Amerikansk jobrapport, nye inflationstal, en skuffende IMF prognose og SAS, der muligvis ryger af børsen.

Skrevet af
Lærke Engelbrekt Pedersen
Udgivet
April 17, 2023
Tags
Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.

Key takeaways

  • USA's seneste jobrapport viser en anelse højere end forventede nye job, men tallet er lavere end gennemsnittet fra de seneste tre måneder.
  • Inflationen i Danmark er faldet, mens kerneinflationen i USA er steget, hvilket kan føre til flere renteforhøjelser fra Federal Reserve.
  • IMF's prognose viser en negativ vækstprognose for flere europæiske lande på grund af kerneinflation, krigen i Ukraine og uro i finanssektoren.
  • Tre danske selskaber har opjusteret deres forventninger til 2023, hvilket er positivt.
  • SAS overvejer at blive afnoteret fra Børsen eller udstede flere aktier for at indsamle kapital på grund af deres hårde år efter Covid-19, og dette kan påvirke aktionærernes værdi.

Ny jobrapport

USA har netop offentliggjort den seneste jobrapport, også kendt som kongetallet, som viser antallet af nye job skabt uden for landbruget i den foregående måned. I marts måned blev der skabt 236.000 nye job i USA, hvilket er en anelse højere end markedets forventninger på 230.000. Dette er fortsat et betydeligt højere antal end niveauet for nye job skabt før covid-19 krisen, men det er værd at bemærke, at antallet er lavere end gennemsnittet fra de seneste tre måneder, som ligger på 350.000.

Samtidig med dette faldt arbejdsløshedsraten fra 3,6% til 3,5%, og arbejdsmarkedsdeltagelsen steg for fjerde måned i træk. Samlet set viser tallene fra jobrapporten, at arbejdsmarkedet i USA er ved at løsne en smule op, men det sker meget langsommere end både markedet og centralbanken havde forventet.

Inflationstal 

Inflationstallene i både Danmark og USA er blevet offentliggjort, og de viser forskellige tendenser.

I Danmark er inflationen faldet fra 7,6 % i februar til 6,7 % i marts. Ifølge eksperter skyldes dette primært lavere priser på brændstof, gas og elektricitet. Selvom det er positivt, at inflationen bevæger sig i den rigtige retning, så er niveauet på 6,7 % stadig alt for højt.

I USA er inflationen faldet for 9. gang i træk, men kerneinflationen er steget til 5,6 % i marts fra 5,5 % i februar. Kerneinflationen er den vigtigste måler, da den filtrerer svingende energi- og fødevarepriser ud. Stigningen i kerneinflationen giver en indikation på, at der kan komme flere renteforhøjelser fra Federal Reserve i fremtiden. Det forventes nu, at renten vil stige yderligere en gang.

Økonomisk prognose fra IMF

Ifølge en ny prognose fra IMF vil væksten i flere store europæiske lande gå i minus, og både inflation og finansiel uro giver bekymringer. IMF spår, at væksten i verdensøkonomien vil falde fra 3,4 % sidste år til 2,8 % i år og kun langsomt hæve sig op mod de 3 % over de næste fem år. Dette svarer til den dårligste mellemlange vækstprognose i årtier. 

Kerneinflation, krigen i Ukraine og uro i finanssektoren er de primære årsager til den negative vækstprognose. IMFs prognoser spår, at væksten bliver lavere end, hvad man forventede for bare et par måneder siden. 

Virksomhedsnyheder

Regnskabssæsonen er i gang igen. 

Nye regnskaber for første kvartal er begyndt at komme ind, og forventningerne er ikke skyhøje på grund af den lempelige pengepolitik. Men der er alligevel gode nyheder at finde. Tre danske selskaber, Novo Nordisk, Danske Bank og Spar Nord Bank, har alle opjusteret deres forventninger til 2023, hvilket er en positiv start på denne regnskabssæson. 

Bliver SAS afnoteret?

Rygterne om, at SAS muligvis vil blive afnoteret fra Børsen, sendte SAS aktien ned med næsten 30 %.

SAS har haft nogle hårde år efter covid-19, som generelt var en hård periode for flybranchen. For at undgå konkurs har SAS gennemført flere besparelser, forhandlet nye overenskomster med medarbejderne og er blevet sendt i konkursbeskyttelse i USA. Et af kravene til konkursbeskyttelsen er, at SAS skal indsamle kapital, hvilket muligvis vil betyde, at SAS skal afnoteres fra børsen eller udstede flere aktier, hvilket kan udvande de nuværende aktionæres værdi. 

Peter Mosbæk, privatinvestor, fortæller til Børsen: “Enten bliver SAS afnoteret, og investorerne bliver tvangsindløst til ingenting. Eller også trækker Apollo Global Management sig, og SAS ender formentlig i en konkurs. Eller også forbliver aktien på børsen og laver en kapitalrejsning, der vil betyde, at investorernes aktier vil blive udvandet ned til nærmest nul. I alle tilfælde vil investorerne miste næsten 100 % af deres penge,”

Tags

We are committed to educating and empowering women to take control of their finances and to live life on their own terms.

KONTAKT
DOWNLOAD VORES APP