Amerikansk rentehop og økonomisk redegørelse på hjemmebanen
Key takeaways
- Hvad er der sket på aktiemarkedet den seneste uge?
- Fed hæver renten igen, igen, igen.
- Status på den finansielle situation i Danmark
- Hvordan påvirker udbytte din portefølje
Aktiemarkedet den seneste uge
Der er gang i de finansielle markeder, hvor inflation, rentestigninger og bankkollaps fylder meget. Når man overordnet set kigger på C25 indekset er det steget med 0,88 % den seneste uge. Dertil er S&P 500-indekset også steget med 0,49 %.
Fed hæver renten
Fed hæver renten, på trods af at flere spekulerede over, om centralbanken turde hæve renten, når vi oplever så stor finansiel uro, som vi gør i øjeblikket.
Fed hæver renten med 0,25%, hvilket lige op til rentemødet var det, der var forventet. Men det betyder også, at Fed har nu hævet renten 9. gange i træk. For bare to uger siden, forventede man et rentehop på 0,5%. Men på baggrund af de seneste ugers bank kollapser, sænkede eksperterne deres forventningerne. Det er nemlig sådan, at den finansielle uro i sig selv udløser en pengepolitisk stramning.
Dog fortalte Jerome Powell til talen efter renteforhøjelsen, at FED havde taget bankkollapserne med i betragtningerne, men at de økonomiske data vægtede tungest i beslutningen. Med de økonomiske data mener han jobtallene og inflationstallene.
FED fastsatte et endeligt rentemål for år 2023 på omkring 5,1 %. Lige nu ligger styringsrenten i intervallet 4,75-5,0 %, hvilket vil sige, at der kun bør være én rentestigning tilbage i år.
Dog var det forventet af markedet, at der allerede ville komme rentenedsættelser i år, hvilket Jerome Powell tydeliggjorde i sin tale, at vi ikke skulle forvente. Det underbyggede han med, at økonomien stadig er for stærk, arbejdsmarkedet er alt for varmt og inflationen er stadig alt for høj.
Dog var der et dilemma fra FEDs side da de bankkolapser vi har været vidne til er forudsat af de høje renter.
Status på den finansielle situation i DK
I sidste uge blev vi præsenteret for den økonomiske redegørelse. Den økonomiske redegørelse beskriver regeringens vurdering af den økonomiske situation i Danmark og de økonomiske udfordringer, som landet står overfor.
Rapporten viste at den offentlige saldo i 2022 endte på 93 milliarder kr., hvilket er enormt højt. Den høje resultat skyldes blandt andet:
- Enorm høj beskæftigelse.
- Færre danskere går på efterløn.
- Antallet af udlændinge, som arbejder i Danmark er højere end ventet.
Det høje resultat viser også, at det ikke er fordi regeringen ikke har råd til at sænke skatterne, men fordi de er nødsaget til at føre en stram finanspolitik af hensyn til inflationen.
Inflationen lå på 7,6 % i februar måned, og regeringen er nødt til at forsøge at dæmpe denne. Kristian Skriver, seniorøkonom hos Dansk Erhverv siger følgende: ”Det er hensynet til inflationen, der styrer lige nu, ikke hensynet til balancen på de offentlige finanser, for den er der styr på, og lidt til”.
Regeringen forventer, at vi allerede næste år vil nærme os en inflation på de 2%, som er det centralbanker verden over normalt sigter efter. Det vil også sige, at vi har udsigt til en periode, hvor økonomien går ned i tempo efter en periode med høj vækst.
Af den økonomiske redegørelse fremgår Danmarks BNP tal. BNP står for bruttonationalprodukt, og det er et lands samlede offentlige og private produktionsresultat. Tallet fortæller, om et lands økonomi vokser eller skrumper. BNP forventes kun at vokse med 0,2 % i 2023. Til næste år venter regeringen en ”moderat” vækst på 1,5 %. Regeringen forventer, at beskæftigelsen vil falde med 11.000 personer i 2023 og yderligere 17.000 personer i 2024.
Udbytte sæsonen er i fuld gang
Udbytte sæsonen er i gang, og det kan nogle gange få ens portefølje til at se ud som om, at den klarer sig værre end den reelt gør. Når en virksomhed udbetaler udbytte så vil aktiekursen ofte falde efter udbytte udbetalingen. Derfor kan det ligne på ens depot, at ens investeringer har klaret sig dårligt, men det skyldes reelt set bare, at man snart får udbetalt noget udbytte.
Anbefalet til dig
