Din guide til obligationer

Obligationer bliver ofte anset som en gammeldags, “kedelig” investeringsform. Det er heller ikke obligationer, du kan få 20, 40 eller 80 procent i afkast på. Men obligationer er en stabil og sikker investeringsform, som kan give mening at have i porteføljen hos den risikobevidste investor.

Skrevet af
Lærke Engelbrekt Pedersen
Udgivet
January 27, 2023
Tags
Investering
Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.

Hvis man skulle sammenligne investeringsprodukter med komponenterne i en pizza, ville obligationer nok være bunden. Mens man har aktier og ETF’er som topping, ligger obligationerne som et fundament nedenunder. Det er ikke den, der sælger pizzaen på menukortet, men den er essentiel for pizzaens eksistens.

Ok, det er måske en lidt søgt analogi, men you get the point

Obligationer er ikke den mest spændende investering, men de er solide. Når lande låner penge, optager de obligationslån, ligesom når du og jeg finansierer boligkøb. Obligationer udgør altså en stor del af samfundets økonomi. Så hvis du ønsker en sikker investering, kan obligationer være et godt valg.

Hvad er obligationer?

Obligationer er penge, man låner ud. Når du køber en obligation, køber du faktisk et gældsbrev. Du får altså ikke en andel i en virksomhed, som når du køber en aktie. Du stiller bare dine penge til rådighed til nogle, der har brug for et lån. Det vil typisk være stater, virksomheder eller realkreditinstitutter. Obligationer er ofte brugt af virksomheder og regeringer til at rejse penge til forskellige formål, såsom at finansiere projekter eller forbedre infrastrukturen.

Måden du tjener penge på obligationer er i form af de afdrag, som låntageren betaler tilbage til dig med renter på - som tak for at du stillede dine penge til rådighed. 

Din investering afhænger altså ikke af, hvordan det går med en virksomhed. Der er på forhånd afsat en tidsramme for, hvornår du skal have pengene tilbage, og hvilken rente du skal have som tak.

Fordele ved obligationer

  • Generelt en meget sikker investering
  • Stabil indkomst i form af afdrag og renter
  • Højere afkast end bankens renter

Ulemper ved obligation

  • Generelt lave afkast
  • En risiko ift. kursen, der kan ændre sig
  • En risiko ift. udstederen (mest på virksomhedsobligationer)

(Billede: Daniel Faro)

Hvilke typer obligationer findes der?

Der findes forskellige typer af obligationer. De mest almindelige, man som dansk investor kan sætte sine penge i, er statsobligationer, realkreditobligationer og virksomhedsobligationer:

Statsobligationer

Staten udsteder obligationer, så den kan låne penge til at drive og udvikle vores samfund. Du låner altså staten penge, som den betaler tilbage til dig med renter. Når en stat udsteder en statsobligation, forpligter den sig til at betale et bestemt beløb tilbage til långiveren på et bestemt tidspunkt i fremtiden, samt at betale renter på lånet. Statsobligationer er en populær investering for investorer, der ønsker en sikker og stabil investering, da de typisk har en lav risiko og en forholdsvis lav rente.

Statsobligationer kan bruges til at finansiere forskellige offentlige projekter, såsom bygning af veje, skoler eller hospitaler, eller til at dække offentlige udgifter, såsom lønninger eller pensionsudgifter.

Statsobligationer kan købes og sælges på finansielle markeder, ligesom andre obligationer, og deres værdi kan svinge over tid. Investorer, der ønsker at købe statsobligationer, kan gøre det gennem en mægler eller direkte fra den pågældende stat.

Realkreditobligationer

Realkreditinstitutterne udsteder obligationer, så de kan investere i fast ejendom - på vegne af boligejere med realkreditlån. Du låner altså penge til Totalkredit, Nordea Kredit e.l., som du løbende får tilbage med renter.

Realkreditobligationer er obligationer, som udstedes af realkreditinstitutter for at rejse penge til at finansiere boligkøb. Når en person eller en familie køber en bolig, kan de ofte ikke betale hele beløbet på én gang, og derfor optager de et lån hos et realkreditinstitut. Realkreditinstituttet udsteder så en realkreditobligation for at rejse penge til at finansiere lånet, og investorer kan købe realkreditobligationerne for at tjene penge på renterne fra lånet.

Realkreditobligationer har typisk en længere løbetid end andre obligationer, da de er knyttet til en person eller families boligkøb, som kan vare i mange år. De har også en højere rente end statsobligationer, da de har en højere risiko for realkreditinstitutterne.

Realkreditobligationer kan købes og sælges på finansielle markeder, ligesom andre obligationer, og deres værdi kan svinge over tid. Investorer, der ønsker at købe realkreditobligationer, kan gøre det gennem en mægler eller direkte fra det pågældende realkreditinstitut.

Obligationer sænker risikoen i din portefølje

Virksomhedsobligationer

Virksomheder udsteder obligationer, så de kan låne penge til at udvikle forretningen, uden de skal tage et lån i banken. Modsat aktier, hvor du køber en lille andel i virksomheden, låner du altså penge til virksomheden, som den betaler tilbage til dig med renter.

Virksomhedsobligationer er obligationer, som udstedes af en virksomhed for at rejse penge til at finansiere deres aktiviteter eller for at udvide deres virksomhed. Når en virksomhed udsteder en virksomhedsobligation, forpligter den sig til at betale et bestemt beløb tilbage til långiveren på et bestemt tidspunkt i fremtiden, samt at betale renter på lånet. Virksomhedsobligationer er en populær investering for investorer, der ønsker at tjene penge på renterne fra lånet, men som også vil have en højere risiko end statsobligationer.

Virksomhedsobligationer kan udstedes af en række forskellige virksomheder, herunder store industrivirksomheder, mindre virksomheder og start-ups. De kan bruges til at finansiere forskellige aktiviteter, såsom produktion af varer eller tjenester, udvidelse af virksomheden eller forskning og udvikling.

Virksomhedsobligationer kan købes og sælges på finansielle markeder, ligesom andre obligationer, og deres værdi kan svinge over tid. Investorer, der ønsker at købe virksomhedsobligationer, kan gøre det gennem en mægler eller direkte fra den pågældende virksomhed.

Kurser, løbetid og renter på obligationer

Hvis du overvejer at investere i obligationer, er der nogle begreber, du bør kende til:

Kursen: Ligesom et almindeligt boliglån har en obligation en kurs - en pris kan man sige. “Prisen” afhænger bl.a. af markedsrenten og efterspørgslen på obligationer.

Løbetid: Igen er der ligesom et lån også en løbetid på obligationer. Det er den tid, man fastsætter for, hvornår beløbet skal være betalt tilbage. Korte obligationer har typisk en løbetid på 1-3 år og generelt en meget stabil kurs. Mellemlange obligationer har en løbetid på 3-7 år og kan svinge mere i kursen. Og lange obligationer løber over 7-30 år og kan svinge en hel del i kurs.

Rente: Det er især renten, der er interessant for dig som investor. Jo højere den er, jo mere tjener du på din investering i obligationer. 

Hvem udsteder obligationer i Danmark?

I Danmark kan både virksomheder og den danske stat udstede obligationer. Virksomheder kan udstede obligationer for at rejse penge til at finansiere deres aktiviteter eller for at udvide deres virksomhed. Den danske stat kan udstede obligationer for at rejse penge til at finansiere offentlige projekter og for at dække udgifter. I begge tilfælde kan obligationerne blive købt af investorer, som er interesserede i at tjene penge på renterne fra lånet.

Hvad er kursen på en obligation

Kursen på en obligation er den pris, som investorer er villige til at betale for at købe obligationen. Kursen på en obligation kan svinge over tid, afhængigt af en række faktorer, såsom renteniveauet i økonomien, virksomhedens eller statens finansielle situation, og generelle økonomiske forhold. Hvis en investor tror, at en virksomhed eller stat er i god finansiel form og vil være i stand til at betale deres lån tilbage, vil kursen på obligationen formentlig stige. Hvis en investor derimod er bekymret for en virksomheds eller stats økonomiske situation, kan kursen på obligationen falde.

Når en virksomhed eller stat udsteder en obligation, vil den have en fast pari-værdi, som er det beløb, som skal betales tilbage til långiveren på lånets forfaldsdag. Kursen på obligationen kan dog være højere eller lavere end pari-værdien, afhængigt af investorernes vurdering af den underliggende virksomheds eller stats økonomiske situation.

Hvis kursen på en obligation er højere end pari-værdien, betyder det, at investorerne er villige til at betale mere for obligationen end det, som skal betales tilbage til långiveren. Dette kan skyldes, at investorerne forventer at tjene en højere rente på lånet, eller at de tror på, at den underliggende virksomhed eller stat vil være i stand til at betale lånet tilbage på trods af eventuelle økonomiske udfordringer.

Hvis kursen på en obligation derimod er lavere end pari-værdien, betyder det, at investorerne er villige til at betale mindre for obligationen end det, som skal betales tilbage til långiveren. Dette kan skyldes, at investorerne er bekymrede for den underliggende virksomheds eller stats økonomiske situation, og derfor er villige til at acceptere en lavere rente på lånet for at tage en mindre risiko.

I begge tilfælde er kursen på en obligation en indikator for investorernes vurdering af den underliggende virksomheds eller stats finansielle situation, og det kan påvirke virksomhedens eller statens evne til at rejse penge gennem obligationer i fremtiden.

Obligationer, aktier eller foreninger?

Det kan være svært at gennemskue, hvilke finansielle produkter man skal sætte sine penge i. Der er nemlig fordele og ulemper ved dem alle sammen. 

Obligationer er et rigtig godt valg til dig, der er bange for risiko. Det er også derfor, mange pensionsmidler er placeret i obligationer. De er generelt stabile og forbundet med lav risiko, da særligt staten og realkreditinstitutterne i Danmark er meget pålidelige betalere.

Til gengæld er obligationer også et lidt “kedeligt” valg og ikke det rette, hvis du går efter et afkast på mere end ca. 2-5 procent. Hvis du er risikovillig og langsigtet, vil aktier og foreninger/fonde nok være et bedre valg. Enkeltaktier er mest risikobetonede, men for mange også “sjovest”, fordi det er helt konkret, hvad man sætter sine penge i. Investeringsforeninger giver dig bedre spredning og er derfor forbundet med mindre risiko end enkeltaktier. 

Men spredning er som bekendt lig med redning. Derfor kan det være en idé at have nogle obligationer og fonde i porteføljen, som kan give modvægt til de sjove enkeltaktier.

Nu ved du forhåbentlig lidt mere om, hvad obligationer er. Og siden du er nået helt i mål, kan du ikke være skræmt helt væk. Så måske er det dit cue til at komme i gang med obligationer - og så kan du altid toppe pizzaen med aktier.

Tags
Investering

Vi er dedikerede til at uddanne og styrke kvinder til at tage kontrol over deres økonomi og leve livet på deres egne vilkår.

KONTAKT
DOWNLOAD VORES APP