<- Back

Månedsopsparing

En månedsopsparing i investeringsverdenen en robot, der helt automatisk handler for dig hver måned. Her kan du lære mere om Nordnets månedsopsparing!

Updated:

Hvad er en månedsopsparing?

En månedsopsparing er en investeringsrobot, som hver måned handler for dig. Man kan have en månedsopsparing hos Nordnet eller i flere af de store danske banker som eksempelvis Nordeas Nora eller Danske Banks June. Nordnets månedsopsparing er den mest brugte, og det er typisk den, der menes, når der siges månedsopsparing. I denne tekst vil der også tages udgangspunkt i Nordnets månedsopsparing.

KEY TAKEAWAYS

- Fordelene og ulemperne ved Nordnets månedsopsparing.

- Hvilke forskellige muligheder Nordnet tilbyder.

- Hvad man skal være opmærksom på ved Nordnets egne fonde.

- Månedsopsparing vs. Aktiesparekonto

Nordnets månedsopsparing 

Nordnet har lavet en investeringsrobot, som de kalder for månedsopsparing. Her kan man vælge mellem fire forskellige muligheder, hvor der automatisk investeres i enten fonde, investeringsforeninger eller ETF’er. Hvilken af mulighederne, du skal vælge, og hvornår dine penge bliver trukket, kan du blive klogere på ved at læse videre her!

Hvad er fordelen ved en månedsopsparing?

Nordnets månedsopsparing er blevet super populær! Det er den selvfølgelig ikke uden grund. De væsentligste fordele ved den er:

  1. Man slipper for at betale købskurtage.
  2. Man kan komme i gang for et lille beløb.
  3. Den er nem at anvende og kører automatisk.
  4. Der er ingen binding.
  5. Man investerer efter dollar cost averaging princippet.

Fakta om månedsopsparingen

  • Der handles d. 8. hver måned, medmindre du har valgt andet. (Dette kan man kun ved nogle af mulighederne.)
  • Afhængigt af hvilken mulighed, du har valgt, kan du investere ned til 100, 500 eller 1000 kr. om måneden.
  • Der er ingen binding. Du kan stoppe opsparingen fra måned til måned eller ændre i beløb, produkter eller andet præcis, som du ønsker.

Hvilken månedsopsparing skal du vælge?

Nordnet har fire forskellige muligheder, når man vil oprette en månedsopsparing hos dem. Lad os dykke lidt nærmere ned i de fire, og hvad der adskiller dem fra hinanden. 

"En komplet løsning til din opsparing"

Ved “En komplet løsning til din opsparing” bliver du præsenteret for tre af Nordnets egne fonde. Disse tre er tilpasset tre forskellige risikoprofiler: Den ‘forsigtige’, den ‘balancerede’ og den ‘offensive’, og det er netop disse tre profiler, du skal vælge imellem. Minimumsindskuddet er her på 500 kr. pr handel (pr. måned). Man kan selv vælge hvilken dato, pengene skal trækkes, og dermed også hvornår de skal investeres. 

Hvad skal du være opmærksom på?

En ting, der er værd at være opmærksom på, er, at fonden er akkumulerende og derfor ikke udlodder udbytte. Når en fond er akkumulerende, vil det også sige, at den beskattes som kapitalindkomst, hvilket blandt andet inkluderer en højere skattesats end ved aktieindkomst

"Find fonde på egen hånd"

Ved anden mulighed, som er “find fonde på egen hånd”, kan man vælge imellem Nordnets egne indeksfonde. Man kan investere i helt ned til 100 kr. pr. fond, hvilket gør denne månedsopsparing til den, hvor man kan komme i gang for det lavest mulige beløb. Man kan selv vælge hvilken dato, pengene skal trækkes, og dermed også hvornår de skal investeres. 

Hvad skal du være opmærksom på?

En ting, der igen er værd at være opmærksom på, er, at man igen vælger imellem Nordnets indeksfonde, hvor størstedelen af fondene beskattes som kapitalindkomst, som altså medfører en højere skattesats end aktieindkomst. 

Den eneste af Nordnets fonde, der ikke beskattes som kapitalindkomst, er den, der hedder “Nordnet Indeksfond Danmark A”.

"Hjælp mig med at finde fonde"

I den tredje mulighed vil Nordnet hjælpe med at udvælge nogle investeringsforeninger. Det gør de ud fra en række spørgsmål – herunder: tidshorisont, porteføljefordeling og vigtige faktorer (såsom bæredygtighed, Morningstar Rating, popularitet mm.). Når man har besvaret alle spørgsmålene, udvælger Nordnet investeringsforeninger, som passer til ens ønsker. 

Ved denne løsning skal man minimum investere for 1000 kr. pr. handel (måned). Der bliver automatisk trukket penge den 8. hver måned, medmindre den 8. er en weekend eller helligdag; så vil pengene blive trukket den førstkommende hverdag. 

Hvad skal du være opmærksom på?

Tjek op på de investeringsforeninger, der er valgt for dig! Det er altid rart at vide, hvor høj ÅOP er, hvorvidt investeringsforeningen er lagerbeskattet eller realisationsbeskattet, og om investeringsforeningen bliver beskattet som aktieindkomst eller kapitalindkomst.

En anden ting, der er værd at være opmærksom på, er, at når man har valgt et indskudsbeløb på eksempelvis 1000 kr. pr. handel, så kan dette beløb afvige med 10% pr. gang. Det skyldes, at de investeringsforeninger, man vil købe, sjældent koster præcis 1000 kr. Vær derfor opmærksom på, at der kan blive trukket en lille smule mere eller en lille smule mindre end 1000 kr. 

"Find ETF’er og investeringsforeninger på egen hånd"

Den fjerde og sidste mulighed er den klassiske månedsopsparing hos Nordnet – eller det er i hvert fald den, der har eksisteret fra start. Ved denne går man selv ind og researcher, hvilke investesteringsforeninger eller ETF’er man ønsker at have i sin portefølje. Ved denne mulighed er minimumsindskuddet på 500 kr. Der bliver automatisk trukket penge den 8. hver måned, medmindre den 8. er en weekend eller helligdag; i så fald vil pengene blive trukket den førstkommende hverdag. 

Hvad skal du være opmærksom på?

Ved denne løsning er det også værd at være opmærksom på, at når man har valgt et beløb, man ønsker at købe for pr. gang, eksempelvis 500 kr., så kan dette beløb afvige med 10%. Det skyldes, at de investeringsforeninger, man vil købe, sjældent koster præcis 500 kr. Vær derfor opmærksom på, at der kan blive trukket en lille smule mere eller en lille smule mindre end 500 kr. 

Månedsopsparing vs. aktiesparekonto? 

Det her et stort spørgsmål! Det er to af de mest populære produkter for danske private investorer. Det skyldes, at de begge to er super smarte. Her vil der opridses de største fordele for månedsopsparingen og aktiesparekontoen

Fordelene ved aktiesparekontoen er den lavere beskatning, som kun er på 17%. Derudover har du på aktiesparekontoen et større udvalg, da du her også kan investere i enkeltaktier. 

Fordelene ved månedsopsparingen er, at du slipper for købskurtagen, og at det er super nemt i og med, at der helt automatisk bliver investeret for dig. 

Beskatning af månedsopsparing

Hvordan Nordnets månedsopsparing beskattes afhænger af, hvad man investerer i via opsparingen. Der er altså ikke ens beskatning af alle produkterne, man kan købe fra månedsopsparingen. Når du vil undersøge, hvordan dine investeringsprodukter beskattes, så skal du undersøge de enkelte investeringsforeninger og ETF’er. Du kan læse mere om, hvad du skal være opmærksom på, ved at klikke videre her. 

Ønsker du at lære endnu mere om Nordnets månedsopsparing, så tilmeld dig til vores webinar om netop månedsopsparingen - der vil vi gå endnu mere i dybden med alt hvad der er værd at vide!

We are committed to educating and empowering women to take control of their finances and to live life on their own terms.

kontakt
DOWNLOAD VORES APP