Renteforhøjelser og inflation præger forsat det globale marked, mens Japan ser lovende ud

Skrevet af
Lærke Engelbrekt Pedersen
Udgivet
June 26, 2023
Tags
Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.

Key takeaways

- DK & Europa: Ændringer i valutagebyrer

- USA: Stramning af pengepolitikken

- Asien & Australien: Det ser lovende ud for Japan

- Aktieverdenen: Elbiler og vindenergi

DK & Europa: Ændringer i valutagebyrer

OMX Copenhagen 20 sluttede ugen med -2,39%, da europæiske aktionærer frygtede diverse økonomiske meddelelser og en forestående global recession.

Danske Bank og Royal Unibrew var blandt dem med de største fald på markedet, da mange flygtede fra sektorer, der er særligt sårbare over for recession.

Derudover er det blevet billigere at bruge sit visa/dankort i udlandet, efter flere danske banker har valgt at sænke valutatillægget, da bankerne ikke må tjene penge på denne type betalinger. Alligevel mener Forbrugerrådet Tænk, at prisen forsat er for høj. Økonom hos Forbrugerrådet Tænk Jacob Ruben Hansen forklarer til Finans.dk, at bankernes “overskudsgrad bør være 0, men ud fra beregninger fra Konkurrencerådet har Danske Bank og Nordea haft en overskudsgrad på 80-100 pct. Det tyder på, at bankerne tjener stort på det her område.”

Aktier i hele eurozonen var generelt faldende for ugen, da Schweiz og Norge fulgte med Storbritannien og hævede renterne, hvilket sendte bekymringsbølger gennem regionen.

David Dilbert / Unsplash

USA: Stramning af pengepolitikken

De amerikanske markeder har den seneste uge været “høgagtig” eller “hawkish”, hvilket vil sige, at der er tale om en stramning af pengepolitikken gennem renteforhøjelser og en indskrænkning af inflationen.

Jerome Powell, formanden for den amerikanske centralbank (FED), kom midt på ugen med en meddelelse, som de fleste investorer havde ventet på, men derefter blev noget skuffede over.

Udmeldingen lød, at der vil være flere renteforhøjelser, og at der kan komme en recession. Men husk på, at markederne fortsat er på vej op!

Allie Lehman / Unsplash

Asien & Australien: Det ser lovende ud for Japan

Ligesom i resten af verden var markederne i Asien og Stillehavsregionen meget afdæmpede den seneste uge.

Japan blev ramt af nyheden om, at deres inflation var højere end forventet for maj måned, da den lå på 3,2%. Og selvom det er højere end forventet, ser mange lande nok alligevel misundeligt mod Japan lige nu. 

Derfor forsætter mange erfarne investorer med at være positivt indstillede over for Japan, da de forventer en vækst, der ikke er set i landet i næsten 30 år.

Ændringerne i selskabsledelsen i mange japanske virksomheder ser også ud til at tiltrække udenlandske investorer, hvilket driver markederne i en positiv retning (dog ikke den seneste uge).

Kina fulgte også trop på Storbritanniens overraskende rentebeslutninger ved at hæve deres primære lånerenter i yderligere bestræbelser på at stimulere økonomien.

Det gjorde dog meget lidt for at stimulere økonomien, og ugen sluttede derfor alligevel med et generelt lavt marked.  

Yoav Aziz / Unsplash

Aktieverdenen: Elbiler og vindenergi

Rivian, den amerikanske elbilproducent, der producerer elektriske pickup-trucks og varevogne, så deres aktiekurs stige, efter de annoncerede, at de indgår en aftale med Tesla om brug af selskabets ladeteknologi.

Da Tesla har et meget bredere udvalg af opladningsstationer, ser mange investorer nu Rivian som et mere attraktivt køb.

I samme uge oplevede tyske Siemens Energy et fald i aktiepriserne på over 30%, hvilket reducerede deres markedsværdi med en tredjedel efter selskabet måtte suspendere sin indtjeningsprognose. 

Den nævnte indtjeningsprognose beskrev væsentlige kvalitetsproblemer med deres vindmøller på land, som muligvis vil koste over 1 milliard US dollars at reparere. 

Zhang Fengsheng / Unsplash

Tags

Vi er dedikerede til at uddanne og styrke kvinder til at tage kontrol over deres økonomi og leve livet på deres egne vilkår.

KONTAKT
DOWNLOAD VORES APP