret i stedet for i fodboldklubben. De har heller ikke råd til bolig og udskyder at stifte familie og få børn. De unge mænd synes at foretrække ubehaget ved at tabe 500 kroner frem for angsten ved at bevæge sig ud. Derfor er jeg ekstra glad for, at Viktor tog ud for at møde mig og dele sin vigtige historie med os.

‍