365 dage efter Ruslands invasion, truer inflationen igen.

No items found.
Udgivet
February 27, 2023
Tags
Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.

OVERSIGT

  • Hvordan har aktiemarkedet udviklet sig den seneste uge
  • Det amerikanske aktiemarked har haft et par hårde uger. Indeks i negativ udvikling for 3 uge i træk. 
  • 365 dage med krig i Ukraine - hvilke økonomiske konsekvenser har det haft?
  • Virksomhedsnyheder fra blandt andre Genmab, ISS og SAS

Aktiemarkedet den seneste uge

Det har været en uge med negativ udvikling i både Danmark og USA, hvor det danske C25 indeks er nede med samlet set - 0,80 %. Det amerikanske indeks har haft en endnu hårdere uge og er nede med - 2,68 %. 

Det amerikanske aktiemarked er nu faldet 3 uger i træk. 

Ved sidste renteforhøjelse i starten af februar måned, så vi et rentehop på 0,25 %, hvilket gav en positiv stemning på aktiemarkedet, fordi renteforhøjelsen var mildere end de forrige. Men rentemødet i onsdags viste, at flere af cheferne i FED (USAs centralbank, Federal Reserve), havde haft et ønske om, at de dengang hævede renten med 0,5 %. Referatet fra mødet viste også, at inflationen fortsat er FEDS største bekymring.

Uroen på det amerikanske aktiemarked de sidste par uger skyldes blandt andet den vedvarende høje inflation, og at FED muligvis ikke har haft situationen lige så meget under kontrol, som håbet. I fredags kom der nemlig nye tal ud vedrørende kerneinflationen i USA. Kerneinflationen var højere end forventet, hvilket på samme tid indikerer, at FED vil fortsætte med at hæve renten. 

365 dage med krig i Ukraine

Der er gået et år siden Ruslands invasion af Ukraine, og vi mærker stadig konsekvenserne. Der blev blusset godt op for inflationen, som i forvejen var begyndt at stige for et år siden. Derudover har mange selskaber skulle tage stilling til, om de fortsat ønskede at have aktiviteter i Rusland. Selskaber, der har været i fokus, er blandt andre Coca Cola, Carlsberg, Rockwool og mange flere. De udfordringer, krigen har medført for selskaberne, har både haft økonomiske konsekvenser for virksomhederne og investorerne.

Verdens øjne er også rettet mod forholdet mellem Kina og USA. Det sidste år har nemlig primært været karakteriseret af en konflikt imellem de to parter, hvor der fornyligt er blevet skudt en kinesisk luftballon ned som efter sigende havde overvågning til formål.

Derudover har Taiwan fået hovedrollen i et potentielt opgør mellem USA og Kina. Taiwan er storproducent af de såkaldte Semiconductors, som vi anvender i størstedelen af vores teknologiske apparater i dag, fx. i vores telefoner, computere, radioer, biler mm. 

Vi har tidligere i Market News talt om investering i Semiconductors efter storinvestoren Warren Buffett gik ind i et Taiwanesisk selskab, der producerer Semiconductors. Warren Buffet har dog for nylig solgt stort set hele sin andel af dette selskab igen.  

Virksomhedsnyheder

Genmab leverede et rigtig fint regnskab, som overgik analytikernes forventninger. Deres driftsresultat landede på 2,7 mia. kr., hvor analytikere havde forventet et overskud på 2,3 mia kr. Derudover landede omsætningen på 5,2 mia mod de forventede 4,8 mia. Til gengæld var Genmabs forventninger til fremtiden en anelse lavere end forventet, og derfor blev aktiekursen ikke belønnet. 

ISS-aktien er oppe med knap 5 % for ugen efter de offentliggjorde deres regnskab, som viste en bedre prognose end forventet. 

Nvidia steg med cirka 8,8 % efter deres regnskab, hvor de har lagt en overraskende og optimistisk prognose for salget i 1. kvartal.

SAS kunne igen, igen, igen offentliggøre et underskud. Det er nu 13. kvartal i træk med underskud til SAS. Dog fastholder de forventningerne til indeværende finansår, og opjusterer deres forventninger til 2025/26. SAS-aktien taber 1,7 % og falder til 0,29 kr.

Tesla skærer igen i prisen på den populære Model 3. Samme model faldt i januar måned med 105.000 kr. og prisen sænkes nu med yderligere 30.000 kr.

De sidste regnskaber kommer ud i næste uge, hvor vi blandt andet venter på regnskab fra Royal Unibrew. 

Tags

We are committed to educating and empowering women to take control of their finances and to live life on their own terms.

KONTAKT
DOWNLOAD VORES APP