Bankkollapser, inflationstal og rentehop.

Skrevet af
Laerke Engelbrekt Pedersen
Udgivet
March 20, 2023
Image: Female INvest
Tags
News
Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.

Ugens overblik

  • Aktiemarkedet den seneste uge 
  • Inflationstal og rentestigninger 
  • Kaos i banksektoren
  • Hvad skete der egentligt med Silicon Valley Bank?
  • Carlsberg henter ny topchef
  • GN Store Nord med u-vending

Aktiemarkedet den seneste uge 

Det har været en meget volatil uge på aktiemarkedet, som har været påvirket af bankkollapser, inflationstal og rentehop. 

Det danske C25-indeks endte samlet set med et fald på 2,44 %, hvorimod det amerikanske S&P500 indeks samlet set steg med 1,43 %. 

Inflationstal fra USA

Så udkom inflationstallene fra februar måned, det viser, at inflationen falder til 6,0 % i USA, hvilket svarer til et fald på 0,4 %. Faldet i inflationen betyder også, at inflationen nu har bevæget sig nedad i 8 måneder i træk. Selvom at inflationen fortsat falder en anelse langsommere end håbet, så går det afgjort i den rigtige retning. 

De 6,0 % lander stort set spot on i forhold til analytikernes forventninger. Dog kæmper FED fortsat med kerneinflationen, som er inflationen renset fra energi- og fødevarepriser. Kerneinflationen landede på 5,5 % i februar måned.

I næste uge er der rentemøde hos FED, det bliver spændende at se, hvor meget renten skal op.

Rentestigninger i Europa

Der var megen snak om, hvorvidt den europæiske centralbank ville hæve renten. Det havde været planen at ECB skulle fortsætte med at hæve renten, men efter de store bank kollapser i sidste uge, var der flere, der spekulerede i, hvorvidt ECB ville holde lidt igen med rentestigningerne. Men ECB ændrede ikke på deres oprindelige planer og valgte dermed at hæve renten med 0,5 %. Grundet den fastkurspolitik vi har mellem kronen og euroen, valgte den danske nationalbank at følge trop, de hævede ligeledes renten med 0,5 %.

Kaos i banksektoren 

Der har været stor fokus på bankerne den seneste uge, det hele startede med Silicon Valley banken, der gik konkurs forrige fredag.Her måtte den amerikanske stat blande sig, og senere besluttede de at etablere en fuld redningsplan. Dernæst fulgte den mindre bank Signature Bank trop. Signatur Bank blev også overtaget af myndighederne.

Så kom First Republic i problemer, her skete der noget ret ekstraordinært, nemlig at nogle af de største amerikanske banker gik sammen om at redde banken. Det var 11 storbanker, der gik sammen og puttede mere end 200 milliarder kroner i First Republic for at redde banken. Dette er et udtryk for, at ingen i sektoren, heller ikke konkurrenterne, er interesseret i, at andre går konkurs. First Republic faldt alene i fredags med 33 %, hvilket vil sige, at aktiekursen landede på lige over 23 $. For bare 14 dage siden lå aktiekursen på 115 $ pr. aktie. 

Hvad skete der egentlig med Silicon Valley Bank?

Årsagen til krakket var, at Silicon Valley Bank kom i likviditetsproblemer.

Det hele startede med, at der blev opsparet en masse under Covid19, Silicon Valley Bank havde dermed flere penge stående end nogensinde før. Disse penge investerede banken, hvilket er meget almindeligt, men de investerede primært i lange obligationer. 

Renten er steget rigtig meget det seneste år, når renten stiger, så falder kursen på obligationer oftest, hvilket også er tilfældet nu. Det vil sige, at de obligationer Silicon Valley Bank har investeret i, er faldet meget i værdi.  

I takt med at Silicon Valleys kunder begyndte at bruge af deres opsparinger, fik Silicon Valley mindre og mindre likviditet, hvilket resulterede i at banken var nødsaget til at sælge en stor del af deres obligationer. Dette salg endte ud i et tab på 1,8 milliarder dollars. Det store fald rygtedes og gjorde Silicon Valley bankens kunder nervøse. Det betød, at endnu flere trak deres penge ud af banken, og at banken dermed kom i endnu større likviditetsproblemer og til sidst måtte erkende et kollaps. 

Kriseramte Credit Suisse opkøbt af storrival

Den schweiziske storbank UBS opkøbte i går søndag sin rival, Credit Suisse. Det vil sige, at Schweiz' største bank UBS opkøber Schweiz’ anden største bank, Credit Suisse. Schweiz' præsident, betegner opkøbet som den bedst mulige løsning for at genoprette tilliden til det finansielle system. Dog anses købet som en nødvendig nødplan. UBS betaler 0,76 schweizerfranc pr. aktie i Credit Suisse, hvilket svarer til i alt 3 mia. schweizerfranc. Hvilket ikke er en god deal for Credit Suisses aktionærer. 

Credit Suisse kom ligeledes i likviditetspres, da mange bankkunder begyndte at trække penge ud.

Carlsberg henter ny topchef

Jacob Aarup-Andersen bliver Carlsbergs kommende adm. direktør, det vil dermed sige, at Jacob må sige farvel til ISS, hvor han lige nu er topchef. Hvilket ikke gjorde ISS aktionærerne glade. ISS’ aktiekurs faldt med omkring 7% efter nyheden.

Carlsbergs aktionærer var til gengæld tilfredse med udmeldingen og sendte aktien op med 4,34 %.

Oskar Barner Bernhardtsen, investeringsstrateg hos Saxo Bank udtaler følgende: “Carlsberg har fået en stærk mand på posten, og ISS har mistet en topchef, der måske ikke var fuldstændigt færdig med at eksekvere på tingene i ISS.”

GN Store Nord med u-vending

Da GN Store Nord annoncerede deres årsregnskab fra 2022 var det med stor skuffelse for GN aktionærerne, her annoncerede GN nemlig, at de ville foretage en kapitaludvidelse, ved at udstede nye aktier til deres aktionærer. Denne nyhed blev mødt med stor modstand fra aktionærerne. 

Og tirsdag, dagen inden generalforsamlingen, så vi et tydeligt eksempel på, hvor meget magt aktionærerne har. GN's bestyrelsen meddelte nemlig, at de dropper planerne om en kapitaludvidelse på op til 7 mia. kr. GN Store Nords formand, Jukka Perola, fortalte efter generalforsamlingen, at de nu vil kigge på alternative løsninger i forsøget på at nedbringe gælden.

Tags
News

We are committed to educating and empowering women to take control of their finances and to live life on their own terms.

DOWNLOAD VORES APP