Realisationsbeskatning er helt kort fortalt, når du realiserer dit afkast og skal betale skat af det. Realisationsbeskatning er en af to måder, man kan betale skat på, når man handler med aktier. Den anden måde er lagerbeskatning, som du kan læse mere om længere nede.
Der er få ting, der er sikre her i livet. Men en af dem er, at vi skal betale skat. Det gælder også, når man tjener penge på sine investeringer. Når man handler med aktier, skal man betale skat af sit afkast. Den måde man beskattes på, er oftest realisationsbeskatning, men der findes nogle enkelte undtagelser. Dem kan du læse mere om under lagerbeskatning.
KEY TAKEAWAYS
- Hvornår beskattes man som realisationsbeskatning?
- Realisationsbeskatning vs. lagerbeskatning?
- Hvilke investeringsforeninger er realisationsbeskattet?
Hvad er realisationsbeskatning?
Realisationsbeskatning er, når man betaler skat af sin aktiegevinst, fordi man har solgt nogle af sine aktier.
Køber du f.eks. en aktie i år 2022, som du beholder i 10 år, kan du være heldig, at der er kommet et positivt afkast på aktien. Sælger du aktien efter de 10 år med et positivt afkast, skal du betale skat af den den dag, du vælger at sælge den.
Urealiseret afkast
Urealiseret afkast, eller urealiseret gevinst, er, når man har købt en aktie, som er steget i værdi, efter man har købt den, men hvor man endnu ikke har solgt aktien. Kursgevinsten er altså ikke blevet realiseret endnu, og det kaldes for et urealiseret afkast. Det afkast kan dog hurtigt ændre sig, for når man handler med aktier, er der ingen gevinst, der er sikker, før man har solgt sin investering, da aktiemarkedet konstant går op og ned.
Et urealiseret afkast kategoriseres også som likvide midler, hvilket du kan læse mere om her.
Realisationsbeskatning vs. lagerbeskatning
Der findes to måder at blive beskattet på, når man handler med aktier. Realisationsbeskatning og lagerbeskatning. I ovenstående afsnit kan du læse om realisationsbeskatning.
Ved lagerbeskatning betales skatten hvert år, uanset om man har realiseret sin gevinst eller ej. Det er omvendt ved realisationsbeskatning, hvor man først betaler skatten, når man realiserer sin gevinst.
Den største forskel mellem lagerbeskatning og realisationsbeskatning er altså tidspunktet, man betaler skatten af sit afkast på.
Fordele og ulemper
De fleste investorer foretrækker realisationsbeskatning, da det er nemt at administrere, og så skal man ikke foretage sig noget, før man sælger sine investeringer. En anden fordel ved realisationsbeskatning er, at man kan få det maksimale ud af rentes rente. Det skyldes, at man hele tiden har så mange penge i markedet som muligt, og de har derfor god mulighed for at blive mere værd.
Der er dog også nogle fordele ved kapitalindkomst, som oftest går hånd i hånd med lagerbeskatning. Dem kan du blive klogere på her.
Det er vigtigt at understrege, at man ved begge beskatningstyper kun betaler skat, hvis man har tjent penge på sine investeringer. Man betaler også kun skat af selve gevinsten, man har fået på investeringen.
Hvilke investeringsforeninger er så realisationsbeskattet?
Når man skal undersøge, hvorvidt investeringsforeninger eller fonde er lagerbeskattede eller realisationsbeskattede, kan man kigge efter, om de udbetaler udbytte. Hvis de udbetaler udbytte, er de realisationsbeskattet, og hvis de ikke udbetaler udbytte, er de lagerbeskattet.
Du kan dog altid undersøge, hvorvidt en bestemt forening eller fond er realisationsbeskattet eller ej ved at kigge på deres prospekt.
Grænsen mellem lav og høj beskatning af aktieindkomst
Når man beskattes efter realisationsprincippet, kategoriseres indkomsten som aktieindkomst.
Ved aktieindkomst skal der betales 27 % eller 42 % i skat. Der betales 27 % i skat af de første 57.200 kr. (2022), man tjener på sine aktier og 42 % af det, man tjener efter de 57.200 kr.
Er du gift og bor sammen med din ægtefælle, lægges jeres beløbsgrænser sammen, og I skal derfor betale 27 % af de første 114.400 kr., som I tilsammen tjener på jeres aktieinvesteringer og 42 % på det, I tjener udover de 114.400 kr.
