Hos Female Invest er hver dag kvindernes internationale kampdag. Hvorfor? Læs med her

Sammen med vores medlemmer kæmper vi hver eneste dag for at mindske den økonomiske ulighed mellem mænd og kvinder

Skrevet af
Maiken Reinholdt Mogensen
Udgivet
March 8, 2023
Tags
Voices
Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.

Kvindernes internationale kampdag er vigtig for at sætte fokus på den ulighed, der er mellem mænd og kvinder. Men det er simpelthen ikke nok kun at fokusere på ulighed én dag om året. Derfor har vi gjort det til vores mission at mindske den økonomiske ulighed mellem mænd og kvinder hver eneste dag.

Set i lyset af vores platform og den bevægelse vi har skabt, er hver dag Kvindernes internationale kampdag. For vi er skabt ud fra præmissen om, at det første skridt på vejen til langvarig forandring for både individer og samfund er at blive opmærksom på den ulighed, kvinder møder hver eneste dag. Og efter opmærksomhed kommer handling. Det er derfor, vi er her. Det er derfor, Female Invest findes. 

Female Invest findes for at stoppe økonomisk ulighed

Hvad er den ene ting, der er afgørende for dine beslutninger hver eneste dag? Penge. Din økonomiske situation påvirker alle aspekter af dit liv – lige fra arbejdet du pendler til hver dag, til hvad du foretager dig, når du har fri. Men vigtigst af alt, så påvirker det dine muligheder og frihed.

Vi har brug for et sted, hvor kvinder kan få hjælp og viden til at forbedre deres økonomiske situation (Picture: Womanizer toys, Unsplash)

Det er noget, vi anerkender hos Female Invest. Siden vi startede tilbage i 2019, har vi gjort det til vores pligt at lukke det økonomiske gab mellem mænd og kvinder. Det gør vi gennem finansiel læring samlet på én platform, hvor vi lærer kvinder, hvordan de får mest muligt ud af deres penge ved at begynde at investere. 

Som det ser ud i dag er finansiel forståelse og planlægning ikke en del af skoleskemaet. Derfor har vi brug for et alternativt sted, hvor kvinder kan få redskaber og viden til at forbedre deres økonomiske situation, så de ikke ender med at arbejde for penge hele deres liv. 

Statistikker som Female Invest kæmper imod

Når det kommer til at diskutere ulighed, kan vi hos Female Invest godt lide at vende os mod fakta. Så lad os tage et nærmere kig på nogle af de statistikker, som siger noget om økonomisk ulighed

  1. Som det ser lige nu, vil det tage os 267 år at lukke det økonomiske gab mellem mænd og kvinder.
  2. 10% af Fortune 500 CEOs er kvinder. Det er 51 kvinder, og kun tre af dem er sorte.
  3. Kun 1% af funding går til startups ledet af kvinder.
  4. Ud af de 195 lande i verden har ingen opnået økonomisk ligestilling.
  5. Kvinder tjener i gennemsnit omkring 37% mindre end mænd i samme jobfunktioner.
  6. Flere undersøgelser viser, at kvinder betaler højere renter på deres lån end mænd.
  7. Et studie fra Starling Bank viser, at drenge får 20% mere i lommepenge end piger hver uge.
  8. Kvinder bruger omkring 2,5 time mere på ubetalt omsorgsarbejde og husholdning end mænd.

Der er plads til forbedring, det er helt sikkert.

Money equals freedom and the ability to live life on your own terms.

Siden dag ét har vi udfordret status quo 

Alt for længe har kvinder været udelukket fra samtalen omkring penge. Og til det siger medstifter af Female Invest Anna Hartvigsen: “Da vi (de tre stiftere) som 19-årige begyndte at investere, havde vi ingen kvindelige rollemodeller at se op til. Det virkede som en klub kun for mænd, og den information, der var om investering, var svær at forstå for nybegyndere. Det er det, Female Invest vil ændre ved at skabe et trygt sted for kvinder at lære, udvikle sig og tage sagen i egen hånd.” 

Anna Hartvigsen forsætter: “Vi er her for at hjælpe kvinder til at genvinde kontrollen over deres økonomi og tage sagen i egen hånd. Men ikke så de kan købe flere ting. Det handler om at have penge til at kunne tage selvstændige valg. Det er frihed, det handler om.”

Hvordan taler vi om den ulighed, der påvirker kvinders liv? Hvordan viser vi de udfordringer og den uretfærdighed, vi møder på daglig basis? (Picture: Lindsey Lamont, Unsplash)

Det er sikkert at sige, at penge er lig med magt. Penge er lig med evnen til at leve livet på dine vilkår. Og kvinder i hele verden har mindre mulighed for begge dele. Det er det, vi vil sætte fokus på til Kvindernes internationale kampdag. Det eneste spørgsmål er: Hvordan?

Det starter med opmærksomhed

Vi ved, at hver eneste af os kvinder på en eller anden måde og på et eller andet tidspunkt i livet er blevet konfronteret med ulighed. Om det så har været, når du er gået alene hjem om aftenen, eller da du ansøgte om et realkreditlån i banken og fik en uretfærdig behandling. Men hvordan taler vi om den her ulighed, der påvirker kvinders liv? Hvordan viser vi de udfordringer og uretfærdigheder, vi møder på daglig basis? 

For det er ikke kun økonomiske udfordringer, vi kæmper for at gøre op med her hos Female Invest. Det strækker sig til en myriade af andre områder, hvor kvinder ikke er ligestillet med mænd.

Hvad koster det at være kvinde?

Medstifter af Female Invest Camilla Falkenberg forklarer det sådan her: “Vores tilgang var ret simpel. Vi spurgte vores fællesskab af kvinder: Hvad koster det at være kvinde? Og så eksploderede vores indbakker med hverdagseksempler fra flere hundrede kvinder, som ville dele deres oplevelser fra det virkelige liv.” 

Og det er ved at bringe den slags historier frem i lyset, at vi kan skabe opmærksomhed omkring, hvad det vil sige at være kvinde i dag.  

Vil du se, hvordan det er? Så tag et kig på den kampagne, vi har lavet i forbindelse med Kvindernes internationale kampdag. 

Female Invest giver kvinder en stemme

Udover at være en finansiel læringsplatform har vi også gjort det til vores mission at bruge vores stemme til at italesætte den manglende ligestilling generelt – ikke kun økonomisk. For ulighed er strukturelt. Og vi påtager os det ansvar, det er at skabe langvarig forandring for kvinder både økonomisk og i samfundet generelt. Det er det ansvar, vi mobiliserer vores medlemmer til at tage del i. 

Kvinder sakker bagud på samtlige parametre i livet. Og vi er fastbesluttede på at blive en ledende stemme i ligestillingsdebatten, uanset hvor den udspiller sig. Derfor bruger vi vores sociale kanaler og magasin til at tale om de udfordringer, kvinder møder. Her giver vi en stemme til alle kvinder uanset deres baggrund.

Nøglen til reel forandring?

Opmærksomhed er fundamentet for forandring, men to andre væsentlige ting spiller også ind. For Female Invest er det fællesskab og viden

Vi har prioriteret at skabe et trygt sted, hvor ligesindede kvinder kan mødes, lære og dele viden. At se hvordan fællesskabet har udviklet sig har tydeligt vist os, hvor stor en forskel det gør, og hvordan det er med til at drive forandringen fremad. 

Vi ser det i vores online fællesskab, hvor medlemmer fejrer hinandens sejre hver eneste dag. Vi ser det, når vores medlemmer bryder tabuer omkring penge og økonomi og taler med deres partner, venner og familie om penge. Og vi ser det, når 20.000 kvinder melder sig til et gratis webinar om pension. 

Female Invest er et globalt fællesskab, hvor vi går forrest for at lukke det økonomiske gab mellem mænd og kvinder (Picture: Martin Pisotti (Unsplash)

Medstifter af Female Invest Emma Bitz forklarer det med: “Da vi startede Female Invest tilbage i 2019 var vi tre piger med en mission. Nu er vi et globalt fællesskab af kvinder, der kræver forandring. Det er en bevægelse, der vokser, og vi føler os helt sikkert mere motiverede end nogensinde før til at forsætte, til vi har lukket det økonomiske gab mellem mænd og kvinder.” 

Vi ved, at vores fællesskab har styrken til at ændre status quo én investor ad gangen. Bare forestil dig, hvordan det spreder sig som ringe i vandet, når flere kvinder begynder at investere. Forestil dig, hvad vi kan opnå sammen. Ikke bare for os selv, men for alle.

Det har ingen negative konsekvenser, når kvinder får flere penge

Lad os zoome ud et øjeblik og se på, hvad fremtiden bringer, når kvinder kræver ligestilling. Til trods for at kvinder er blevet holdt tilbage og har mindre magt end mænd, så er det et faktum, at der ikke er nogen negative konsekvenser ved, at vi får flere penge. Der sker nærmere det stik modsatte. Så lad os se på, hvordan verden kunne se ud, hvis kvinder havde flere penge. 

1. Når flere kvinder arbejder, vokser økonomien 

Så simpelt er det. UN Women beskriver, hvordan “det at få flere kvinder i arbejde i OECD lande, så det matcher statistikkerne i Sverige, kan booste landes BNP med mere end 6 billioner USD.” Og det starter med at uddanne flere kvinder over hele verden. 

At kombinere finansiel læring og fællesskab er vejen til at opnå fantastiske ting for kvinder verden over (Image: Female Invest)

2. Økonomisk lighed er godt for forretningen

Virksomheder der øger mulighederne for, at kvinder kan arbejde sig op, kan forvente store gevinster i form af større effektivitet og vækst i organisationen. Man vurderer, at virksomheder med tre eller flere kvinder i seniorstillinger klarer sig bedre på alle parametre i virksomhedsdrift. 

3. Kvinder er mere tilbøjelige til at investere bæredygtigt

Kvinder foretrækker at investere i virksomheder, der har en positiv indflydelse socialt og miljømæssigt ifølge Cerulli Associates. 52% af kvinder ønsker at investere til fordel for miljømæssig og social bæredygtighed, mens det samme gælder kun for 44% af mændene. 

De sidste tanker

At bekæmpe ulighed, uretfærdighed og at genvinde magten er ikke noget, vi skal gøre alene. At kombinere finansiel læring og fællesskab er vejen til at opnå fantastiske ting for kvinder verden over. Det har vores fællesskab allerede bevist. Læring, udvikling, forbedring og deling af viden er vejen at gå både nu og for fremtidige generationer. Lad os udfordre status quo sammen. Tag del i bevægelsen.

Tags
Voices

We are committed to educating and empowering women to take control of their finances and to live life on their own terms.

KONTAKT
DOWNLOAD VORES APP