Aktier for begyndere

Har du også stillet dig selv spørgsmålet om, hvad en aktie er? Så er du ikke alene! For hvad vil det egentlig sige at eje aktier, hvor køber man dem henne, og hvordan foregår det? Det forklarer vi her.

Skrevet af
Lærke Engelbrekt Pedersen
Udgivet
January 27, 2023
(Billede: Nick Fancher, Unsplash)
Tags
Investering
Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.

Hvad er en aktie?

Når du køber en aktie, køber du en lille del af en virksomhed og bliver det man kalder en aktionær. Som aktionær har du mulighed for at deltage på virksomhedens årlige generalforsamling, og dermed få indflydelse på driften. Desuden opnår du ret til at modtage udbyttebetalinger på lige vilkår med andre aktieindehavere, hvis selskabets ledelse og bestyrelse vælger, at der skal betales udbytte (en del af virksomhedens overskud).

Hvor køber jeg en aktie?

Du køber dine aktier ved at oprette et depot (en konto til dine aktier) hos din bank eller på en online handelsplatform, som eksempelvis Nordnet eller Saxobank. En handelsplatform er en slags distributør mellem dig og børsen. I Danmark hedder børsen Nasdaq OMX Copenhagen. Du handler altså ikke direkte på børsen, ligesom du heller ikke handler mælk direkte hos Arla, men i supermarked som Føtex eller Netto.

Nogle udbydere af handelsplatforme kræver et årligt gebyr for dit depot, mens det er gratis hos andre. Alle handelsplatforme tager et gebyr (kurtage) for hver aktiehandel, du foretager. Disse gebyrer skal du være meget opmærksom på, når du handler.

Hvornår er det bedste tidspunkt at købe aktier?

Mange tror fejlagtigt, at køb og salg af aktier handler om at time markedet og investere på det rette tidspunkt. Sådan er det ikke. For prøver du at time markedet, kan du potentielt gå glip af de bedste handelsdage – og selvfølgelig også de værste.

At investere er som at surfe: Hvis man vil fange den største bølge, skal man bevæge sig ud i vandet i stedet for at vente på stranden. Det samme princip gælder for investering, hvor man kun får glæde af markedets bedste dage, hvis man allerede er i markedet.

Historisk set har det været langt værre at være ‘ude’ af markedet på de bedste dage, end at være ‘inde’ i markedet på de dårligste dage. For selvom de 'bedste' dage som regel kan tælles på én hånd, står de for en stor del af dit afkast. Er du ikke i markedet, kan det altså påvirke dit afkast negativt.

Hvor meget skal jeg investere for?

Du skal aldrig investere for mere, end du kan tåle at tabe. Det er nemlig vigtigt, at du kan sove trygt om natten.

  • Hvis du investerer et mindre beløb, skal du være opmærksom på at gebyr spiser noget at af dit afkast. Vi anbefaler derfor en nedre grænse på  3.000 kr. per køb, før det kan betale sig at investere.
  • Hvis du investerer et større beløb, kan du med fordel investere lidt af gangen (det vi kalder drypvis investering). Fx kan du vælge at investere i 7 forskellige aktier, som du efterfølgende supplerer op i for bl.a. at få den bedste gennemsnitspris og undgå handler baseret på følelser.

Aldrig invester penge, du ikke har råd til at miste.

Hvor mange aktier skal jeg købe?

Når du investerer er risikospredning et nøglebegreb, som handler om, at man ikke skal lægge alle æg i samme kurv når man investerer for at mindske den risiko, du løber som investor. Hvis du investerer alle dine penge i aktier i det samme selskab, udsætter du dig selv for en stor risiko, hvis selskaber klarer sig dårligt, og aktiekursen falder drastisk. 

Ved at sprede din investering på aktier i en række forskellige selskaber på tværs af lande, sektorer og brancher bliver du mindre sårbar over for udviklingen i hver enkelt selskab. Så vil tab på nogle aktier forhåbentlig blive opvejet af gevinster på andre aktier.

Som tommelfingerregel skal du have 10-15 forskellige aktier i din portefølje fordelt på tværs af sektorer, regioner og lande. Hvis du ikke har råd til at købe så mange forskellige aktier, eller hvis du har svært ved at udvælge dem, kan investeringsforeninger være et godt alternativ.


Hvordan kommer jeg i gang med at investere i aktier?

Hvis du drømmer om at starte din investeringsrejse og få meget mere ud af dine penge, så er viden og information dit startsted. Opsøg viden og information, tal med andre der investerer og dyk ned i jargonen og lær de vigtige begreber. Vi har lavet en investeringsordbog, som du kan bruge til at slå vigtige nøglebegreber op.

Næste skridt er at kende din risikovillighed og din tidshorisont, for disse to ting er med til at lægge fundamentet for din investeringsstrategi.

Tags
Investering

We are committed to educating and empowering women to take control of their finances and to live life on their own terms.

KONTAKT
DOWNLOAD VORES APP