Udfordringer med gældsloftet og obligationer som spændende investering

Skrevet af
Lærke Engelbrekt Pedersen
Udgivet
May 22, 2023
Tags
Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.

    Key takeaways:

    • USA risikerer at løbe tør for penge: Gældsloftet skal løftes
    • Danske investorer vender sig mod obligationer som interessant investering
    • Flyselskaber og lufthavne advarer om mangel på flyveledere
    • SAS får grønt lys til at fortsætte redningsplanen

    En status på aktiemarkedet

    Det har været en kort uge på det danske aktiemarked, hvor der har været bankhelligdag både torsdag og fredag, hvilket vil sige, at børsen har holdt lukket.  

    USA derimod har haft en fuld uge, hvor nyheder omkring forhandlingerne af det amerikanske gældsloft har fyldt meget. I starten af ugen var der også håb om, at forhandlingerne ville falde på plads, men da der i fredags endnu ikke var fundet en løsning, faldt markedet lidt. 

    Det danske C25-indeks faldt samlet med 0,94 % på de tre handelsdage, vi havde i sidste uge, mens det amerikanske S&P500-indeks steg med 1,65 %.

    Photo of: Towfiqu Barbhuiya

    Gældsloftet i USA

    USA ramte tilbage i januar loftet for, hvor meget gæld, staten må optage. På Euroinvestor skriver Peter Emil Bundgaard Mondrup, der er økonom hos Maj Bank, at den amerikanske statskasse snart er tom, hvilket betyder, at USA risikerer at løbe tør for penge til at dække statens udgifter, hvis ikke gældsloftet hæves.  

    Demokraterne og republikanere skal i løbet af de næste 2 ugers tid blive enige om en aftale. Gældsloftet er blevet løftet mange gange før, men denne gang er beslutningen mere sværere end nogensinde før. Det skyldes, at det er republikanerne og demokraterne, der skal blive enige, og at andre politiske sager er blandet ind i forhandlingerne. Republikanerne går ind til forhandlingerne med krav om markante stramninger af finanspolitikken. Demokraterne mener derimod ikke, at omkostningerne ved tidligere vedtagne tiltag skal påvirke den fremadrettede finanspolitik.

    Det vil dog få store konsekvenser, hvis gældsloftet ikke bliver løftet, for så vil staten pludselig ikke kunne udbetale løn til ansatte i militæret og i føderale stillinger, mens millioner af ældre pludselig vil stå og mangle deres månedlige pensionsudbetalinger. Derudover vil staten ikke kunne betale deres gæld, hvilket vil kunne mærkes direkte i mange danskeres pensionsopsparinger, som blandt andet består af amerikanske statsobligationer. 

    Forhåbentligt ender det med en løsning. Det er det, der forventes af de finansielle markeder i øjeblikket. På overfladen lader finansmarkederne ikke til at være voldsomt bekymrede for situationen endnu, men ser man på obligationer med kort løbetid, kan man se en begyndende nervøsitet.

    Joe Biden og Kevin McCarthy mødes i dag mandag for at forsætte forhandlingerne. I går gav de begge udtryk for, at de ser positivt på muligheden for at finde en løsning.

    Photo of: Towfigu Barbhuiva

    Obligationer er igen interessante blandt danske investorer

    For første gang siden 2009 har danske investorer en overvægt af obligationer. 

    De høje renter får investorer til at se gode muligheder i obligationsmarkedet. Obligationer er ellers blevet betegnet som ”kedelige” de sidste +10 år. Men ifølge en artikel i Børsen er obligationerne gået fra at være et sted, man kunne placere sine penge med afkastfri risiko til i stedet at være et reelt alternativ til aktier.

    En fordel ved obligationer er, at hvis der kommer en recession, som presser renterne ned, så vil du, udover et renteafkast også få en kursgevinst. Obligationer kan altså anses som en god forsikring i porteføljen.

    Flyselskaber og lufthavne i Danmark slår alarm om mangel på flyveledere

    DI Transport, SAS, Norwegian, DAT og lufthavnene i København, Aalborg og Billund er gået sammen og har bedt politikerne om hjælp.

    De er bekymrede for den stigende mangel på flyveledere, som kan få store konsekvenser i løbet af sommeren, hvis der ikke findes en løsning.

    "Det virker som om, at parterne er langt fra at blive enige, og en reel løsning ser ud til at være langt væk. Det betyder, at risikoen for en katastrofal sommer for flytrafikken i Danmark bliver større for hver dag," skriver både Anko van der Werff fra SAS og Geir Karlsen fra Norwegian.

    Flyvelederne har sagt nej til at tage flere ekstra vagter, som deres arbejdsgivere har bedt dem om. 

    Hvis konflikten bliver værre, vil det påvirke al flytrafik til og fra Københavns Lufthavn. Det kan resultere i kaos i ferietrafikken, som vil være meget værre end sidste år, advarer Jacob Pedersen, der er ekspert i luftfart hos Sydbank.

    Photo of: Eva Darron

    Nyt fra SAS

    SAS har været en del i vælten på det seneste, men den sidste uge har budt på lidt positive nyheder trods fortsatte udfordringer. 

    Som følge af coronapandemien stod SAS over for betydelige økonomiske udfordringer, der tvang dem til at søge konkursbeskyttelse i USA. Desuden trak EU sin godkendelse tilbage for den støtte, som SAS havde modtaget fra den danske og svenske stat under pandemien. Det rejste bekymringer blandt investorerne om, hvorvidt SAS kunne fortsætte sin redningsplan.

    Ikke desto mindre ser det ud til, at SAS har fået grønt lys til at fortsætte. Mandag aften kom der nemlig gode nyheder fra selskabet, der meddelte, at de nu har fået tilladelse fra de amerikanske myndigheder til at udstede nye aktier som en del af redningsplanen.

    Tags

    We are committed to educating and empowering women to take control of their finances and to live life on their own terms.

    KONTAKT
    DOWNLOAD VORES APP