Overvej din risiko og tidshorisont
Der vil altid være en risiko forbundet med det at investere, og det er derfor en god idé, at du gør dig overvejelser omkring din personlige holdning både til risiko og tidshorisont, inden du starter.
Hvad er min risikovillighed?
Risikovillighed og afkast går hånd i hånd. Din risikovillighed giver et præg af hvor store udsving du tillader i din investering. Er du modig og delvis utålmodig af natur, foretrækker du som regel en høj risiko, hvor chancen for et højt afkast potentielt set er større. Det er selvfølgelig en forudsætning, at du samtidig har en god og sund økonomi, der kan tåle at den i perioder kan være mindre værd. Du tillader derfor gerne, at der løbende er høje udsving i din investering.
Ligger du derimod vågen om natten ved tanken om, hvordan det står til med dine investeringer, så er du som regel typen, der foretrækker en lavere risiko. En lavere risiko får du ofte på bekostning af afkast, da din investering vil have mindre udsving og samtidig vokse mindre. Det er dog prisen du må betale for sikkerhed og tryghed.
Du behøver dog hverken tilhøre den overmodige eller overforsigtige investeringstype, da du kan styre din risikovillighed med fordelingen mellem aktier og obligationer. Jo større risiko, jo større del af din formue skal du placere i aktier. Jo mindre risiko, jo større del af din formue skal du placere i obligationer.
Hvad er min tidshorisont?
De fleste har ofte størst fokus på det afkast de ønsker at få ud af deres investeringer. Her skal du dog være opmærksom på, at det er ikke kun endemålet (afkastet), som skal have betydning dit valg af risiko. En anden væsentlig faktor er din tidshorisont, da den spiller en stor rolle i valget af risikoprofil.
Som tommelfingerregel kan du påtage dig en større risiko, jo længere din tidshorisont er. Historisk set har der nemlig været en tendens til, at selvom aktiemarkedet har haft store udsving på kort sigt, så kan man på lang sigt opnå et meget pænt afkast. Dette gennemsnit har ligget på 7-10 % om året. Og dette gennemsnit inkluderer også år med finanskriser og så videre. En langsigtet strategi er derfor at foretrække.
Kan jeg ændre min tidshorisont løbende?
Når du først har truffet en afgørelse om din risikovillighed og tidshorisont, så er det vigtigt, at du holder fast i den, og ikke ændrer den undervejs. Du skal altså forberede dig på ’rejsen’ fra start formue til slut formue. På den måde undgår du, at udsving i din investering, og det gælder både for tab og gevinst, ikke påvirker din risikovillighed og dermed uhensigtsmæssige handlinger. Det er aldrig til at vide hvornår risikoen viser sig i løbet af en investeringsperiode.
Sker der store ændringer i dit liv, eksempelvis du bliver gift, får børn, køber hus eller går på pension, så er det dog en god idé at revurdere om fordelingen mellem aktier og obligationer i din investering er korrekt. Vurder, om din livssituation, økonomi og risikovillighed hænger sammen. Er du ung, har du som regel en lang tidshorisont, og kan derfor tillade dig at være mere risikovillig, end hvis du er på vej på pension, hvor det kan være en god idé at vælge en mere sikker investeringsprofil.
Forskellige typer af risiko
Der findes flere forskellige typer af risiko, når man investerer. Men bare lige for at slå én ting fast: investering er ikke det samme, som at gå på kasino og gamle sine penge. Al investering kommer med en vis grad af risiko, men så længer du spreder dine investeringer ud på tværs af lande og sektorer, kan du skrue ned for risikoen i din portefølje. Her gennemgår vi, hvilke typer risiko du skal være opmærksom på.
Tilpas din risiko løbende i takt med din livssituation.
Selskabsrisiko
Selskabsrisikoen er den risiko alle virksomheder oplever i form af ekstern konkurrence, faldende efterspørgsel, teknologiske problemer, nye toldbarrierer, stigende råvarerpriser etc. Sådanne situationer vil naturligvis afspejles i virksomhedens værdi og dermed din investering. Selskabsrisiko er diversificerbar, hvilket betyder at den kan reduceres, ved at man spreder sine investeringer over en lang række forskellige aktier og/eller obligationer på tværs at sektorer og geografi.
Markedsrisiko
Markedsrisikoen er den risiko som virksomheder ikke kan diversificere sig væk fra og er derfor rammer alle. Det er den risiko, som ingen har indflydelse på. Eksempelvis har de fleste virksomheder en højere indtjening under et økonomisk opsving end under en økonomisk nedtur. De konjunkturmæssige faser afspejles i investorernes optimisme, og derfor har en afmatning af økonomien general en negativ påvirkning på de fleste virksomheders værdi og dermed aktiekursen.
Man kan underopdele markedsrisikoen i henholdsvis lande- og sektorrisiko.
Hvad er landerisiko og sektorrisiko?
- Landerisiko: Landerisikoen dækker over, at den økonomiske situation i de enkelte lande er forskellig. Fx kan et land i Asien godt være i økonomisk krise, mens et land i Europa er i fremgang. I det tilfælde oplever et selskab med afsætning til det asiatiske land en økonomisk nedgang på det marked, mens en anden virksomhed med afsætning til det europæiske marked ikke berøres af nedgangen i Asien.
- Sektorrisiko: Sektorrisikoen er et udtryk for, at selskaber i samme sektor kan blive udsat for noget, der generelt reducerer indtjeningen i sektoren. Fx kan sundhedsmyndighederne forbyde et tilsætningsstof, som er en vigtig del af medicinalsektorens produkter. Den må så finde et andet middel, som måske gør produktionen dyrere. De højere omkostninger giver et fald i indtjeningen, hvilket kan resultere i lavere aktiekurser.
Risikospredning
Der er fordele og ulemper ved alle risikotyper, og er du stadigvæk i tvivl om, hvem du er, så frygt ej, for faktisk kan du godt opnå fine afkast uden nødvendigvis at løbe den helt store risiko. Ordet du skal bide mærke i her er risikospredning.
Hvad er risikospredning?
Risikospredning er en teknik til at styre din risiko ved ikke at lægge alle æg i samme kurv, for taber du først kurven, risikerer du at tabe det hele på én gang. Ordsproget handler om at minimere tabsrisikoen og pointen er, at du skal sprede din investering ud på enten flere investeringstyper, virksomheder, brancher og (eller) lande.
Investerer du eksempelvis kun i olie er der en højere risiko for tab af penge, i forhold til hvis du både investerer i olie og solenergi. Det samme gør sig gældende, hvis du eksempelvis placere hele din investering i en enkel aktie.
Uanset hvor stor og velanset en virksomhed der står bag, så udsætter du dig selv for en større risiko og mulighed for tab, end hvis du havde fordelt investeringen ud på forskellige aktier. Ved brug at risikospredning er det derfor vigtigt at du vurderer afkastet af dine investeringer samlet (ikke enkeltvis) og over en årrække.
En sikker investering
Når du anvender risikospredning som et værktøj til at minimere risiko, er det især vigtigt du også tænker konjunkturfølsomhed ind i valget af din investering. Virksomheder og brancher reagerer forskelligt på økonomiske op- og nedture, og der er derfor væsentligt, at du kombinerer valget af virksomheder og brancher med de konjekturmæssige faser. Derved bliver aktieinvesteringen mindre afhængig af den økonomiske udvikling.
En aktieinvestering spredt på forskellige virksomheder i forskellige brancher vil være langt mere stabil end en aktieinvestering koncentreret i enkeltbrancher. Skulle en branche eksempelvis komme i krise betyder det relativt set ikke så meget for din samlede investering, da den kun udgør en lille del af den. Spredning er alfa og omega og gør dig langt mindre sårbar overfor uforudsete hændelser.
Anbefalet til dig
