Aktiemarkedet i hopla, men inflationen truer fortsat

Skrevet af
Lærke Engelbrekt Pedersen
Udgivet
April 3, 2023
Foto af Female Invest
Tags
News
Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.

Key takeaways

  • Hvordan står det til på aktiemarkedet?
  • Den finansielle sektor er blevet testet, og det lader til den er bestået 
  • Inflation stiger i Europa
  • Tvangsægteskabet mellem UBS og Credit Suisse skal nu efterforskes.
  • Kinesiske Alibaba stiger med 16 %
  • Mærsk har udbetalt rekord udbytte

Hvordan står det til på aktiemarkedet?

For tiden er ingen nyheder gode nyheder, især når det kommer til aktiemarkedet.

Vi har ikke oplevet nogen pludselige bankkollaps i den seneste uge, hvilket investorerne tager meget positivt imod. Det betyder også, at vi har set en positiv udvikling på aktiemarkederne i den seneste uge.

S&P500-indekset er steget med 3,48 %, det tyske DAX-indeks er steget med 3,56 %, og det danske C25-indeks er steget med 3,16 %. Især bankaktier og small cap-aktier klarer sig godt.

Foto af Patrick Weissenberger/Unsplash

Den finansielle sektor er blevet testet, og det lader til den er bestået

Det har været den første store test af den finansielle sektor siden finanskrisen og det har sådan set har været en positiv oplevelse. ifølge Jesper Berg, direktør i Finanstilsynet.

Den finansielle regulering, der blev indført som følge af finanskrisen, ser ud til at have fungeret efter hensigten. De europæiske bankaktier faldt med knap 15 % i marts, men er steget med over 5 % i den seneste uge.

Der er ikke blevet observeret tegn på mistillid, og kunderne har ikke trukket penge ud af bankerne, hvilket er afgørende. Jesper Berg siger også, "Der er ingen tegn på, at bankerne har begrænset nye udlån på samme måde, som de gjorde under finanskrisen."

Til gengæld stiger inflation i Europa

Nok om de positive nyheder…. 

Kerneinflationen anses for at være det vigtigste nøgletal, og den steg fra 5,6 % i februar til 5,7 % i eurozonen i marts. Kerneinflation er inflation, hvor energi- og fødevarepriserne er frasorteret.

Den reelle inflation i eurozonen faldt til 6,9 % i marts mod 8,5 % i februar. På grund af den høje kerneinflation forventer Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank, at ECB fortsætter med at hæve renten. "Vi venter, at ECB hæver renten til 3,5 % fra 3 %", siger han.

Inflationen er dog stadig meget høj nogle steder i Europa, de tre baltiske lande har det værst med en inflation på mellem 15 og 17 %.

Foto af Christian Iue/Unsplash

Tvangsægteskabet mellem UBS og Credit Suisse skal nu efterforskes.

Den schweiziske anklagemyndighed efterforsker UBS' overtagelse af Credit Suisse.

Anklagemyndigheden undersøger mulige brud på schweizisk lovgivning i forbindelse med overtagelsen.

Schweiziske myndigheder tvang UBS til at overtage Credit Suisse for at undgå et potentiel kollaps. Tvangsægteskabet mellem UBS og Credit Suisse medførte et kursdyk på 60 % og kan koste op til 40.000 job i de to banker.

Dog forsvarer den schweiziske finansminister, Karin Keller-Sutter, sammenlægningen og fastslår, at investorerne ville have mistet hele deres investering, hvis ikke myndighederne havde grebet ind.

Foto af Female Invest

Kinesiske Alibaba stiger med 16 %

Alibaba meddeler, at de vil splitte virksomheden op i seks selvstændige selskaber, som hver især kan børsnoteres, hvilket får aktien til at stige markant.

Alibaba er en af Kinas største tech-virksomheder. Alibaba begyndte sit liv som en e-handelsforretning og havde på toppen en børsværdi på over 800 mia. dollar. Det er nu reduceret til ca. en fjerdedel, efter selskabet både oplevede en kraftig optur og et kraftigt fald tilbage i 2020. Faldet fortsatte ind i 2021 og 2022, men nyheden om opsplitningen kunne måske hjælpe selskabet med at vende tilbage.

Mærsk har udbetalt rekord udbytte

Mærsk har delt 76 mia. kr. ud til sine aktionærer, hvilket er det største beløb i Danmarkshistorien. Beløbet svarer til, at man har modtaget 4300 kr. pr. Mærsk-aktie, man ejede inden ex-dagen d. 29. marts.

Mærsk-aktien faldt med 24-25 % efter udbetalingen af udbyttet. Det vil sige, at aktien ikke faldt helt tilsvarende udbytteudbetalingen. Aktien er også steget en del siden udbytteudbetalingen.

Foto af Phil Gvs

Tags
News

Vi er dedikerede til at uddanne og styrke kvinder til at tage kontrol over deres økonomi og leve livet på deres egne vilkår.

KONTAKT
DOWNLOAD VORES APP