Hvad er cykliske og defensive aktier?

Det vigtigt at tænke samfundsøkonomien ind i dit valg af aktier, når du skal i gang med at investere, da aktier reagerer forskelligt på konjunkturerne. Hvordan aktierne reagerer, er ofte bestemt af, hvilken branche de tilhører.

Skrevet af
Lærke Engelbrekt Pedersen
Udgivet
Tags
Investering
Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.

For at give dig de bedste forudsætninger til at udvælge, hvilke aktier du skal investere i, vil vi introducere dig til de to overordnede aktietyper: cykliske aktier og defensive aktier.

Cykliske aktier

Cykliske aktier er en betegnelse for aktier, der er følsomme over for konjunkturer og bevægelser i samfundsøkonomien. Dette kan eksempelvis være rejsebranchen. Fælles for disse er, at de tilhører brancher, hvor indtjeningen afhænger meget af, hvordan tilstanden i samfundsøkonomien er. Det kommer som følge af, at de udbyder varer eller ydelser, der bliver nedprioriteret under en lavkonjunktur, men oplever stor stigning i efterspørgslen under en højkonjunktur. Lad os se på et eksempel. Hvis vores økonomiske situation er udfordret, vil de færreste af os prioritere at tage på ferie, og det går ud over både hotel- og restaurationsbranchen og flyselskaberne. Omvendt hvis det går godt i samfundsøkonomien og der er vækst, får vi mere luft i budgettet og har dermed råd til at tage på dyrere ferier.

Fordelen ved at købe cykliske aktier er, at prisen som regel stiger relativt voldsomt inden et økonomisk opsving, hvor forbrugerne får flere penge mellem hænderne. Det medfører en øget efterspørgsel på virksomhedernes varer og ydelser. Det betyder, at virksomhedernes indtjening stiger, hvilket er til gavn for aktionærerne.

Ulempen er, at når den økonomiske vækst aftager, og “forbrugsfesten” er slut, så rammes især de cykliske aktier hårdt og har dermed svært ved at opretholde deres indtjening, hvilket også vil afspejle sig i prisen på de cykliske aktier.

Defensive aktier

Defensive aktier er en betegnelse for aktier, der er mindre følsomme over for konjunkturer og bevægelser i samfundsøkonomien. Defensive aktier er derfor forholdsvist stabile uanset økonomiens tilstand og tilhører brancher, der kan tjene penge, uanset om den økonomiske vækst er høj eller lav. Det er eksempelvis sundhedsbranchen, medicinalbranchen, forsikringsbranchen og fødevarebranchen. Vi skal alle have mad på bordet og medicin, uanset hvor mange penge vi har til rådighed.

Eksempelvis er Novo Nordisk en medicinalvirksomhed, som blandt andet producerer insulin. Diabetikere er afhængige af insulin, som for dem er et livsnødvendigt produkt, de ikke kan nedprioritere at købe, selv når pengene er små.

Fordelen i at investere i defensive aktier, er at de er forholdsvis kursstabile. Når der bliver lagt pres på økonomien, så vil virksomhederne stadigvæk tjene penge, hvorfor aktierne vil opretholde et nogenlunde stabilt niveau. Defensive aktier vil derfor typisk falde mindre end cykliske aktier,.

Ulempen er, at de ikke stiger så voldsomt som de cykliske aktier, når det går fremad i samfundsøkonomien. Det skyldes, at virksomhedernes varer ikke oplever en lige så markant øget efterspørgsel som følge af et økonomisk opsving.

Følsomme og ufølsomme aktier over for konjunkturer og bevægelser i samfundsøkonomien

Hvad skal du vælge?

Sammensætningen af aktier i din portefølje, afhænger i høj grad af din risikovillighed. Foretrækker du det mere sikre, stabile afkast, er defensive aktier bestemt værd at se nærmere på, da de som udgangspunkt er de mest stabile og holdbare på længere sigt. Foretrækker du i stedet det usikre, men potentielt større, afkast, så er det de cykliske aktier, der er værd at se nærmere på.

Tags
Investering

We are committed to educating and empowering women to take control of their finances and to live life on their own terms.

KONTAKT
DOWNLOAD VORES APP