Louises opgør med sociale normer og stereotyper

Feministisk aktivist, psykolog og danser Louise Kjølsen taler om femininitet og hendes motivation for at udfordre sociale strukturer.

Skrevet af
Maria Collinge
Udgivet
February 7, 2023
Tags
Historier
Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.
"Jeg sætter foden i jorden. Jeg har tænkt mig at twerke så meget, jeg overhovedet vil og samtidig italesætte de sociale normer, der eksisterer i vores samfund."

Opgøret med stereotyper og status quo er Twerk Queen Louises superpower, og hendes kompromisløse udtryksform har gjort hende til den aktivist, hun er i dag. Louise kombinerer sin passion for dans med en kandidatgrad i psykologi og bruger sin platform på 80.000 følgere til at kaste lys over kønsdiskrimination i alle dele af samfundet.

Fra kvindelig repræsentation i politik til fortaler for samtykkeloven; Louise er ikke bange for at træde frem i verden og fremme positive forandringer bevæbnet med viden, samtidig med at hun poster selfies og twerk-videoer, der portrætterer sit autentiske jeg. Mange opfatter hende som provokerende, men det er præcis det narrativ, som hun er på en mission for at ændre.

"Når folk udskammer mig på sociale medier, bliver jeg ikke såret - jeg bliver vred." Louise forklarer, hvordan chokelementet i foreningen af hendes parallelle verdener har været med til at skabe hendes karriere og aktivisme. "Det satte mig i en unik position," fortæller hun, "fordi jeg blev i stand til at overraske folk, og vi ved alle, at hjernen husker det, der er overraskende. Det virkede til min fordel, at alle var så fordomsfulde, fordi det var en måde, hvorpå jeg kunne skille mig ud fra mængden.”

Efter at have afsluttet sin bachelor i psykologi i Danmark, begyndte Louise sin kandidatgrad i Amsterdam. Og det var netop i Amsterdam, at Louise begyndte at gå på natklubber og danse... meget.

Hun endte med at skrive sit speciale om twerking som en feministisk praksis, og det var i denne proces, at hendes to verdener smeltede sammen. "Jeg følte ikke længere, at jeg skulle vælge mellem en krop eller en hjerne, og det fik mig til at føle mig som et helt menneske — at jeg kunne være mere end én ting."

Men det var ikke en gnidningsfri proces, og Louise har fået en del kritik undervejs. Hun forklarer, hvordan "det var forvirrende for folk, at man kunne være intelligent og lækker på samme tid, når man er en kvinde. Selvom mænd er det hele tiden.” Og hun tilføjer, at "…det provokerede mange mennesker, at jeg ikke spiller efter reglerne."

Det var svært for folk at acceptere, at man kan udtale sig om samfundsmæssige problemer iført en croptop. Men hun nægter at ændre sin tøjstil. "Det ville jo gøre mig til en hykler; jeg holder på, at kvinder kan klæde sig og gøre med deres kroppe, hvad de vil. Det gælder også for mig." Så i stedet for at lytte til kritikken og lade den definere hende, forklarer Louise, hvordan hun bliver vred og føler en sans af berettigelse.

Når folk udskammer mig, bliver jeg ikke såret - jeg bliver vred.

Gå ud i verden med berettigelse

Det er berettigelsen, da har sat skub i Louises succes, og hun insisterer på, at kvinder ikke skal spørge om lov først. “Berettigelse betyder, at jeg kan være tro mod dén jeg er uden at skulle undskylde for det, og at mit køn ikke begrænser mig. "Jeg sætter foden i jorden nu. Jeg har tænkt mig at twerke så meget jeg overhovedet vil og samtidig italesætte de sociale normer i vores samfund."

Det er derfor heller ingen overraskelse, at Louise har kæmpet sig gennem al kritikken og nu bruger sin stemme aktivt på radio, TV-debatter, dokumentarer og deltagelse i begivenheder, der udfordrer de strukturelle normer, der fortsat definerer vores samfund. Hun forklarer, hvordan kampen for at være sig selv langsomt blev til kampen for kvinder som en helhed. “Jeg kæmper ikke kun for priviligerede hvide kvinder, men sætter også lys på, eksempelvis, kvinder i hijabs og LGBT+ samfundet.”

Ryst posen og vær nysgerrig

Louise opfordrer til, at man ikke stiller sig tilfreds med status quo, og understreger, at alle kan gøre en forskel ved at være nysgerrige og udfordre normerne.

“Hvis man accepterer tingene, som de er, så kommer vi aldrig videre”.

“Når folk siger, jamen sådan er det bare, så skal du altid stoppe op, være nysgerrig og tænke ‘men kan det ikke blive bedre?’ Og når noget føles som om, det står skrevet i sten, så skal du skubbe til det eller vende det på hovedet.”

I Louises optik kan du ikke ændre verden fra et udgangspunkt af accept. “Det er vores største problem lige nu. Vi kan ikke få løst problemerne, fordi folk ikke kan se, at der faktisk er et problem.” Uanset om det handler om mangel på ligeløn eller kvindelig repræsentation i politik, “så skal folk vågne op og se på statistikkerne”, siger hun. Kun fra dette udgangspunkt kan problemerne blive diskuteret og løst. Som Louise ser det, så ligger feminismens styrke i at få vendt problemerne fra et ‘mig’-perspektiv til et ‘os’-perspektiv. For de berører os alle. Sæt dig ind i faktaene, det giver dig magt.

Det feminine er magtfuldt — lad os hylde det

Flere og flere kvinder er repræsenteret i forretningsverden og politik. Tal fra FNs database over 133 lande viser, at kvinder udgjorde 2.18 millioner (36%) af folkevalgte medlemmer i politik i 2021. Og 26% af alle CEOs and ledere var kvinder i 2021, sammenlignet med 15% i 2019.

Louise understreger, at vi skal adskille kvinder fra femininitet, fordi “vi ser flere og flere kvinder i magtpositioner i dag og dét, de alle har tilfælles, er, at de har skulle agere meget maskulint for at nå dertil. Vores samfund er stadig skruet sammen på en måde, der hylder maskulin adfærd.” Hun forsætter: “Repræsentation er vigtigt, men vi har brug for mere end det — vi har brug for feminin adfærd i vores samfundsstrukturer.” Giftig maskulinitet, siger hun, er en gammeldags måde at anskue verden på og femininitet er mere og mere efterspurgt. “Den måde vi styrer verden på, skal reflekterer dem, der bor i det.”

Investering er magt — det kan sidestilles med at stemme

I Louises barndomshjem var penge aldrig et emne. Men i takt med at hun er blevet ældre, så er vigtigheden af penge også blevet mere og mere tydelig for hende; penge er nemlig vigtigt både ift. hendes egen frihedsfølelse og økonomiske tryghed, men også for fremtiden som en helhed.

“Jeg blev nødt til at omprogrammere hele mit mindset om, at rige mennesker ikke nødvendigvis er onde og begynde at se på penge som noget, der giver dig magt.”

Hun tilføjer: “Jeg ville ikke have nok penge, jeg ville have mange penge. Ikke på en grådig måde, men på en måde, der giver mig frihed til at skabe ting. Derfor begyndte jeg at arbejde meget bevidst med mit mindset.”

Efter flere års overvejelser om at komme i gang med at investere og en bekæmpelsen af en overbevisning om, at hendes begrænsede viden inden for emnet ville være en ulempe, så købte Louise sin første aktie i november 2021, hvilket hun selv beskriver som en oplevelse, der gav hende følelsen af kontrol. “Jeg er i gang med at skabe en bedre fremtid — det kan sidestilles med at stemme. Jeg stemmer hverken for olie eller kul, jeg stemmer for en grønnere fremtid, og jeg stemmer for en mere mangfoldig fremtid. Investering giver mig virkelig en følelse af empowerment på den bedst tænkelige måde.”

Men ligesom mange af os, så havde Louise ikke snakket penge med sine veninder indtil den dag, hvor det gik op for hende, at hendes bedste veninde også investerer. “Dér gik det virkelig op for mig, at vi aldrig har haft de snakke, fordi vi er kvinder og fordi vi er blevet opdraget til ikke at snakke om penge. Hvorfor kan vi ikke snakke om penge?” spørger Louise. “Det er jo sådan, vi kommer frem i verden.”

Louise er et levende bevis på, at ved at omfavne alle aspekter af din personlighed og ikke acceptere samfundets konforme normer, så har du forudsætningen for at skabe din egen transformation. Ordet “nej” eksisterer ikke i hendes ordbog og hendes følelse af berettigelse har uden tvivl har en betydning for hendes succes. Hun opfordrer andre kvinder til at lade sig inspirere og udfordrere de samfundsstrukturelle normer, der fortsat definerer vores samfund.

Og som hun selv siger det (gennem Beyoncé, selvfølgelig): “Du har krav på livet, det skjuler de bare fra dig i fodnoten. Grib en kuglepen og skriv din egen historie.”

Tags
Historier

We are committed to educating and empowering women to take control of their finances and to live life on their own terms.

KONTAKT
DOWNLOAD VORES APP