Med loft over gælden og en bekræftet tysk recession har det ikke været den bedste uge for markederne
Men trods fald på de amerikanske, europæiske og kinesiske markeder er der håb for en bedre start på denne uge
Et kort overblik:
Storbritannien og Europa: Indekserne falder
USA: Loft over gælden forsætter
Asien og Australien: Kinas vækst er aftagende
Aktieverdenen: Defensive supermarkedskæder
Storbritannien og Europa: Indekserne falder
De fleste større europæiske markeder faldt i løbet af ugen – primært på grund af den vedvarende usikkerhed omkring aftalen om loftet over gælden i USA. For eksempel er Euro Stoxx 600-indekset faldet med 1,59% i løbet af ugen, mens det danske OMX Copenhagen er faldet med 2,81%.
Lokal usikkerhed i form af en tysk recession skabte også rystelser på markederne. Meddelelsen om recessionen kom i sidste uge, da Tysklands BNP-tal blev offentliggjort og afslørede en negativ vækst på 0,3% for det sidste kvartal.
Da væksten var negativ med 0,5% det foregående kvartal, er der nu tale om to kvartaler med negativ vækst, hvilket officielt betegnes som en recession.
Men der er ikke kun dårligt nyt! Storbritanniens inflation faldt i april fra 10,1% til 8,7%. IMF reviderede også deres vækstforventninger for Storbritannien i sidste uge, og med FTSE 100, der overraskende er steget med 4,4% siden årets start, er der mere håb for nogle markeder, end vi måske tror.

USA: Loft over gælden fortsætter
De amerikanske markeder afsluttede ugen med meget blandede resultater, mens de ventede på en aftale om loftet over gælden i USA.
Den amerikanske præsident Joe Biden havde midt på ugen sået tvivl om, hvorvidt det var muligt at nå til enighed, hvilket fik både de amerikanske og globale markeder til at bekymre sig.
I løbet af den forlængede weekend i forbindelse med Memorial Day i USA blev det annonceret, at begyndelsen på en aftale nu var klar, og det vil sandsynligvis betyde en stigning i loftet over gælden indtil januar 2025.
Det vil med stor sandsynlighed føre til en god start på ugen på markederne, da noget af usikkerheden forsvinder.

Asien og Australien: Kinas aftagende vækst
De kinesiske markeder er faldet med 2,4% i løbet af ugen på grund af de vedvarende problemer med loftet over gælden i USA samt offentliggørelsen af nogle bekymrende lokale tal.
Arbejdsløshedsprocenten for personer i alderen 16-25 år i Kina er over 20%, og mange af dem er nyuddannede universitetsuddannede.
Effekten af de forsatte Covid-19-foranstaltninger på både små og mellemstore virksomheder ser ud til at påvirke virksomhedernes evne til at ansætte unge og efterlader en afgørende del af arbejdsstyrken uden for arbejdsmarkedet.
Kina har også annonceret et forbud mod at købe mikrochips fra det amerikanske selskab Micron Technologies med den begrundelse, at sikkerhed er en af hovedårsagerne.
Forbuddet mod amerikanske mikrochips er en del af en politisk strid mellem de to lande, der forsat kan påvirke teknologiske selskaber, der arbejder med enten halvledere eller mikrochips.

Aktieverdenen: Defensive supermarkedskæder
Supermarkeder og andre forbrugsvarer er traditionelt set defensive, men den britiske supermarkedskæde Ocado viser sig at være en undtagelse.
Når en aktie er defensiv betyder det, at den er mindre følsom over for udsving i samfundsøkonomien og derfor er relativt stabil uanset økonomiens generelle tilstand. Når aktier er cykliske, betyder det derimod, at de generelt stiger og falder i takt med de bredere markeder.
Stabile varer, hvoraf mange er supermarkedsprodukter, hører typisk til den defensive kategori. Men alligevel oplevede Ocado en enorm vækst under pandemien, da deres online leveringsservice virkelig tog fart.
Dog har Ocado haft svært ved at følge med den imponerende vækst, efterhånden som kunderne er vendt tilbage til butikkerne.
Som følge heraf er deres aktiekurs faldet med 35% for året, og deres plads på FTSE 100 er sandsynligvis truet, hvis de forsætter den nedadgående kurve.
Som et mere eksklusivt supermarked kan det meget vel være, at den høje inflation har drevet forbrugerne væk.
Så selvom der er vigtige tommelfingerregler at kende til, så er Ocado beviset på, at der altid findes undtagelser!
