Vi har fået ny brandidentitet! Læs her hvorfor og hvad det betyder.

Vi startede Female Invest som tre unge kvinder på en mission om økonomisk ligestilling. I dag er vi et globalt fælleskab, der kræver forandring og vores ret til ligestilling. Derfor var et rebrand nødvendigt.

Skrevet af
Maiken Reinholdt Mogensen
Udgivet
February 14, 2023
"Vi har en stemme og en platform, og den skal vi bruge til at skabe forandring" (Billede: Female Invest)
Tags
Voices
Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.

Måske har du lagt mærke til, at vi har fået nyt look? Den lilla farve er blevet skiftet ud med stærkere farver og modigere kommunikation.Og det naturlige spørgsmål er selvfølgelig - hvorfor? Og har et rebrand, nyt logo og nye farver også indflydelse på missionen? Læs med her, hvor vi fortæller hvorfor vi har fået en ny brandidentitet. 

Mission: økonomisk ligestilling

Female Invest blev startet tilbage i 2019 af Anna-Sophie Hartvigsen, Emma Due Bitz og Camilla Falkenberg som en reaktion på manglende adgang til finansiel viden målrettet kvinder. Et investeringsunivers for kvinder fandtes ganske enkelt ikke. Og der var særligt ét faktum, som vi måtte stoppe op og tage stilling til: At ingen lande i verden har økonomisk ligestilling. 

“Vi startede vores egen investeringsrejse som 19 årige, og dengang engang var der ingen kvindelige rollemodeller. Vi tænkte, at det nok kun var inden for finansverden, at kvinder var underrepræsenteret. Men vi måtte hurtigt erkende, at problemet var langt større. Og derfor mener vi også, at Female Invests mission også skal rumme mere,” siger Anna Sophie Hartvigsen, medstifter af Female Invest.

Female Invest mission er at opnå økonomisk ligestilling - med alt hvad det indebærer. Anna tilføjer: “Selvom Female Invest ikke blev stiftet med en politisk agenda tilbage i 2019, ved vi, at vi er klar til at tage et større ansvar. Vi har en stemme og en platform, og den skal vi bruge til at skabe forandring.” 

Fremadrettet vil vi være mere konfronterende, når vi taler om økonomisk ulighed. (Billede: Female Invest)

Vores community vokser sig større og større - med det følger der også et større ansvar.

Ligestillingsproblemer på flere niveauer 

Økonomisk ligestilling er en forudsætning for ligestilling i alle aspekter af vores liv. Økonomi er en vigtig brik til at tage styring over vores liv, og derfor vil altid være vores fokus. Men vi mener også, at vores stemme skal bruges til at italesætte manglen på ligestilling generelt. Derfor vil vi fremadrettet også sætte fokus på de uligheder, der unægteligt gennemsyrer vores samfund.

“Female Invests community vokser sig større og større. Vi har kontakt med rigtig mange mennesker, og med det følger der også et større ansvar. Det betyder, at vi er nødt til at have et større udsyn”, siger medstifter Camilla Falkenberg. “Sandheden er, at kvinder falder økonomisk bagud i alle perioder af livet - og det starter tidligt. På den lange bane har det enorme konsekvenser for vores ligestilling.”

Female Invest er et fællesskab for alle uanset seksualitet, etnicitet, nationalitet, politisk ståsted og religion. (Billede: Alex Tenters Photography)

Et fællesskab for dig - uanset hvem du er

Kvinder vil altid være vores kernefokus. For uanset hvor man kigger hen, har kvinder ikke samme vilkår som mænd. Det er på tide, at vi tager vores berrettigede plads ved bordet. 

Selvom vi bevarer et stærkt fokus på kvinder, så er vores mission en kamp for alle, som føler sig overset. Female Invest repræsenterer alle kvinder uanset seksualitet, etnicitet, nationalitet, religion og politisk standpunkt osv. Det betyder, at der også er plads til dig, der ikke identificerer dig som kvinde, men mener at misionen om økonomisk ligestilling er vigtigt. Vi har brug for alle allierede. For vi mener, at reel forandring kun er mulig, når vi samles om én fælles missionen.

Vores DNA

Vi har en klar vision for fremtiden, og dette er ikke afspejlet i den gamle visuelle identitet. Derfor har vi løftet vores visuelle identitet med stærkere farver og modigere kommunikation. 

Female Invest er et fællesskab, der indkapsler den tid, vi befinder os i lige nu, hvor vi kvinder tager kontrollen i egne hænder for at skabe dét liv og den verden, vi ønsker og forventer. Det er inspirerende at opleve og være en del af, og det mod og den styrke vi ser i jer, skal selvfølgelig være afspejlet i den måde, vi ser ud på.

Også vores måde at kommunikere på bliver styrket, hvor vi fremadrettet vil være mere modige og direkte i vores kommunikation om ligestilling. Selvom vi er eksperter indenfor finansiel læring, så bevarer vi altid en let tilgang i vores kommunikation - og her spiller humor en vigtig rolle. For det behøver ikke være kedeligt at lære om økonomi og investering.

Nye farver og nye kurser 

Den lilla farve er blevet skiftet ud og erstattet med stærkere, lysere og modigere farver. Blå, gul og rød er nu vores nye identitet. Dette bliver støttet op med modig kommunikation, og klare budskaber, der understreger den vigtige mission vi er på. 

Vores visuelle identitet er modigere, og vi har haft fantastiske eksperter foran kameraet for at styrke vores læringsindhold yderligere (Billede: Female Invest)

Med en ny brandidentitet var det derfor også tid til at opdatere vores læringsindhold. Efteråret brugte vi på at filme nye kurser med de bedste eksperter. Også vores online magasin har fået et frisk pust med helt nye artikler. Nu kan du finde inspirerende historier fra kvinder, der deler ud af deres oplevelser relateret til ulighed, penge og investering. For vi tror på, at viden, inspiration og fællesskab er vejen frem - og alt det finder du i vores nye online magasin.

Det næste skridt…

Vi har allerede hjulpet mere end 150.000 kvinder på tværs af 95 lande med at opbygge deres finansielle selvtillid. Mange har taget første skridt på deres investeringsrejse sammen med os, og vi har lært så meget af vores community. 

Et nyt kapitel er startet i Female Invests historie. Medstifter Emma Due Bitz udtaler: “Det er selvfølgelig en omvæltning at gå fra det gamle brand til et helt nyt. Så mens vi finder os til rette i det nye brand, vil vi være i tæt dialog med vores medlemmer, følgere og dem vi har kontakt med hver dag. For Female Invest formes og udvikles sammen med vores community, og det har altid været vigtigt for os.”

Det er kun begyndelsen på vores rejse. Der er meget mere i vente og forandring, der skal skabes for kvinder verden over. Uanset om du læser med for første gang eller allerede er medlem, så er der ikke noget bedre tidspunkt at være en del af Female Invest end lige nu. 

Vær med til at ændre status quo sammen med os. 

Tags
Voices

We are committed to educating and empowering women to take control of their finances and to live life on their own terms.

KONTAKT
DOWNLOAD VORES APP