<- Back

OMXC25

OMXC25 er et indeks over de 25 største virksomheder i Danmark, vel og mærke af dem, der er børsnoteret.

Updated:

Hvad er OMXC25?

I Danmark findes der cirka 200 børsnoterede virksomheder, hvoraf de 25 største, målt på markedsværdi, regnes med i det såkaldte OMXC25 CAP-indeks – hvilket ofte forkortes C25 indekset. 

C25-indekset rapporterer et samlet afkast på alle aktier i indekset, herunder Novo Nordisk, Ørsted, DSV, A. P. Møller Mærsk m.fl.. Det repræsenterer det danske marked generelt. Om C25-indekset bevæger sig i en negativ eller positiv retning siger altså noget om den generelle stemning på det danske marked. Når der siges, at “markedet er nede”, menes der oftest, at den gennemsnitlige aktiekurs målt på C25-indekset er faldende.

KEY TAKEAWAYS

- Hvad er C25-indekset?

- Hvordan kommer man på C25-indekset?

- Hvordan investerer man i C25-indekset?

Hvordan kommer man på OMXC25?

Adgangskravet for at blive en del af OMXC25 er at være blandt de 25 største danske virksomheder, målt på omsætning. Derudover skal man være et børsnoteret selskab. Indexet bliver opdateret to gange årligt i juni og i december. Hvis der er sket ændringer i rækkefølgen, eller et selskab, der ikke stod på listen, har overhalet et af selskaberne på listen, så flyttes der rundt. Når en virksomhed ryger af listen, så vil den være at finde på et andet mindre indeks, som eksempelvis OMXC Mid Cap eller OMXC Small Cap. 

Hvordan kan man investerer i C25-indekset?

Man kan investere i C25-indekset på flere måder. En måde er ved at købe enkeltaktier, hvor man køber sig ind i de virksomheder, der er noteret på indekset. En anden måde er ved at købe ETF’er eller investeringsforeninger. Der findes både investeringsforeninger og ETF’er, som dækker over C25-indekset. Det smarte ved dem er, at man ved et køb egentlig kan eje aktier i alle 25 virksomheder.

Hvilke aktier kan man finde på C25-indekset?

Som sagt er der 25 virksomheder på c25-indekset, det sker, at der er udskiftning i hvilke aktier, der er at finde på listen. Lige nu kan man finde virksomheder som Mærsk, Ambu, Bavarian Nordic, Carlsberg, Christian Hansen holding og mange flere. I kan læse den fulde liste ved at klikke på linket her

We are committed to educating and empowering women to take control of their finances and to live life on their own terms.

kontakt
DOWNLOAD VORES APP